Hej alle,
Er der nogen, der er blevet overtaget som fullrate-kunde af Yousee, her indenfor de sidste par dage? I så fald vil jeg gerne høre om erfaringer.
Her er min:
I Januar får jeg noget information om, at Fullrate og Yousee slås sammen. Det skulle ikke få nogen betydning for mig som fullrate kunde. Fint nok.
Igår får jeg så en SMS at jeg imorgen (idag) skifter til Yousee og jeg i den forbindelse måske vil miste forbindelsen til internettet via 4G. Jeg skal blot resette/genstarte mit grej og alt vil virke igen. Okay, fint nok.
Kl. 8:15 idag mister jeg internetforbindelsen via 4G. Okay fint nok. Jeg genstarter min Huawei B593 LTE router. Der sker ikke en skid. Efter at have genstartet/resettet Modemmet ca. hvert 15 minut frem til kl. 11:30 og prøvet med 2 forskellige LTE-USB dongles ringer jeg til Yousee-supporten. Jeg kommer igennem og supporten foreslår at jeg prøver at genstarte/resette min modem. Det gør jeg så. Det virker selvfølgelig stadigvæk ikke. Frem og tilbage og det virker stadig ikike. Men hun kan da se at mit SIM.kort må være i stykker. Ehmm....Mit SIM-kort virkede ellers fint i morges ved Fullrate. Det virkede fint på Fullrates netværk, som jo så er TDCs netværk (PLMN:23801 Cell ID:149). Men Supporteren siger så at jeg så må have et nyt SIM-kort. Det kan jeg bare hente i en Yousee-butik. Okay, fint nok.
Til Yousee-butikken det rask gik.
Efter til tumlerier omkring mit kundeforhold i.e. Yousee-butikken kunde ikke se, jeg var kunde hos Yousee, lykkedes det alligevel - efter en telefonsamtale til Yousee-moderskibet - at verificere at jeg var kunde. Jeg får udleveret et ny SIM-kort til et rent Mobilt Data-abonnement.
Og hjemad det gik med det nye SIM-kort.
Jeg kommer hjem og sætter SIM-kortet i min Huawei B593 LTE router.
LTE USB-dongle - Ingenting.
Anden LTE USB-dongle - Ingenting.
Okay, fint nok. Jeg prøver igen Huawei B593 LTE routeren og tjekker hvad netværk/mast jeg er på : PLMN:23801 Cell ID:149. Altså TDCs netværk, ganske som jeg har været på de sidste mange år som Fullrate-kunde.
Okay, jeg ringer til Yousees support igen. Igennem samme mølle som tidligere på dagen med den lille variation at supporteren nu foreslår at jeg sætter SIM-kortet i min mobiltelefon og tester igen. Så foreslået, så gjort. Og det virker skam. 4G mobildata via Mobiltelefonen.
Supporteren ringer og spørger om det virkede og det gjorde det. Jeg spørger så hvorfor det ike virker med min Huawei B593 LTE router. Det kan han ikke svare på. Det er der tilsyneladende ingen ved Yousee, der ved. Okay, fint nok. Men hvad gør jeg så, spørger jeg så.
Ifølge suporteren skulle jeg bruge Yousees udstyr for at komme på. Okay, fint nok. Jeg kan enten selv købe et nyt Modem selv eller jeg kan låne ét af Yousee.
Okay, så lad mig låne et af Yousee, det er jo gratis.
Supporteren fortæller så at Yousee har 3 forskellige modeller og supporteren fortæller hvad han har bedst erfaring med og vi bliver så enig om, at jeg så for tilsendt sådan et.
Han fortæller igen at det da er ganske gratis, men da nu jeg låner et modem af Yousee, vil der så lige være en binding på 6 måneder på mit abonnement.
Ehmm......Nej tak.
Jeg har mit eget udstyr, jeg har brugt til Fullrate uden problemer. Jeg har - via Fullrate været forbundet til TDCs netværk PLMN:23801 Cell ID:149 uden problemer, men det kan jeg pludseligt ikke længere uden nogen egentlig forklaring men jeg kan løse det ved at binde mit i 6 måneder til Yousee?!
Det er liiige lovlig smart i en fart.
Mit spørgsmål er så:
Er der andre der har prøvet det iforbindelse med Yousees overtagelse af Fullrate?
--