DS918+ er et lækkert stykke hardware og du er flyvende fra starten - ikke noget med at samle selv. Der skal bare dumpes diske i og konfigureres. Men man betaler så også en høj pris for at få det hele i en samlet pakke (billigste er pt. 4.130,-)
Skulle man gå saml-selv vejen, har jeg flg. kommentarer:
#1: i5-10400f har ikke onboard GPU, så hvis der skal anvende HW transcoding skal der en dedikeret GPU i. Det fordyrer setup'et en del i både HW og strøm. Jeg ville nok pege på en i3-10100 (der kan lave HW transcoding over QuickSync) - den har rigelig power til at drive en NAS og Plex ovenpå. Hvis der skal laves HW transcode skal man så lige have en HDMI dummy plug for at aktivere iGPU'en (alternativ skal computeren være sluttet til skærm) - de kan erhverves for en 100-mand på Amazon.de
Som #2 er inde på kan man bygge sin egen NAS med Xpenology - eller man kan vælge OpenMediaVault (gratis) eller unRaid (kræver licens)
Et muligt build kunne se således ud:
i3-10100 - ca. 875,-
2x8GB DDR4 - ca 650,-
Corsair CX450m - ca. 460,- (300w er rigeligt, men der findes snart ikke mange i en ok kvalitet)
?AsRock H470M Pro4 - ca. 860,- (dette fordi Intel NIC og 6x SATA)
Fractal Design Node 304 - ca. 600,-
Samlet ca. 3.450,-
Mindre kan også gøre det. Man kan sagtens finde en brugt CPU+Mobo combo baseret på Skylake eller nyere. Se fx. sådan noget her: ?
https://hardwareonline.dk[...] - ved godt den er lidt under målet, men lad os så sige 2.000,- for en lidt bedre "pakke" end den jeg linker til.
Min pointe er at man få noget mere frihed ved at bygge selv. Og for fx. 2.000,- billigere kan der trækkes en del strøm, for let's face it - for det meste står en NAS og idler ved minimumsforbrug.
--