Hej!
Jeg er stødt på noget af et mysterium med mit DVD-drev på min Lenovo C200-bærbar med Vista Home Premium:
Den kan ikke læse filer fra CD'er.
Og nu kommer det mærkelige; den kan sagtens læse DVD'er og afspille audio CD'er. Jeg har sågar testet drevet med PC-Doctor, der siger god for det hele.
Og ja, jeg har naturligvis forsøgt med flere forskellige CD'er - og det er her, det bliver sjovt.
- Ved alle cd'er (bortset fra audio) ændres ikonet i Denne Computer til "CD-Rom".
- Indsættes en købt CD-rom, siger den, at der hverken er ledig eller anvendt plads på disken.
- Indsættes en brændt CD-rom, genkender Vista at der er anvendt n MB og at der er m MB ledig plads på disken.
Alle mine drivere er opdateret, BIOS firmware ligeså. Jeg kan ikke finde firmware opdateringer til DVD-drevet (Matshita DVD-RAM UJ-850), så den har jeg ikke opdateret. Jeg har også forsøgt at følge hjælpen på MS' hjemmeside:
http://support.microsoft.com[...] og
http://support.microsoft.com[...]
Jeg er dog stødt på et rygte om at det kunne være min cdrom.sys der er gået lidt ged i - men jeg aner ikke hvordan jeg kan forny filen.
Nogen der har lyst til at lege detektiver?
--
Når man affyrer en kanonkugle mod fortet og hører en derinde råbe: "Jeg har!", så ved man, man har med nogle virkelig dumme folk at gøre.