Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Software \ Spil
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Er spil industrien bagud ?

Af Monster Supporter mdj227 | 05-07-2021 09:13 | 1560 visninger | 11 svar, hop til seneste
Hej hol :) tænkte jeg lige ville starte en hygge tråd omkring spil industrien, og evt høre jeres input omkring dette. hvorfor tror i at der næsten ikke bliver produceret spil mere uden at de bliver opdateret hele tiden. Det er sjældent at der kommer et spil en producent har arbejdet på i lang tid, som så også er 100% færdigt, som vi som forbrugere bare kan nyde. er det pga. penge? Eller bare generelt travlhed ? :)
--
#1
Azakiel
Skribent
05-07-2021 09:16

Rapporter til Admin
Penge og kompleksitet primært. Der skal tjenes alle penge for så lidt investering som muligt, og kompleksiteten af et spil i dag er en hel del gange større end det var for 30-40 år siden. Det er dog også tænkt ind i processen at "resten" altid kan komme efter, via patching nu hvor alting er tilkoblet internettet.
--
Veni, Vidi, Vici. dimidium facti qui coepit habet faber est quisque fortunae suae
#2
JonasM
Elitebruger
05-07-2021 09:20

Rapporter til Admin
#0 En del af svaret kunne være at man med nutidens internet hastighed kan tilllade sig at smide patches på gaden, der fylder flere GB. Den gik ikke for 20-25 år siden, hvor man også købte spillet fysisk. Men nu kan man udgive tidligere og få penge til at arbejde videre på spillet.
--
#3
the688
Guru
05-07-2021 09:44

Rapporter til Admin
Det er så også primært de helt store AAA-titler. Der kommer jo MASSER af spil ud med lidt mindre budgetter, som bare virker. Alt det her Early Access har nok også meget at sige. Vi har vænnet os til at det er "okay" at få spillenes funktionalitet og features i bidder undervejs. Jeg spiller tit Wreckfest (bil-destruction-ræs) som jeg købte som Early Access for MANGE år siden, og allerede da var det super fedt. Siden da er der (uden merpris) kommet tonsvis af nye tracks og biler og game modes osv. Nogle biler kan købes i billige pakker (måske 3-5 EUR for 3 nye biler) - men baner er gået fra 3 i "Early" til omkring 20 - uden merpris. Der er succes-historier derude. Men de store AAA-titler forventes der så meget af, at der også er virkeligt meget som kan gå galt - og hvor man i gamle dage levede med lidt problemer (tænk Operation Flashpoint som i dag er ArmA-serien). Det kørte af helvede til, og der var masser af sære AI og fysik-bugs, men spillet var så stort og ambitiøst at de fleste af os fans bare levede med det, fordi spillet kunne så meget. I dag er ArmA 3 stadig et spil med en del særheder - men det er også stadig det eneste spil der kan det som det kan - så vi lever med det. Det gjorde man dengang. Når der idag kommer version 23 af Battlefield eller FIFA eller andre "konstant-nye-udgaver-du-skal-eje" af basically det samme spil, er der millioner af "curlingbørn" som har tonsvis af sociale medier at råbe op på, så snart noget er bare en smule iffy.
--
"ORK SATME!"
--
Sidst redigeret 05-07-2021 09:45
#4
nisse
Gæst
05-07-2021 09:47

Rapporter til Admin
#0 fordi det er hvad brugeren ønsker at betale for Btw har du set mange af nintendo's spil. De er færdige når de kommer ud
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
NiceRag
Semi Nørd
05-07-2021 09:54

Rapporter til Admin
altså et spil som fx. red dead redemption 2, har taget 7 år at udvikle, af 2000 mennesker. Det tænker jeg er en pænt stor slat penge. Og under processen får man måske 1000 nye idéer som måske ville passe ind, men så ville man jo aldrig blive færdig? og så tilføjer man et online element (Red Dead Online) hvor du kan smide en masse af dine efterfølgende idéer ind, og beholde din spiller-base, og så måske tjene lidt penge ved siden af igennem microtransactions microtransactions bliver måske kun købt af... en lille procentdel af spillerbasen, men nogen enkelte af dem køber så for adskillige tusinde kroner om måneden og så længe det kan betale sig (altså, ekstra indhold, som så lokker spillere til at spille online, så de køber flere microtransactions) så fortsætter det. Det er nok også derfor GTA V stadig er et af de bedst sælgende spil, selvom det udkom i 2013 - og de bliver jo ved med at lave indhold til det. selvfølgelig er mængdel af folk som skal arbejde på DLC jo betydeligt lavere end et helt team til at bygge et spil op fra start af... Så jeg forestiller mig da at rockstar eksempelvis er igang med mindst et par andre spil lige pt... en gamedesigner og forfattere osv osv laver jo nok ikke DLC til en online-del af et spil Men jeg tror da også at grunden til at de udgiver hvad folk mener er et "halvværdigt" spil (fx sims 4) er pga de kan sælge expansions ved siden af, løbende og dermed sammenlagt tjene meget mere end ved at sælge et helt færdigt spil. Et helt færdigt spil i samme størrelse som sims 4 + alle dlc pakkerne, ville jo tage meget meget lang tid at lave, og så skal de enten sælge mange kopier. Det er meget mere risikabelt. Og så tænker jeg de (investorerne/ejerne) tænker at "ok, vi laver 40% af et spil istedet, men så tilføjer vi DLC løbende istedet - mindre risiko og muligvis større sandsynlighed for at man kan tjene endnu mere (sims 4: 60 dollars. DLC pakke: 30 dollars = 90 dollars ) spil er jo meget dyrere at udvikle i dag, end de var i 90erne. en grafikmotor kan godt tage nogle år at udvikle, så hvis studiet vil bruge deres egen, så er det oftest en langsommelig process. (nok derfor mange bruger andres, som fx unreal engine) men fx læste jeg engang at holdet bag starcraft (i 90erne) udviklede grafikmotoren til deres spil, med 1 mand, på en nat. Det er vel også muligt i disse dage, men jeg tænker da ikke det så kan hamle op med nutidens spil, på det tekniske niveau (uden jeg er ekspert)
--
#6
fisk7aal
Junior Supporter
05-07-2021 10:07

Rapporter til Admin
Jeg kunne ikke patche skiven til min PS1. Derfor skulle jeg have et færdigt spil. Platformen ændrede sig heller ikke. Diverse operativsystemer ændrer sig med tiden, så spillene skal vedligeholdes løbende. Ved at udgive et færdigt spil kan man se hvad forbrugerne vil have. Det gør at det færdige spil vil sælge bedre og dermed tjene flere penge. Alternativt kan et dårligt spil canceleres efter IE 1000 solgte kopier.
--
#7
Gorm
Semibruger
05-07-2021 14:29

Rapporter til Admin
Husk også de får deres indtægt når spillet købes. De kan ikke låne til 0% i banken, slag på tasken er det måske 10-25+% grundet risici, så det kan æde hele deres overskud hvis de må vente et ekstra år på at udgive spillet.
--
#8
Netrex
Semi Supporter
05-07-2021 14:36

Rapporter til Admin
#9
crucial-kid
Redaktør
05-07-2021 15:56

Rapporter til Admin
Nogen her, der vil mene, at Quake 1, 2 og 3, Unreal Tournament, Red Alert osv. var mere modne end nutidens AAA spil? Har ikke gamet nye AAA spil i ti år, så måske er jeg den forkerte gamle tosse til at udtale mig, men den eneste forskel jeg ser på den overflade jeg kan kradse mig ned på, er forventningerne og overgangen til, at alt er online multiplayer by default. Det giver helt andre udfordringer kontra dengang, hvor vi alle sad isolerede på vores værelser, og kun sekundært spillede multiplayer til LAN eller netcafe i en time eller tre. Så forventningerne er i dag den største forskel i min optik - ikke at det er urimeligt, men det er en anden sag.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#10
Mango
Junior Nørd
05-07-2021 19:38

Rapporter til Admin
Jeg savner flere gode fitness/træning/motions spil, det kunne de godt udvikle på.
--
#11
Wut
Semi Nørd
05-07-2021 19:51

Rapporter til Admin
Forventningerne er øget hos forbrugerne. Vi forventer for det første, at alle fejl bliver rettet. Jeg husker at mange Amiga-spil havde en del fejl - som man så bare morede sig over eller lærte at leve med på en eller anden måde (eller måske endda udnyttede til mere spas). For det andet, så hvis der ikke kommer updates, så begynder folk at mene/sige, at udviklerne har syltet deres kunder eller de arbejder på nye titler. De bliver beskyldt for money grabbing osv osv, fordi der ikke er en 10+ GB patch hver anden onsdag. Men ja utroligt at tænke på, at engang kunne man udgive et spil på 1 stk 1,44 MB diskette, som man kunne spille i årevis (årtier?) uden patches, mens der i dag kommer 50+ GB patches til World of Warships - uden at det nævneværdigt ændrer på den måde, jeg spiller det eller min glæde ved at spille det. ;)
--
Sidst redigeret 05-07-2021 19:52

Opret svar til indlægget: Er spil industrien bagud ?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE