I forbindelse med et test-setup af 3 domæner tilhørende den samme skov, er jeg stødt ind i det problem, at domæne controllerne ikke må hedde det samme!
De kører alle Windows Server 2019 i Trial-udgave.
Skoven der er oprettet hedder Krampus.Local og de 3 domæner hedder HG, M2 og MMO. Hvert domæne styres af sin egen server, som skulle hedde DC.
FQDN's skulle altså være:
DC.MMO.Krampus.Local
DC.HG.Krampus.Local
DC.M2.Krampus.Local
Ved promotion af den første server til DC, valgtes
Add a new forest
med root domain name M2.Krampus.Local og TARGET SERVER = DC.
Det gik fint, men ved tilføjelsen af den næste server, DC for HG domænet, går det galt i promotion-guiden.
Deployment operation: Add a new domain to an existing forest
Select domain type: Tree Domain
Forest name. M2.Krampus.Local
New domain name: MMO.Krampus.Local
Credentials:
[email protected]
TARGET SERVER: DC
Fejlen er, at navnet ikke entydigt kan valideres på netværket (der er ikke andre servere på netværket end ovenfor beskrevet). Man kan altså ikke have 2 servere med det samme navn, selvom de tilhører forskellige domæner. Hvis vi omdøber serveren til DC-HG på domæne HG.Krampus.Local, er der ingen problemer.
Vi har tidligere lavet ovenstående setup med Windows Server 2012 (ikke trial) uden problemer.
Nogen ideer til hvad det er der går galt?
--