Om os – Horde – Pvp server
VOID er stiftet af passionerede gamere, hvor disse medlemmer alle deler samme mål; at nedlægge
content hurtigt, effektivt og i et humoristisk miljø. Vi er et fællesskab som
altid har prioriteret PvE-content i adskillige udvidelser af spillet, lige fra
vanilla til den nuværende udgivelse af spillet. Derfor giver dette os ikke kun
erfaring i at lede og styre aktive raiding guilds, men samtidig også forstå og
theorycrafte de bedste løsninger, således vores guild altid er på forkant af
raids.
Ledelsen i VOID er stiftet af et erfarent lederskab, der var med siden den oprindelige udgivelse
tilbage i 2004, her var vi aktive raidere, der tog del i førende guilds over
flere servers. Siden da har vi altid haft en passion for old-school classic
content. Vi har altid prioriteret en smooth oplevelse, hvor vi er hurtige og
effektive, med minimal downtime under raids. Derfor kan du forvente en ledelse,
der er passioneret og har ambitioner om at nå langt på kort tid.
Mål
Vores mål er meget simple, vivil nedlægge content i en hurtig og effektiv tilgang, derfor kan du forvente
det samme fra os, som vi gør fra dig. Vi ser ikke classic som et arbejde, så
derfor vil du ikke blive tvunget til at raide alle uges dage, dette er
overdrevet og unødvendigt, da classics content er blevet theorycraftet og
perfektioneret til mindste detaljer gennem de sidste mange år. Dette vil sige,
at vi ikke skal opfinde nye og innovative strategier for at gennemføre content,
disse er allerede blevet nærstuderet til de mindste detaljer. Derfor ved vi
allerede på nuværende tidspunkt, hvordan alle raids skal takles. Hertil vil vi
kun raide to gange om ugen, Onsdag og Søndag; 19:00 - 22:00, med en buffer på
30min, såfremt vi står overfor en boss vi er tætte på at nedlægge. Skulle der
være behov for en ekstra raid dag, vil dette blive bragt op og diskuteret, men
dette forventes ikke, hvis alle parter spiller deres rolle effektivt.
Ambitionerne er høje fra vores side, da vi har høje forventninger om at
nedlægge content hurtigt og effektivt. Det er vigtigt at fastlægge, at content
i classic ikke er mekanisk svært, hvorimod forberedelse er nøglen til succes.
Derfor forventer vi at alle raiders er effektive og trækker deres, forstår
strategierne og kommer forberedte. Dette kan i, som raidere, ligeledes forvente
fra ledelsen.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer du er aktivdeltagende i raids, hvor du møder op i god tid, klar og forberedt. Du har læst
på lektien, forstår at tænke selv under pressede situationer og medbringer alle
nødvendige consumables. Der vil selvfølgelig blive lagt lister op der passer
til din class og spec senere, hvor de tages i brug såfremt raidlederen melder
det ud. Hvis du ikke forstår at trække din del, ikke møder op til tiden og ikke
kommer forberedt, vil du få en løftet pegefinger. Hvis du gentagende gange ikke
opfylder disse krav, kan du blive skiftet ud med én spiller, som med garanti
står klar til at opfylde disse krav. Forventningerne kan lyde hårde og
krævende, men er i realiteten ikke anderledes end fra nuværende retail. Vi har
tidligere nævnt raid invitationerne går ud kl. 18:30, hvor at vi forventer de
sidste seneste er i raidet til 18:45. Dette skyldes at der med garanti vil være
behov for world buffs på et tidspunkt, hvor at disse skal være klar til 19:00.
Når vi rammer 19:00 vil det første pull blive foretaget, således får vi en god
start og vi spilder ikke tiden. Det kan ske for selv den bedste at blive
forsinket, dette meldes ud til raidlederen så hurtigst som muligt. Vi sidder
ikke 39 stærke mand og venter på dig, så meld ud du er forsinket. Dette er ikke
for at lyde hård i tonen, men af ren respekt for os og dine medspillere
forventes dette.
Hvornår kan vi forvente at starte med atraide?
Det er svært at sige, da classic xp rates ikke er forbundet perfekt med tidligere 1.12 server values.
Reddit og generelle testers melder ud at processen skulle være anderledes og
nemmere, da folk i grupper får en markant fordel over folk der foretrækker solo-lvling.
Derudover kan vi ikke tage højde for om servers bliver stabile, eller
fuldstændig går nedenom og hjem som tidligere set ved deres udgivelser. Classic
er hypet op lige pt., så der er god mulighed for disse ting kan ske. Visse
classes vil også ramme 60 hurtigere end andre, hvilket folk som fx går med
Hunter og Warlock skal have i mente. Vi forventer ikke i tager fri fra jeres
arbejde, samt melder jer ud af sociale aktiviteter for at no-life jeres vej til
60. I gennemsnittet tager det alt mellem en /played på 6-12 dage at ramme max.
Dette er statistikker som er fundet fra tidligere 1.12 servere, men igen kan
variere. Når så vedkommende rammer max, skal der farmes BiS gear, eller
hverfald så tæt op af dette som muligt. Vi ved mere når guilden er sammensat
in-game og kan se flokken bevæge sig mht lvls, herved kan vi lave en estimering
af hvornår flokken vil ramme 60. Når vi ved dette, vil vi give en udmelding og
forberede folk på et upcomming raid.
Lyder alt dette fornuftigt og kan du se dig selv raide på dansk.
Kontakt os på discord og skriv dig op
https://discord.gg[...]
Mvh TechnoMulen og P0ppen.
ps. Vi ligger stor vægt på sammenhold og god stemning.
Vi vil forsøge at lave irl events som julefrokoster, lan party og grill-weekender.
--
jeg er ik så dum som jeg ser ud !!!
I7 - 3820 - 16gb 16xx mhz ram
x79 sabertooth - gtx 580 3gb