Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Internet \ Internetudbydere
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hiper kræver aktiv tv-pakke: Hvorfor?

Af Bruger Aspirant Urbanight | 12-12-2016 19:17 | 5604 visninger | 11 svar, hop til seneste
Hej HOL Skriver lige her i stedet for at hijacke den anden tråd. Er der nogen herinde, der ved, hvorfor bredbånd via kabel-tv-stikket hos Hiper visse steder kræver, at man har en aktiv tv-pakke hos YouSee? Jeg talte med en tekniker fra YouSee, der fortalte mig, at der ikke var noget teknisk i vejen for, at vi skulle kunne få bredbånd via kabel-tv-stikket hos Hiper uden tv-pakke hos YouSee. Men Hipers tekniker sagde det modsatte og nævnte en aftale tilknyttet adressen. Det har vist noget at gøre med aftaler indgået med antenne-/boligforeningerne? Jeg er ret ærgerlig over, at vi stadig er tvangsindlagt med tv-pakke hos YouSee, selvom det nu endeligt er muligt for mange lejere at frabede sig tilslutning til tv, så de ikke skal betale til det over huslejen. Det er mange penge ekstra om året, hvis man ikke ønsker tv-pakken. Vi kan selvfølgelig opsige tv-pakken alligevel og vælge bredbånd via telefonstikket, men så kan Hiper kun tilbyde 29/10 til 199 kr. Ret trist. Jeg har også indtryk af, at bredbånd via telefonstikket er noget mere langsomt og ustabilt? Hos YouSee og Hiper har vi i hvert fald altid fået den listede hastighed og forbindelsen har været solid. Det var ikke vores oplevelse med forskellige udbydere via telefonstikket. De lister også deres hastigheder som "op til", hvilket jo er ret sigende. Så foreløbigt vælger vi løsningen med Grundpakken + Hiper, men vi ville hjertens gange slippe for tv-pakkerne. Håber, at nogen ved noget om, hvad begrundelsen for den ordning er. Det er selvfølgelig ikke i Hipers interesse, at vi skal betale for tv til YouSee.
--
Sidst redigeret 12-12-2016 19:22
#1
Jacob [5260 Od.S]
Monster Supporter
12-12-2016 19:23

Rapporter til Admin
Jeg tror selv du giver svaret: Men Hipers tekniker sagde det modsatte og nævnte en aftale tilknyttet adressen. Det har vist noget at gøre med aftaler indgået med antenne-/boligforeningerne?
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#2
Business
Mega Supporter
12-12-2016 19:31

Rapporter til Admin
Jeg har Hiper via telefonstikket, det volder ikke problemer. Ellers enig med #1.
--
#3
Urbanight
Bruger Aspirant
12-12-2016 19:41

Rapporter til Admin
#1 Jo, men det er jo ret vagt, at der er indgået en eller anden aftale, hvis det er tilfældet. Det fortæller mig ikke særligt meget. Hvorfor er der indgået en aftale? Hvad er indholdet af aftalen? Hvem er parterne? Hvad får de ud af den? Hvornår udløber den? Kan man (før eller siden) få lov til at få forbindelsen uden tv hos YouSee? Jeg synes det er spøjst, at YouSees tekniker tilsyneladende ikke kender til ordningen. YouSee må være vel part i aftalen? Jeg kunne forestille mig, at YouSee ville stille det som betingelse for, at Hiper kan bruge deres kabel-tv-netværk. Det giver mening kommercielt, selvom det virker noget monopolistisk. Men hvad har det med antenneforeningen at gøre? Jeg ved ingenting om de forhold, så jeg håbede, at nogen herinde måske ved noget.
--
#4
Knocker
Elitebruger
12-12-2016 20:01

Rapporter til Admin
Snak med din bestyrelse der hvor du bor, de kan helt sikkert besvare dit spørgsmål. Hvis du ikke har en bestyrelse, må der være en boligforening med en drift afdeling.
--
i7 6700K (h2o)•ASUS Z170I GP•Crucial DDR4 Ballistix Sport 16GB•Asus GTX 1080 ROG Strix Gaming (h2o)•Samsung 850 EVO 500GB•1xWD 2TB•AOC AG271QX 27"
#5
Jim Night
Guru
12-12-2016 20:02

Rapporter til Admin
#3 Mange bolig foreninger har aftaler med yousee om levering af tv, som betyder at alle er tvunget til at købe grundpakken, men til gengæld til en væsentlig leverer pris end det koster når man køber det til fx parcelhus.
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs
#6
Weekend
Supporter
12-12-2016 20:04

Rapporter til Admin
Uden at gøre mig klog på det, blev det ikke vedtager ved lov fra 1.jan i år at man selv kunne bestemme om man ville have en tv pakke eller ej? Sådan var det hos stofa, har det selv.
--
#7
Texas
Elitebruger
12-12-2016 20:06

Rapporter til Admin
#3 Jeg tror, at du må henvende dig til bestyrelsen/administrator for den forening, hvor du bor (ejerforening / andelsboligforening / beboerbestyrelse alt efter typen(ejerform) af boligen du bor i). Jeg kunne forestille mig, at en YouSee tekniker "bare" kan se, at der er en aftale der forhindre, at du kan fravælge en TV-pakke. Jeg mener, at den nyligt vedtagne lovgivning på området gør, at der i hvert fald ikke kan indgås nye aftaler, der tvinger dig til at have en TV-pakke. Det byder dog modsætningsvis, at du desværre godt kan været bundet indtil aftalen udløber. Det er måske først om flere år. Søg evt. lidt på flatpanels.dk. Der mener jeg, at der har været en række artikler om emnet.
--
#8
Urbanight
Bruger Aspirant
12-12-2016 20:13

Rapporter til Admin
#6: Jo, det er lov om frit valg af tv-distributør: https://www.retsinformation.dk[...] Den trådte i kraft 1/7-2016. Vi har ikke pt. en beboerrepræsentation/-bestyrelse, men jeg har tjekket hos ejendomsadministrationen, og det er nu muligt at opsige sin Grundpakke. Derfor undrer og ærgrer det mig, at vi ad omveje alligevel skal tvangsindlægges med den for at få det bredbånd hos Hiper. Det virker som en omgåelse af hensigten med den lovændring, og jeg kan ikke se, hvad udbud af tv og internet har med hinanden at gøre, hvis der ikke er nogen teknisk begrundelse for koblingen. Derfor ville jeg gerne høre mere om baggrunden og indholdet af de her aftaler.
--
Sidst redigeret 12-12-2016 20:16
#9
Texas
Elitebruger
12-12-2016 20:31

Rapporter til Admin
#8 så lyder det som om, at oplysningerne om aftalen hos YouSee ikke er korrekte. Måske kan du henvende dig til YouSee med dokumentation fra dokumentation fra administrator og så få lov til Hiper uden tv pakke fra YouSee
--
#10
Texas
Elitebruger
12-12-2016 20:34

Rapporter til Admin
Alternativt kan du vel egentlig også bare opsige din tv pakke. Når det er gjort, kan du jo henvende dig hos Hiper igen
--
#11
Emil Jepsen
Ny på siden
21-12-2016 23:15

Rapporter til Admin
Nogle steder kræver det, at man har en aktiv TV-pakke fra YouSee før de vil lade andre (eller dem selv) levere internet igennem TV-kablerne. Det er som regel en aftale mellem de enkelte boligforeninger og så YouSee - kontrakten der er lavet er som oftest en der gælder flere år ude i fremtiden. Det er korrekt, at der ikke er noget teknisk til hindre for, at levere internet på kablerne alene. Det bliver der gjort en masse steder, så man skulle tro, at det udelukkende er et spørgsmål om grådighed :-) Faktisk kan to udbydere levere på samme tid, når det gælder COAX kablerne, i modsætning til fx telefonkablerne, hvor der kun kan være én udbyder på ad gangen.
--
Med venlig hilsen Emil Jepsen Supporter hos http://www.kviknet.dk[...]

Opret svar til indlægget: Hiper kræver aktiv tv-pakke: Hvorfor?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning