hvis i skal ha barn osv er det måske på tide i får klare linier og får snakken :)
--
jep jep

Jeg har min økonomi, min kæreste har sin økonomi. Vi deler alle faste udgifter og overfører et fast beløb til mad, diverse og opsparing hver måned. Så enkelt kan det gøres. Jeg køber hvad jeg har lyst til. Hun køber hvad hun har lyst til. Vi hjælper selvfølgelig hinanden om nødvendigt, men vi har ikke total fællesøkonomi. Det har jeg aldrig kunne se fordelen i. Vi er heller ikke gift og jeg ønsker det heller ikke. Kan ikke se hvorfor der pludselig også skal blandes religion ind i tingene. Det har fungeret glimrende de sidste 6 år så det fortsætter vi med. Vi har boet i hus sammen de sidste 5 år, og er ved at flytte i et andet hus.
--
- Indsæt signatur -

Det kaldes fisse-gebyret. Når dét er sagt, så hold dig langt væk fra fælles-økonomi, hvis du som mand tjener væsentligt mere end madammen. Når først hun har født, så lukker forlystelses-grotten, og når du så besøger en anden forlystelsesgrotte, så koster det dig teoretisk 50%, men i praksis 80% af din formue når hun begærer skilsmisse.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Med 2 børn, hus og et par biler så har vi fælles økonomi. Vi tjener ca. det samme, men det er faktisk hellere ikke det vigtige her. Vi er sammen, fordi vi har en fremtid sammen og ønsker at leve et liv sammen som familie, så derfor har vi fællesøkonomi. Vi sparer op sammen, til fælles ting, og oplevelser og så har vi nogle penge som vi hver i sær får privat. Det er en god ting at få plads inden man vælger at få børn. Men også lidt sigende om folk uden, at tænke "mit, mig mig og min økonomi" i stedet for at tænke sig som en familie og enhed.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Nu kan man godt blive gift uden at blande religion ind i det ToFFo - til rådhuset! det er praktisk at have papir på hinanden hvis der skal købes hus, planlægges børn, testamente sågar enkelte skattefordele. Vi har økonomi som #2 - vi indbetaler begge et fast beløb til en budgetkonto der betaler for alt, resten på vores kontoer er lommepenge. Det har virket i 10 år og 3 børn nu :)
--
Ryzen 5 3600 - RX 580 Nitro/Sapphire 4gb - 32gb Ram Have you tried turning it off and on again?

Jeg har boet med min kæreste i ca 10 år. Vi har først fået fælles økonomi nu, hvor vi har købt hus. før vi købte hus overførte vi månedligt et fast beløb til en konto vi begge havde kort til. Herfra gik så alle de faste udgifter (husleje, mad, div). Resten af vores løn kunne vi disponere over som vi selv sybtes
--

PS: Du kan i øvrigt læse flg tråd; https://www.hardwareonline.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Min holdning: Vil man købe hus sammen, have børn sammen osv osv, så er man en kujon og alt for selvoptaget egoistisk hvis man fordi man tjener mere end den anden, ikke vil indgå i fælles økonomi. Hvis man er sammen om det, men tænker jeg er mere værd end min kone/kæreste fordi jeg tjener nogle små ører mere end vedkommende, er man alt for egecentreret. Hun kommer på barsel, tjener ikke meget i den periode osv, skal hun så tigge om lidt mere eller må hun nøjes med at se dig smide om dig med penge og hun må sut på lappen der hjemme. Det holder jo ikk med de lønninger der. Har du flere millioner med ind i forholdet giver det mening at lave en særeje aftale, men alt efter i flytter sammen burde indgå på lige vilkår, om du tjener et par tusind mere end den anden part. Som sagt er det bare min mening
--

#5 - Det er klart, man kan gå på rådhuset, men jeg kan stadig ikke se pointen. Det er stadig at blive "gift" som jo er en religiøs ting. Det er ikke det religiøse der holder mig fra det, jeg synes bare det er latterligt at man skal gå det ekstra stykke, som kommer af en kristen tradition, for at opnå skattemæssige fordele, som slet ikke burde være reserveret for folk der bliver gift til at starte med.
--
- Indsæt signatur -

Vi gør det pisse kedeligt, og betaler det der svarer til vores indtjening på budgetten. Vedkommendes Løn/Samlet indtægt x fasteudgifter Resten kan vi gøre med, hvad vi vil i bund og grund. Men en stillesigende aftale betyder, at stort set alt går til opsparing, udover diverse små-investeringer for den enkelte. Større fælles investeringer tages fra opsparingen
--
https://onsdagssnegl.dk[...] "Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed"

#8 der må jeg være uenig. hvis kæresten vil have mere at gøre med, så må hun opkvalificere sig! Vi kommer på sigt til at betale ligeligt til vores fælles budget, og så har vi resten til vores egen budget og ‘snollerpenge’ til gengæld bestemmer hun også selv om hun vil have en Peugeot 107 eller en Aston martin, ligesom jeg selv gør der, uden at hun skal tage stilling til det. det skal siges at jeg de sidste 4 år har betalt størstedelen af vores udgifter, d hun er ved at gøre sin uddannelse færdig! vi har hver vores ønske om karriere, bil, gadgets osv. syntes ikke hun (i bund og grund) skal betale for mine dyrere vaner, ligesom jeg ikke vil betale for hendes! :) det kræver mere kommunikation ift hvordan man ser fremtiden, men det kan snildt lade sig gøre og fungerer mega godt for os! :) Så min besked er nok: find ud af hvad der fungerer for jer, og prøv det af! Det er individuelt, og kræver at man snakker sammen, uanset hvad man vælger! og husk, man har en holdning til man tager en ny! :)
--

Jeg forstår ikke at det bliver set som et følsomt emne. Jeg tjener også mere end min kone, og har altid gjort det - men den lønforskel der er mellem kønnene, hænger i høj grad sammen med den længere barsel som kvinder tager. Hvis man planlægger at få ejendom, børn, etc. sammen, synes jeg derfor det er naturligt at dele de indkomster man har. Siden vi begge blev færdiguddannede har vi haft økonomi som beskrevet i OP, og det fungerer godt. At få et familieliv til at fungere handler også om kompromisser - hvis jeg pludselig tager meget ekstraarbejde etc., har det betydning for min kones handlingsmuligheder, og derfor er det kun rimeligt at den økonomiske fordel tilfalder os begge - og det samme den anden vej. Jeg tror på at deling af økonomi, barsel, arbejdsopgaver mm. giver en bedre forståelse for hvad der skal til for at få familieforhold til at fungere.
--

Planlægger man at købe hus og at få børn er der vel med tanken om at være sammen for altid. I min verden er der så kun en løsning, nemlig fællesøkonomi. Nogle griner måske af ordsproget: Happy wife, happy life, men helt forkert er det altså ikke. Vi er et par stykker i omgangskredsen, som har hus, børn og fællesøkonomi, og vi “drenge” går stadig til bold, og andre ting, som vores ægtefæller ikke gider. Vores koner tager så også med til koncerter, og er ofte de gode chauffører som bringer os drengerøve på 60 godt og sikkert hjem.
--

Min kone betaler lidt til budgettet - mest af alt et symbolsk beløb. Jeg betaler for resten. Dvs. begge biler, hus (lån m.v.) og de primære udgifter. Hun er god til at stå for det praktiske i hverdagen, hvad angår indkøb, rengøring, madlavning, afhentning af børn m.v. Jeg ville ikke kunne passe mit arbejde i samme omfang, hvis hun ikke tog den tørn. M.a.o. betaler vi det der skal betales, og går ikke så meget op i hvem der betaler mest. For så trækker man bare et større læs på andre fronter. Nå ja.. det er vel egentligt bare fælles økonomi.. for overskuddet ryger bare på en fælles opsparing :-)
--
10700KF & Noctua D15 Chromax Black, ASrock Z590 Steel Legend; 2x8GB 3200 CL15; ASUS TUF OC 3070; Corsair Rm850x; Fractal Meshify C
--

Sidst redigeret 12-05-2021 21:23

Hvis i vil være sammen, og har fælles drømme så er det sku dælme bare og få det ind på en fælles konto, også selv om du tjener mere. Vi har hver vores "Lommepenge" Kort, men alt andet er fælles fordi vores drømme er de samme så vi har et x antal kroner hver måned vi må bruge på os selv, som er helt vores egne. beløbet er det samme på hver vores kort tit og ofte hvis der overskud der også bliver de så sat til opsparing når måneden er overe
--

0# Hvis man virkelig vil hinanden så burde økonomi ikke være et "problem" at tale om - nærmest tværtimod. Vi gør nøjagtig som 2# bortset fra opsparing. Vi har fælles budget til de faste udgifter og mad som vi betaler ½ / ½ Vores løn går ind på hver vores konto og hvad der er tilbage efter faste udgifter er betalt styrer vi 100% selv. Vi har både huse, børn, biler osv.
--
IDGAF!
--

Sidst redigeret 12-05-2021 21:29

Vi har fælles økonomi forstået på den måde at så snart alle udgifter er dækket af vores lønninger så deler vi resten mellem os. Så kan vi hver især købe de ting vi har lyst til uden at skulle "stå til ansvar" overfor hinanden i forhold til hvad vi har brugt penge på.
--
i7 4790K|Noctua NH-D15|ASUS Z97-WS|16GB Kingston 1866mhz|1080 ASUS STRIX|160GB Intel SSD|240GB Corsair SSD|500GB EVO SSD|3TB Seagate|750W CM

#8 - Min kæreste studerer lige for tiden, og det er jo ikke fordi jeg bare siger "sur røv du må blive hjemme", jeg spæder selvfølgelig mere til og giver dyrere gaver. Det giver sig selv for mig. Jeg kan bare ikke se pointen i total fælles økonomi. Synes tit og ofte jeg hører rundt omkring at "nu har damen købt [indsæt dyr genstand de ikke var enige om skulle købes] uden det var nødvendigt". Det kan være den ene part er impulsiv og tænker "det havde vi brug for" og ignorer al fornuft. Måske er jeg gammeldags, men det er en typisk kvindeting tror jeg. At købe uden at tænke det igennem. Jeg har flere gange været ude for at min kæreste køber et eller andet ikke ret gennemtænkt. Det kan være de tallerkner vi har. De er næsten fuldstændig flade. Så saften fra en god steg eller sovs løber let ud over kanten, de sidder elendigt i opvaskemaskinen og når man løfter dem, mens bestikket ligger op af siden falder det som regel af... Helt ufatteligt dårligt køb! Men... De var jo pæne! Og sådan er der flere ting. Hun køber også ofte tøj der ikke når at blive brugt før det sælges, og partier af ting på auktioner der skal flippes. Det vil jeg ikke være en del af. Jeg synes total fælles økonomi er åndssvagt, og jeg synes det oftere giver diskussioner fremfor at løse problemer. For det er vel i bund og grund et spørgsmål om dovenskab, at man ikke kan administrere hver sin økonomi.
--
- Indsæt signatur -
--

Sidst redigeret 12-05-2021 21:34

#0 Har ikke forstand på det, men får hun ikke børnepenge og bidrag fra eks-manden? Tænker mere så er I måske ikke så langt fra hinanden, at det gør så ondt på dig?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#18 Du har stensikkert hellere ikke børn, hvilket nok er grunden til du ikke kan tænke udover din egen økonomi, fremfor som en familie/enhed.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Næsten som #14, bare med omvendt kønsrolle. Her i huset er det konen der tjenere mest ,40,000 mere end mig om mdr. Bilen som jeg har i hverdagen er også en hun har købt og betalt. Mangler jeg noget udstyr til hobbyen er konen flink til at låne mig hendes dankort. Og sådan har det været i de 20 år vi har været gift og boede i hus. Så når der er en fælles drøm så finder vi beløbet i fællesskab, dog mest fra hendes konto. Vi har aldrig haft en diskussion omkring økonomi da vi jo har valgt at leve sammen.
--

Jeg har været sammen med min kæreste i 9 år For 5år siden købte vi hus sammen og for 2år siden fik vi en datter sammen. Vi har ikke direkte fælles økonomi, jeg kan ikke acceptere at skulle forsvarer mine køb, vaner, lyst og hobbyer overfor hende. Jeg tjener væsentligt mere end hende, og jeg arbejder som udlægger mandag til torsdag de fleste uger. Derfor har hun kun et 30timers job som Pædagog, så hun har korte dag og god tid til vores datter mandag-tirsdag-onsdag eftermiddag hvor jeg typisk er væk. Jeg overfører dog hver måned 1500kr til hende, som er en difference fra et 37timers job til det 30timers job hun har nu. Dette er udelukkende fordi det gavner både hende, min datter og ikke mindst mig selv, det skaber god balance i hverdagen. Vi har det på følgende måde: (Jeg bruger lige lidt fiktive tal, da jeg ikke helt kan huske de rigtige) Fælles budget konto (der betaler hver person 7000kr om måneden ind) - Dette er vores gennemsnitlige beløb pr. måned for ejendomsskat, realkreditlån, husforsikring, indboforsikring, el, vand, gas, medielicens, internet/streaming tjenester, institution for den lille, alt her er betalingsservice og kører af sig selv, ingen slinger i valsen her. Fælles husholdnings konto (der betaler hver person 3000kr om måneden ind) - Her har vi begge et Visa Dankort tilknyttet denne konto, det er til dagligvarer indkøb og husholdning, altså alt der kan købes et supermarked. Fælles opsparings konto (der betaler hver person 3000kr om måneden) - Her har vi flere poster - Vedligeholdelse: 1000kr om måneden til vedligeholdelse af hus (det er renovering af træ, maling, olie og andet hvidvarer, både ude og indenfor) - Aktiviteter: 1000kr om måneden til rejser, aktiviteter, bio, dinner-out, forlystelsesparker osv. - Hund: 250kr om måneden til uforudsete dyrlæge regninger + foder - Diverse: 250kr om måneden til Gaver til fødselsdags, bryllup og andre begivenheder Fælles Privat - Bil3 - Vi har købt en fælles sommerbil - Forsikring + Brændstof Privat (mig) - Bil1 (Brændstof + Vægtafgift + Forsikring) - Jeg har en fin Audi som er betalt ud og har en del værdi - Båd (Forsikring + slæbested + Brændstof) - Jeg har lige opgraderet min gamle speedbåd til en helt ny speedbåd som koster en 350-400k - Ulykkeforsikring - Akasse Privat (kæreste) - Bil2 (Brændstof) - Hun har en gammel Ford som er betalt og uden kasko forsikring, så den koster peanutss - Akasse + Fagforening - Linser/Briller Der er INGEN uforudsete udgifter i vores budget, alt er i mit excel dokument, når pengene er overført hver måned (faste overførsler som kører af sig selv), så resten vi tjener udover overstående faste er vores private "lommepenge" Jeg har ca. 8.000-10.000kr til snolderier Hun har ca. 3.000kr til snolderier Der er ingen tvivl om at hun skal sparer lidt længere sammen for at få ting hun ønsker sig, det er jo desværre sådan livet er når man vil arbejde indenfor det kommunale fremfor det private. Hun nyder godt af mit overskud, min bil bruger hun til dagligt da jeg er på arbejde og jeg vil helst have hun faktisk bruger min bil, den er langt mere sikker på alle måder. Jeg har en båd til lige under en halv million som hun også nyder godt af at komme med ud på vandet. Hun fik lige en Macbook Air til julegave fordi hendes gamle var lidt død Hun fik en ny iphone for et år siden bare fordi jeg havde lyst. Idag har jeg lige været forbi Bauhaus og hentet en helt ny Weber grill til 7k, det er også fra min egen regning på trods af jeg nok godt kunne argumentere for vi havde brug for en ny og det var en del af husstanden at have en grill. Altså jeg er ikke nærig med mine penge, men jeg vil ikke være låst og bundet af hun skal bestemme og skabe konflikter over dem. Jeg tænker ikke langt ud i fremtiden, for jeg ved ikke om jeg er i live om 5 år - der sker så mange tragiske katastrofer som man ikke kan forudse. Kæreste kunne gå en tur med hunden og når hun kom tilbage havde jeg fået en blodprop i hjernen. Jeg kunne have drukket lidt for meget og været så uheldig at sove på ryggen og blive kvalt i mit eget bræk. Så derfor er jeg ikke som sådan nærig, jeg sparer op til hvad jeg har lyst til og køber det (ny båd i år) - aner ikke hvad det næste bliver, måske opgradere huset til noget større med stor opvarmet hal/garage, lift og bedre livs kvalitet :P
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Gift, 2 børn, hus, bil osv.. det er fælles konto og lommepenge hele vejen igennem. Jeg har tjent mest nærmest altid, til tider dobbelt op, de næste 5 år er jeg på lærlinge løn og hun er sugarmommy.. tingene har det med at udligne sig :) Men stod jeg i dine sko, og i kun har kendt hinanden i 8 måneder så slap lidt af med det fælles økonomi, der er god tid endnu. I det hele taget.. 8 måneder og i snakker allerede børn og huskøb? rooooo på, flyt nu lige sammen og find ud af om hendes prutter dufter lige så godt nok når du skal lugte til dem 24/7, før i laver for mange planer :)
--

#20 - Det har jeg ikke nej, men jeg kan også sagtens tænke ud over min egen økonomi. Ellers ville min kæreste ikke have råd til at gå i skole. Jeg betaler lidt mere til de faste udgifter end hun gør, så vi begge har en god levestandard. De penge forventer jeg ikke at få tilbage. Jeg ved ikke hvordan det virker i din bank, men jeg kan bare gå på netbank på mobilen, og opjustere hvor meget jeg overfører fast til de fælles konti/udgifter hver måned. Så jeg kan stadig ikke se pointen i total sammenflettet økonomi. Hvad jeg bruger mine penge på er vel min sag. Hun synes Philips Hue og Google Home er åndssvagt. Et stort TV er unødvendigt. Store højttalere er grimme, en computer til 20k er dumt og unødvendigt. Så er det jo godt det er mine penge der går til den slags. Ting som vi begge har glæde af. Jeg har ingen glæde af en eller anden åndssvag vase eller designer salt/peberkværne som knapt virker. ?
--
- Indsæt signatur -

#24 Du skriver du kan se udover din egen økonomi, men alligevel er det eneste du taler om materialistiske ting. Hvis du nu havde ansvaret for en familie, børn og ikke blot skulle tænke på dit næste store tv eller Phillips hue, så ville du også tænke anderledes, men det mindste har du helt tydeligvis ikke, og nok også derfor du ikke forstår pointen i en økonomi sammen, som familie, og ikke hver for sig. Det er jo fair nok. I min verden er det dog en åndelig fattig måde at leve på.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Enig med #22 som udgangspunkt. Kører det på samme måde her. Faste udgifter bliver delt 50/50. og hvad man så har til snolder er op til en selv. Så kan man jo altid aftale internt at man også sparer op til noget sammen osv. Men det handler også om man ikke skal gå og være nærig med sine penge.. Jeg kan også godt lide jeg kan forkæle min kæreste en gang imellem og hende det samme. at man ikke føler det er lige meget, for det kommer alligevel fra samme konto..
--
Ryzen 3900X, Asus ROG 1080 SC
--

Sidst redigeret 12-05-2021 21:52

#0 Fællesøkonomi er den eneste rigtige måde at gøre det på, hvis du spørger mig. Eller hvis man har 2 ens indkomster, og deler alle udgifter, så er det jo alligevel hip-som-hap om man har fællesøkonomi eller ej, men i alle andre tilfælde er det bedste setup fællesøkonomi. Jeg kan godt se idéen med det, altså fælles økonomi, da opsparing til hus, ferier, rejser, køb af dyre ting giver god mening til dette. Kontoen vil fungere som ja.. opsparing til huskøb som bliver det næste store skridt. Det er nemlig lige det: Efterhånden som man skal beslutte, hvilket hus man vil købe (hvor mange penge man har), og hvor langt huset kommer til at ligge fra hhv den enes eller andens arbejde (hvor mange penge man skal bruge på transport), og ferier og børn osv - det hele bliver jo en fælles beslutning med fælles konsekvenser i den sidste ende. Hvis jeg alene skulle betale for MIN bil, så vil jeg da mene, at vi skal bo lige ved siden af mit arbejde, og så kan konen jo bare køre mega langt til arbejde. Nej vel? Det er en fælles beslutning, hvor man skal bo, og dermed også en fælles økonomisk vurdering, der skal til. En komisk ting er jo faktisk, at jeg arbejdede 4 timer over i går. Skulle jeg så bare stikke de penge i lommen? Imens har konen jo passet ungerne. Det er jo også en slags arbejde. Hvor meget skulle jeg så mon betale hende for at passe børnene, eller skal det være sådan, at jeg skal nu passe ungerne en anden aften, så HUN kan tage overarbejde og proppe i lommen? Det giver altid noget absurde diskussioner om penge (hvilket er giftigt i alle forhold). Eksempel: Vi har nogle venner, som altid skulle diskutere, hvem der betalte i Netto sidste gang. Nu har de endelig fået lavet en fælles mad-konto, men de skal IKKE have fællesøkonomi, da han tjener dobbelt så meget som hende. Nu har de så købt hus, og de har fået det lavet sådan, at han ejer 66% af huset, og betaler 66% af udgifterne. Men... han laver jo så ikke lige 66% af havearbejdet. Burde han ikke det? Hvis vinduerne skal males, så skal han vel male 66% af dem? Fornyelser er jo 66% ejet af ham... De er begyndt at rejse en del, men det er begrænset af, at hendes konto løber tør. Så nu er han begyndt at proppe flere penge ind på ferie-kontoen, og han brokker sig over, at han skal betale med "mine penge". Det bliver hun så sur over. Hun skal til gengæld føle - og hele tiden få at vide - at han "betaler for hende" som om hun er hans ansatte, eller han er hendes værge. Han har en gigantisk opsparing, og samtidig er deres køkken fra 60erne. De vil gerne have nyt køkken, men han vil ikke betale det hele, og hun har ikke flere penge. Hun vil hellere rejse. Så det skændes de så også om. Hun har købt en Aygo at futte rundt i, og han vil købe en bil til 800.000 kr. Men hun synes det er åndssvagt, når han kun har 8 km til arbejde. Hun vil hellere have nyt køkken. Men det bestemmer han jo, da pengene står på hans konto. Når hun arbejder over eller stiger i løn, så bliver der lavet om i økonomien, så hun skal betale en større del af fællesudgifterne, fordi balancen mellem hendes og hans løn har ændret sig. Så hvis hun arbejder mere, så ryger det ind på fælleskontoen. Men han kan arbejde ekstra eller stige i løn og købe, hvad han vil for "sine penge", som han har rigeligt af. Når ungerne skal have nye sko... hvem skal så betale? Jo han kan da betale 66%, men han vil ikke købe de dyre og gode sko, men i stedet de billige. Det bliver hun så sur over, så det er endt med, at hun betaler for skoene, og han propper flere penge ind på kontoen til at købe bil for. Hvad nu hvis han bliver arbejdsløs? Skal huset så skrives 70% over i hendes navn? Eller skal han bruge sin store opsparing på fællesudgifterne? Det er helt absurd i mine ører. I et ægteskab/samliv, så må man da være fælles om beslutningerne, og begge parter bør da have 50% af aktierne i selskabet. Det nytter da ikke, at han/hun skal bestemme 66% af alt, fordi han/hun har 66% af lønnen i biksen. Det lyder ikke som om, man er ret meget committed til et ægteskab, hvis man vil dele det hele op i "mit og dit"... "Det var jo mig, der betalte for sofaen"... Ok, men det var mig, der betalte for børnenes tøj, så er det så mere mine børn end dine? Vi flyttede sammen i en lejelejlighed og delte alle udgifter indtil vi købte hus sammen. Derfra har vi haft fællesøkonomi, hvor begge vores lønninger går ind på samme konto, og derfra går der lidt 2000-3000 kr i lommepenge til os hver, som vi kan bruge som vi vil, og resten ryger på opsparing/budget/faste udgifter. Vores "egne" penge kan vi bruge, som vi vil, men resten er vi fælles om at beslutte. Hvis vi køber nyt fjernsyn til stuen, så er det vel "vores" fjernsyn, som "vi" ser TV på ikke? Det er vel ikke mere mit fjernsyn end hendes, fordi jeg betalte for det? ;) Vi tager fælles beslutning om alt, vi køber. Vi er næsten altid enige, men hvis vi ikke er enige, så laver vi et kompromis, hvor hun får ny sofa, og jeg får ny cykel, og det hele bliver betale af "vores" penge... også selvom jeg tjener 70% af dem. Hvis en af os bliver arbejdsløse, så dækker vi for hinden via fællesøkonomien og fællesopsparingen. Vi har ingen diskussioner om penge overhovedet.
--

Sidst redigeret 12-05-2021 21:58

#27 Tilføjelse: Hvis man ender med at blive skilt, så ender det jo alligevel med, at man deler alting 50/50 med mindre man har tegnet en ægtepagt mv. Så det er ligegyldigt om pengene står på "min opsparing" eller "fælles opsparing". Det er da i øvrigt også mest fair, at man deler alting 50/50 af det, man har tjent/opnået mens man var sammen. Hvis manden arbejder 80 timer i ugen, og konen passer ungerne, skal alle pengene så tilfalde ham? Så må ungerne jo så tilfalde hende, eller hvordan? Man var fælles om at beslutte, at man skulle have børn. Man er fælles om at opdrage dem. Man er fælles om at beslutte, at hun gik hjemme og han knoklede løs på karrieren. Så må resultatet (de glade børn og de mange penge) da også skulle deles 50/50, hvis man går fra hinanden. Diskussioner om økonomi og "dit og mit" er bare en måde at fremskynde en skilsmisse.
--

Vi har en forbrugskonto og to dankort. Skal være enige om det indkøbte, men det gælder jo begge veje. Det giver god forståelse begge veje. Desuden skal man ikke ud alle mulige mellemregninger... Virker godt for os...
--

Lige et anderledes input her: 2 børn, GIFT (så ja vi har reelt fælles økonomi), hus, 2 biler. Vi har IKKE blandet økonomien sammen. Vi tjener langt fra det samme, men udligner lidt ved, at jeg betaler mere ind til husstanden osv, end hende. Men vi har hver vores lønkonto til snollerier, hver vores opsparing m.v. Vi har så fælles konti hvor min bedre halvdel betaler 30 % og jeg 70 %. Jeg har kun hørt en masse skænderier og uenighed når tingene blandes sammen, og jeg kender til de mest vanvittige eksempler hvor "voksne mennesker" overvåger hinandens økonomi.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#1 "Jeg har ca. 25k udbetalt, mens hun har 20k." 5000kr er en meget lille forskel. Jeg kunne forstå hvis du talte om 25000-50000kr forskel. Så jeg synes ikke at forskellen omkring hvor meget i tjener hver i sær, skal være en af grundene til om i skal have fælles økonomi eller ej. Jeg ville hellere se på, om kvindemennesket har kunne formå at kunne spare penge op før og ligeledes om du har denne evne. Hvis hun altid har nul på kontoren, så øger det chancen for at hun brænder flere penge af hvis i har en fælles konto. Her ville jeg måske sige nej og måske nøjes med en delvis fælles konto til husleje og mad osv. Men på anden side, hvis hun er god til at spare penge op, og du stinker til det, så kan det være en måde hvor på hun kan hjælpe dig/jer til at lave en bedre opsparing. Men jeg synes at det er lidt et åbent emne, hvordan det skal sættes op.
--

#30 Så er det mere parholdet i sig selv der er problemet og ikke situationen med økonomien. Vi har fælles økonomi og det fungerer glimrende for os.
--

En anden ting, det er helt godnat at snakke om fællesøkonomi efter 8 måneder.. Kunne forstå det hvis man har været sammen i en årrække. SLAP AF og nyd det.
--

I vores husholdning ryger alt ind i en fælles pulje hvorfra alt deles ud til fælles ting som budget, opsparing, ferie, børn osv. Disse penge er vi fælles om at bruge og tager beslutningerne sammen. Af puljen får vi begge det samme beløb i "lommepenge" som vi helt selv styrer hvordan vi bruger. Vil jeg spare det hele op gør jeg det og vil fruen købe tøj for alle pengene så gør hun bare det. Det giver en fin balance i parforholdet og der opstår ikke situationer hvor økonomien og vores eget forbrug skaber udfordringer. Jeg tjener væsentlig mere end fruen og har altid gjort det, men det var mig som foreslog fælles økonomi. Jeg kan personligt ikke begribe hvordan man kan være i et forhold med den person man elsker mest i hele verden, man har plan om at få børn med og blive gammel med, også ikke skulle dele økonomien lige over. Uden at have evidens for det, har jeg en formodning om at en ulige fordeling af økonomien, må give nogle underlige udfordringer i et parforhold på den lange bane. But what do I know.
--

Vi har prøvet begge modeller, du nævner. Vi startede på den med at dele fællesudgifterne hvilket kørte fint. Vi er nu skiftet til at dele det samme beløb ud i lommepenge. Det er ikke noget, der har flyttet det store i praksis. Hvis i overvejer fælles børn skal 5000,- om måneden ikke være en faktor som jeg ser det. Til gengæld er det for mig et must ikke at skulle spørge konen om lov til at købe noget. Jeg tjener mine egne penge og vil bruge dem på lige det jeg har lyst til. Så 100% fælles økonomi kommer ikke til at ske. (og fruen har det på samme måde).
--

Gift (særeje) og har hus og børn sammen mv. men vi holder resten adskilt. Vi har følgende fælles: - Fælles budgetkonto (til fælles udgifter) - Fælles forbrugskonto til mad og børneting - Fælles kreditkort til de store ting, så vi ikke behøver at sidde og lægge ud og overføre frem og tilbage (høj kreditmaksimum, ingen renter og gode forsikringer/goder) Resten har vi hver især: - Hver vores personlige budget konto (hun skal ikke betale for mine bil- og MC forsikringer og jeg skal ikke betale for hendes dameblade og hvad der nu ellers er) - Hver vores personlige forbrugskonti (dankort) Vi bruger ikke rigtigt opsparingskonti, da det ligger i selskabsform (holding), som ligeledes er adskilt. Vi har gjort det for at give størst mulig frihed for os begge. Ønsker hun at købe sommerhuset lige ved siden af hendes forældres, så gør hun det. Vil jeg købe en bil eller motorcykel mere, så gør jeg det. Vi er sammen fordi vi holder af hinanden, og blander ikke pengene ind i det. Det er da også noget lettere og sjovere at overraske konen, hvis ikke udgiften bliver trukket fra en fælleskonto :) Skulle vi gå fra hinanden i morgen, kunne vi dele boet på en halv dag. Vi er ikke økonomisk afhængige af hinanden, så er der heller ingen grund til at gøre os det ved at blande tingene sammen.
--

Jeg overfører ét beløb til budgetkonto, min kone overfører et andet. Hvem af os der overfører mest kommer an på hvem af os der har mest udbetalt. Da hun læste, betalte jeg mest - og da jeg læste betalte hun mest. Fra budgetkontoen trækkes så de normale faste udgifter (Afdrag til realkredit, vand, el, varme, forsikringer osv.) samt et fast beløb til opsparing. Resten bliver på vores lønkonto, så vi hver især kan købe ind. Pt. er det så mest mig der køber dagligvarer (så kommer jeg lidt ud af huset - tvangshjemsendt pga. Covid...), mens hun så køber nyt tøj til ungerne. Det fungerer glimrende.
--

Vi har de sidste 11 år haft fælles budget, men hver vores lønkonto. Vi betaler hver måned samme beløb ind på budget kontoen, 2 x 9500, som så skal dække alle større samt faste udgifter som forsikringer, lån, bil service, ferier, møbler m.m. Dagligvarer skiftes vi bare til at betale, den del er ikke struktureret ift hvem som betaler 677 den ene uge og 473 den næste. Grunden til hver vores lønkonto er, at vi ikke vil gå og have forskellige holdninger til om jeg skal købe pc hardware eller nye fælge til bilen, eller min kone skal have nyt tøj og sko - hver vores løn konto = vi bestemmer selv hvad de penge skal gå til.
--

Sidst redigeret 13-05-2021 09:33

#25 - Jeg forstår godt idéen om fællesøkonomi. Jeg er bare ikke enig i at det er en god ide i min situation. For mig skaber det mere besvær, og for de fleste er det i bund og grund heller ikke nødvendigt. Jeg er enig i, at det kan være en fordel at bidrage til fælleskassen med en fast procentdel af ens indtægt. På den måde vil den der tjener mest, også bidrage mest. Ligesom det er tilfældet her. Og på trods af jeg bidrager med mere til de faste udgifter, giver jeg også større gaver, og deler rundhåndet ud. Hun har i hvert fald ikke beklaget over den iPhone 12 samt Apple Watch jeg købte til hende for en måneds tid siden... Det var ikke en mærkedag, det var bare en tilfældig tirsdag, og jeg havde lige lyst til at give en flot gave. Se evt. #22 som jeg i øvrigt er meget enig med. Det ligner min situation meget godt. Det er en fornuftig fordeling.
--
- Indsæt signatur -
--

Sidst redigeret 13-05-2021 10:08

Nu har jeg ikke læst kommentarerne, men her er min kones og mit setup (også da vi var kærester 10 år før vi blev gift). For os var det naturligt bare at slå pjalterne sammen og så fungere som "en" enhed. Vi støtter hinanden i vores professionelle ambitioner og dermed er min succes også hendes succes og omvendt. Derfor er det ikke et problem at vi er sammen om det. Mine penge er hendes penge og hendes penge er mine penge. Vi finder ud af det sammen med hvad vi ønsker at bruge pengene på. Hvis jeg skulle anbefale et setup. Så vil det klart være at holde økonomierne fra hinanden og så indbetale pengene på fælles kontoer. Altså du får løn ind på din egen konto, overfører det som skal overføres til budget kontoen, til madkontoen og til opsparingskontoen. At du så tjener flere penge betyder så at du har flere penge til din egen opsparing samt tant og fjas. Penge du nok ender på at forsøde jeres tilværelse alligevel. Hvorfor har min kone og jeg så ikke selv samme opsætning som beskrevet ovenover? Fordi vi startede som par da vi var unge (18 og 17) og har været sammen lige siden. Vi anede ikke hvad vi skulle gøre som unge. At dele økonomien op nu, virker bare unaturligt.
--
ASRock X570 Taichi - Ryzen 5800x - Corsair Vengenance 16GB 3200 - EVGA 1080TI SC2 - Corsair RM850i - Lian Li O11 Dynamic

Del faste udgifter. Lav en fælles opsparing og madkonto. Lad for guds skyld være at lave fælles økonomi så tidligt i et forhold. Hvis/når i får børn eller det bliver så seriøst at i har en fremtid sammen så begynd at tænke fælles økonomi.
--
5800x + 6800XT Custom H2O X570P-AX860i 2x16Gb DualRank 3600mhz 14-14-14-34 Mi 34" Curved

Ja gør som #2 foreslår. Når jeres forhold bliver mere seriøst (8mdr. er for kort tid imo.), så gør som hun gjorde med sin tidligere kæreste. Hvis jeres indtægt er meget forskellig skal i nok have en dialog om hvordan i fordeler det i perioden op i får fælles lønkonto.
--
R5 3600X | Asus B450-F STRIX | G.skill 16 gb 3600 mhz cl. 15 | Geforce MSI 3060TI | Corsair 750W | 2.25 TB Samsung SSD | Asus 27" 1440p 144 mhz |

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Enten kaster i jer sammen og er en fælles enhed og jo mere i gør fælles og snakker om om og tager beslutninger om jo mere bliver i to en enhed med fordele og ulemper. Ellers så kæmper i som to individer der står side om side, med vær jeres med de fordele og ulemper det føre med sig. Et parforhold handler en del om kompromiser, personligt synes jeg det er lettest som en fælles enhed som bliver fælles i så meget som muligt og tager beslutninger sammen. men ja det giver ulemper på andre måder.
--

Min frue og jeg har været sammen i 18år, har to unger, to biler, og et hus. (Er 38, hun 36) Vi har været næste alle de scenarier igennem som jeg har læst ovenover. Vi er lige hoppet på fælles økonomi, andet giver ikke mening for os mere. Det vi har gjort hidtil er at vi indbetaler x-antal kr til budget konto, opsparing, feriekonto, madkonto mm og resten så bliver på ens konto til de dårlige vaner :p Grunden til vi er hoppet på fælles økonomi er simpelthen at det er åndssvagt at jeg f.eks bruger 2000,- på hockeygrej til knægten for så at skulle fiske de penge ud af en eller anden konto for at få dem "tilbage" da det jo er en fælles ting at vi skal holde knægtens sport kørende. Og jeg kunne blive ved med andre eksempler hvor fælles køb skal "retur" til ens egne konto. Dette "cirkus" er (og har været det i de sidste mange år) vi ret trætte af at skulle holde styr på, og uholdbart fremover. I øvrigt, hvis man er sammen med en man elsker og forventer at have en fremtid med, hvad er så ideen med at alt skal deles op? Jeg har de sidste 15år tjent væsentligt mere end min frue (og selvfølgelig indbetalt langt mere på vores forskellige kontoer) men hun har taget et hav en uddannelser og tjener nu mere end jeg. Jeg har støttet hende hele vejen og det høster vi nu sammen frugterne af. Det jeg tror de fleste er "bange" for, er hvis man lige vil købe et eller andet, at man så skal stå til ansvar over for sin kone, mand, kæreste om hvorfor man nu lige valgte at bruge x-antal kr på "indsæt dyrt stykke hardware" når nu bla bla bla.... Jeg har respekt for alles måde at gøre det på da vi alle er forskellige, men vores situation og med de ting vi har været igennem er fælles økonomi vejen frem. /Kim
--

Tror godt nok jeg ville få et mindreværdskompleks, hvis min partner gennem 5 år, tjente 10-20.000 mere end mig selv, hvilket gjorde at min partner havde 10.000 "til sjov" hver måned, mens man selv havde 4.000, og man så blev spist af med "Jamen skat, her er en iPhone 12 jeg har købt til dig" Puha. Det kunne jeg ikke leve i, i hvert fald.
--

#45 Hvorfor ville det være et problem for dig at din partner tjente mere end dig? Kunne du ikke bare glæde dig over hans/hendes indkomst?
--

#39 Fedt for hende. Min kæreste har også lige fået et applewatch. Men det siger jo ikke rigtig noget, om hverken det ene eller andet. Som #45 er inde på, så vidner det lidt om en usund indstilling, men i er jo også vant til at tænke som enkelte individer og ikke som en samlet familie. At man har fælles økonomi, betyder jo ikke at man ikke også har penge hver i sær. Men så længe du og kæresten er glad, så er alt jo så godt, (indtil videre)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#46 Prøv at læs mit indlæg igen. Indkomsten er ikke problemet, fordelingen af den er.
--

#47 - Vi er blevet enige om det er det der fungerer bedst. Men det er jo heller ikke fordi jeg rejser jorden rundt og lader hende blive hjemme. Jeg bruger generelt ikke ret mange penge. Så de bliver bare lagt på en opsparing. Når der så er en stor udgift, uforudset eller ej, tager jeg det bare fra min egen opsparing, så det ikke belaster den øvrige fælles økonomi. Når folk hører vi ikke har fælles økonomi, antager de altid at den der tjener mest, bare bruger hovedløst på alt muligt gøgl og gak, mens den der tjener mindst bare keder sig og ikke kan noget. Det er jo slet ikke sådan det er. Jeg har valgt at arbejde hårdt, hun har valgt at gå i skole. På trods af det er vi ved at købe nyt hus og tingene fungerer glimrende. Hvis jeg havde en familie havde det været en anden situation. Men når vi kun er (og bliver) 2 personer, kan jeg ikke se hvorfor det skal flettes 100% sammen. Så kan jeg sagtens nøjes med det er 90% :)
--
- Indsæt signatur -

Altså herhjemme er tingene meget simple, jeg har fuld kontrol over begges løn og indkomst, hun får først lov til at selv styre det når begge parter er blevet konfirmeret.
--

Tak for jeres svar alle sammen, Kan se flere af jer nævner eller kommer ind på, at når man sigter på en fremtid sammen, at tilbringe livet til vore dages ende, så er fælleskonto the way to go. Mit 'problem' med fælles økonomi er, at hvis jeg f.eks. gerne vil købe nyt IT grej, f.eks. grafikkort til 10k, så skal jeg bruge 3-4 måneder på at spare op til det med fælles økonomi, kontra hvis der ikke var fælles økonomi, så kunne jeg købe det med det samme. Men jeg tænker det netop er her, hvor vi skal snakke om tingene ja, og nå til enighed, hvad vi gør i sådan situation. Måske tage det fra fælles opsparingen af? I don't know men jeg ved bare, at min kæreste er hende jeg skal tilbringe mit liv med og at penge / økonomi ikke skal sætte en stopper for "os".
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#51 Hvad der virker for nogen, er ikke nødvendigvis løsningen for andre. Nogen får det til at fungere på en måde, andre en anden. Måske bliver det ikke engang aktuelt, at du skal ud og bruge penge på en ny pc. Kan ske der kommer andet eller andre ind i ligningen, der skal tages hensyn til.
--

Skal lige siges også, at min kæreste er rigtig god til at spare op og være en fantastisk mor. Så med at sløse med pengene har hun aldrig gjort. Faktisk har hun brugt hver en krone af sine "egne" penge på sin datter frem for hende selv, hvilket vi begge er enige om ikke er optimalt. Der skal være plads til, at kunne forkæle og hygge om sig selv. Om det er en tur til frisøren, nyt tøj, shopping generelt, så skal der være plads til det også- heraf kommer der de fælles lommepenge vi har hver især på de 3000,- . Jeg tænker blot om det er lidt lavt sat? Mht. børnepenge, så går de ind på en seperat konto hos hende fra hendes eksmand, hvilket der er fuldt styr på. Jeg vil selvfølgelig gerne smide i puljen også, da jeg papfar og elsker hendes lille pige som var det min egen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

I stil med #2 - Toffo synes jeg også den måde at gøre det på virker nutidig og fornuftig. 1. Begges løn går ind på egen nemkonto 2. Der aftales at overføre et bestemt beløb til fælles budgetkonto hver måned til at dække løbend eudgifter som mad, husleje, etc. Beløbet er forholdsfordelt. Dvs tjener manden 30k om måneden netto og kvinden 40k om måneden netto så indbetaler kvinden forhodlsmæssigt mere til budgetkontoen (aka velfærdsmodellen) 2b. Der kan evt også aftales at indbetale på fælles opsparing, til renovation, hus, fælles bil, børn etc. -> har hun eller du brug for en jakke, tøj, parfume, bytur, nmy iphone mm betaler i det fra jeres egne konti -> skal de rkøbes mad, vaskemiddel, bruges tv pakke og internet betale det fra bedgetkontoen -> skal fyret skiftes, fjernvarmen fikses eller væggene males - så tages det fra den fælles opsparingskonto På den måde så har i fællesøkonomi for de ting i er fælles om og ligger ikke hinanden til uforholdsmæssig last. Men stadig har dele i er ene om. ja det er lidt mere administration i det. Men set ud fra et risikostyrings-synktpunkt giver det særdeles god mening. Bliver den ene fyret og går ned i indtægt skal budgetkontor-fordeling selvfølgelig revideres. Bliver i gift har i nogle automatiske forhold der gælder. Disse kan dog sagtens indgås kontraktuelt hvis det ønskes i stedet - reelt som Toffo også er inde på så er ægteskabet derfor nok mere en symbolsk ting. Hen i retning af en borgerlig samlejekontrakt for monogami hvis man skal en smule ironisk ;-).
--

Sidst redigeret 13-05-2021 15:06

#51 Det forstår jeg ikke? Med fællesøkonomi har I mere at købe for. Jeg har lige købt MTB til 25k og Macbook + computere de sidste måneder. Vi har fællesøkonomi. Det hele bunder I de interne aftaler man har med hinanden. I jeres tilfælde virker det godt nok hurtigt med fællesøkonomi efter 8 måneder.. For mig gav det først mening efter vi blev gift og børn kom ind i billedet. Det findes ikke et facit til det her. I må finde ud af hen af vejen, hvad der er godt for jer.
--

Sidst redigeret 13-05-2021 15:24

Helt enig med #27 og #28. For at tage den videre OP, ønsker du også have at I indbetaler et forskelligt beløb på madkontoen? Jeg gætter på at du som mand, spiser noget mere end din kæreste. Hvorfor skal hun betale for dit mad? Hvis du har en gamer-PC og diverse elektroniske gadgets, bruger du højest sandsynligt også en del mere strøm, og bør derfor ligeledes indbetale mere på budgetkontoen. For igen, hvorfor skal hun betale for dit strømforbrug? Omvendt kan det være, at hun bruger mere varme. Fx tager hun længere bade, og bruger mere varmt vand. Det kan også være, at hun fryser mere end dig, og vil have en højere temperatur i boligen. Hvorfor skal du betale for at hun ikke gider gå i noget varmere tøj, eller at hun ikke kan nøjes med et 37 °C bad? Men hun laver også nogle lækre kager og generelt lækkert mad. Faktisk sparer du 70 kr. hver gang hun laver en kage, kontra hvor du skulle være gået til en bager. Det skal vi lige huske at medregne. Hendes aftensmad har sparet dig for at skulle nøjes med den ene triste frysepizza efter den anden, og at skulle smide 15.000 kr. på takeaway om året. Du er blevet mere sund af hendes mad, og har fået mere energi, og det er mere hyggeligt at spise den mad hun laver. Og du har sparet tid i køkkenet. Hun er også mere renlig, og vasker en del mere tøj end dig, sørger for at der bliver vandet blomster, og støvsuget. Køkkenet ordner hun også for det meste. Tid som hun mister, og som hun kunne have brugt på andet. Imens har du måske gamet, eller brugt tiden på at blive bedre til at spille golf, eller tilegnet dig viden inden for dit arbejdsfelt. Hvordan skal alt dette opgøres? Det kan være hun bruger meget tid på at holde sig sund. Hun træner, spiser sine grøntsager og plejer sin hud. Hun har meget få sygedage, er ofte i godt humør pga. hun passer på krop og sind, og hun er frisk det meste af dagen. Derhjemme gør hun hjemmet hyggeligt, og hun har flair for indretning, og er den primære årsag til at i får nogle kulturelle oplevelser. Det kommer primært hende til gode, at hun er sund, men du drager jo også fordel af det. Så hvordan skal vi værdisætte det? Omvendt, så får hun også stor glæde af din IT-viden, og sparer en masse tid, bekymring og penge ved at du kan ordne PC'en. Måske har I også et meget sikkert hjem, da du har styr på overvågning, 2FA, sikker Wi-Fi koder, opdeling af privat netværk og gæstenetværk osv. Det har jo også en kæmpe værdi for hende, også selv om at hun ikke måtte være klar over det. Du har styr på backup, og når der skal købes elektronik er du en ørn til at tjekke benchmarks, reviews og dykke ned i detaljerne. Hendes nuværende printer brugte du måske to uger på at finde, og lavede et omfattende excelark hvor 70 forskellige printere blev sammenlignet. Hun nyder også godt af dit TV, dine konsoller, hele dit Hi-Fi setup, og den viden du har om en masse emner. Men omvendt så nyder du godt af hendes svigerforældre. De har et sommerhus i ofte låner, de står klar til at hjælpe i enhver situation, er dejligt selskab, svigerfar har lært dig en del om whiskysmagning og du drager fordel af hans netværk. Husk at smide det med i regnestykket. Når der køres bil, så giver du den også lige lidt ekstra. Når I kigger på tallene, så er det faktisk dig der bruger bilen 78% af tiden. De slidte dæk og den slidte motor er primært din skyld. Dog har du også hjulpet flere af hendes venner med flytning, og du knokler også i svigermors have fra tid til anden. Den dårlige ryg du fik af flytningen og havearbejdet, og den tid du mistede, skal selvfølgelig modregnes. Det er klart. Så det skal også med i regnestykket Osv. Vi kan fortsætte i det uendelige, med at forsøge at finde ud af hvem der gjorde mest, hvem der er bedst til at spare på sæben, hvem der slider mest på tøjet fordi det bare er nemmest at bruge tørretumbleren end at hænge det ud til luftning, hvem der er bedst til at spise madrester, hvem der sagtens kan klare sig med shampoo til 10 kr. pr. liter, og hvem der giver mest af sig når man er træt og børnene skal i seng. Det giver som du forhåbentlig kan se, ikke mening at gå ned ad den sti. Hvis man tænker at man vil en anden person for resten af livet, må man se det som et fælles projekt, og stole på at man vil hinandens fælles bedste. I nogle perioder vil den ene person være mere i stand til at give end den anden. Det kan fx være, at du er mere økonomisk givende de første 15 år i parforholdet, men når i rammer de 55 år, får du måske den første blodprop, og kører på lavt blus fremover, og har brug for at din hustru giver mere af sin tid og ressourcer for at hjælpe dig. Sådan er livet jo. Der er ingen garantier, og man må bare hjælpe hinanden så godt man kan.
--

#56 Præcis. Man kan skære alt ud og gøre det op i værdi. Vi har selv fælles øko herhjemme, og har haft det siden vi har flyttede sammen. Jeg tjener langt mere ind konen, men har på ingen måde noget imod at bidrage mere. Personligt ville jeg være ked af hun ikke havde lige muligheder pengemæssigt. At så give dyre gaver for at "udligne" forskellen er i mine øjne at pisse på sin partner, undskyld sproget. Du ser hende og din papdatter som familie, hvorfor så ikke give dem lige vilkår? Mvh.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#56 Første blodprop som 55 årig.. Shit. så har man da enten vildt stor genetisk eksponering eller har levet forfærdelig usundt i årtier #28 Kan godt se der er et rationale i det du siger. Men det er også meget sort/hvidt sat op. Det kan jo være man ikke har børn og kvinden tjener en del mere end manden eller omvendt. Hvis manden fx kræver kvinden bruger penge på at pleje sin hud så ja - så må han punge ud. men er det noet hun gerne vil - og som jo reelt ikke har nogen sundhedsmæssig fordel - men er ren midlertidig kosmetik. Så må hun selv tjene til det. Det man skaber sammen deles man om og er sammen ansvarlige for. Men det man skaber individuelt kan jeg ikke se skal deles ligeligt. Ellers kan der også hurtigt opstå en skrævvridning af forholdet pga "alt skal være lige for alle uanset hvad folk bidrager med" mentaliteten.
--

Kære #0 gør hvad der fungerer for jer, men gør jer selv den tjeneste at tale om det, og gør det over med mere end 1 gang, så i får tid til at tænke i mellem samtalerne. I starten "take it slow" del regninger, men overvej undervejs om i ikke skal være lige i det partnerskab? Jeg personligt deler 100% af min indkomst med min hustru, og jeg tjener noget mere end hende. Hun deler også 100% af sin indkomst med mig. Vi har fælles konto og fælles ejerskab af det hele. Vi er et par, og vi er lige i vores partnerskab. Der er ikke en indbyrdes kamp mellem os, hun løfter mig, og jeg hende. Jeg tør godt satse 100% på vores forhold, for min egen egoistiske skyld, ønsker jeg vores forhold de bedste odds, og mener jeg vi har ved at være lige i forholdet. Jeg planlægger ikke en vej ud, gjorde jeg det, så var det ikke det rigtige forhold at være i!
--
Den som ler sidst, tænker langsomst!

#58 De kan forekomme uden der direkte er noget i vejen. Har hørt om flere tilfælde, hvor folk faktisk levede et sundt liv og aktiv et og stadigvæk fik en og gik bort
--

#60 Ja det er jeg selvfølgelig godt klar over. Det var også derfor jeg skrev genetisk disponeret :-)
--

#61 Okay ville også blot lige videregive den, for selvom det er sjældent, kan det forekomme for de uheldige :)
--

#58 Jeg er næsten enig med dig. Men dog: Det man skaber sammen deles man om og er sammen ansvarlige for. Men det man skaber individuelt kan jeg ikke se skal deles ligeligt. Min pointe er, at det er utroligt svært at skelne imellem, hvem der har skabt hvad, og om det er fælles eller personligt. Hvis man f.eks. vælger at flytte for at manden/konen kan få et højere betalt job, hvem skal så have pengene? Begge skal jo knokle (måske?) med at sætte det nye hus i stand, og begge skal betale for at sælge/købe hus. Hvem skal så have den ekstra indkomst, som manden/konen så "selv" skaber i det nye job? Og er det retfærdigt for den anden part, at man prioriterer den enes karriere frem for den anden, og så putter han/hun bare pengene i egen lomme? Et andet eksempel: Hvis konen vælger at tage en leder-uddannelse, og i en periode gå ned i tid for at koncentere sig om uddannelsen - og bagefter får hun et lederjob, med højere løn. Er det så hende alene, der skal finansiere deltidsarbejdet (lønnedgangen), og dermed er det også alene hende, der skal have den ekstra løn i det nye job? Hvis han nu har passet ungerne, og stået for madlavning og husholdning imens hun har læst lektier, så skal han ikke aflønnes for det på nogen måde? Grundlæggende kan man vel sige, at man er 2 mennesker i et forhold, og man har 24 timer i døgnet. Hvad man så investerer de timer på, og hvilket afkast i form af penge, nyslået græs, nymalede vinduer, karriere osv, er jo en fælles beslutning (forhåbentligt), så burde afkastet vel også deles ligeligt - også selvom afkastet mest kommer af den ene parts løncheck. Vi har som sagt en lommepenge-konto hver, hvor der går 2000 kr per måned ind på. Det er 100% vores egne penge, men resten (som er langt de fleste penge) forvalter vi fælles. Min kone har lige bakket mig op i, at jeg tager et nyt arbejde, hvor jeg skal køre 1 time mere i bil hver dag. Det bliver nogle lange dage, og hun kommer til at hente og bringe ungerne, for at jeg kan pleje min karriere. Jeg kommer nok til at stige omkring 6.000 i måneden i løn, og måske mere på sigt. De penge synes jeg egentlig, at vi skal dele netop fordi, når jeg er på arbejde eller i bilen, så er det hende, der står med hele huset. Hun arbejder lige så mange timer i døgnet som mig, når man tæller alt med. Det kan være, at situationen er stik modsat på et tidspunkt: Jeg er måske arbejdsløs, og hun kører langt for at arbejde. Så er det jo nok mig, der står med huset... så forventer jeg da også, at vi deler hendes løn (og mine dagpenge) ligeligt. Det er derfor, jeg har svært ved at se, hvad der er "dit" og "mit". Jeg har sat vores huse i stand næsten alene. Jeg vil da ikke mene, at overskuddet ved salg af hus alene er "mit", da hun jo har lavet en masse andre ting, mens jeg fik fingrene i klemme under den nye vaskemaskine i bryggerset. ;)
--

Sidst redigeret 13-05-2021 21:43

Vi har lidt den omvendte af #0, vi har hver vores private lønkonto hvor lønnen går ind og vi overfører så til fælles konti så vi hver har 3-4000 tilbage på lønkontoen at bruge hver især. Det gør ting som gaver stadig giver en smule mening osv. Vi har så også hus, børn osv. sammen så det giver ikke så meget mening at have det opdelt længere. Tidligere forhold har jeg dog holdt det adskilt og hvis de flyttede ind betalte de bare en lav husleje til mig.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Her har vi en fælles budget konto, som vi begge føre penge over på. Jeg tjener mere, så jeg føre lidt mere over end hun gør. Der ud over hjælper vi hinanden hvis det er nødvendigt. Det fungede fint sådan før vi fik børn, og det fungere og sådan nu med 2 børn. Mad inkøb, take away osv blive rbetalt sådan ldit forskeliget af os hver især..Nogle gange handler hun, andre gange er det mig osv osv. Vi har også hus osv sammen.. Men det fungere fint sådan her for os..
--

Havde helt glemt, at der findes menneske med den slags problemer og forhold hvor man ikke taler sammen. Bliver helt nyforelsket i min kone, når jeg læser om folk i forhold, hvor den anden "bare" køber på livet løs. Kunne ikke holde ud at være i et forhold, hvor vi ikke var ligeværdige på fornuft, kommunikation og ambition.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

I forhold på 20. år og gift på 6. Vi har fælles budget og hver sin lønkonto efter hendes ønske. Jeg tjener mest og betaler ca. 2/3 ind på budget og hun 1/3 Hun står for husholdningen og børnene. Jeg står for bilerne og ferierne, og hvis der skal laves noget på huset. Er vi på weekend ture eller hvad der nu skal laves af sjov med børnene, så er det forskelligt hvem som betaler.
--