Hej Hol :).
Jeg håbede på at der gemte sig en ekspert i excel herinde, som kan hjælpe mig med at lave et formeludtryk i excel. Jeg har selv forsøgt mig lidt frem, men da jeg er helt grøn i excel, er det lidt for stor en udfordring for mig.
Situationen er den at jeg i mit excel-ark kommer frem til en værdi (benævnes fremover A1). Denne værdi skal tjekkes op mod nogle tabeller jeg har lavet i arket. Formlen skal altså først og fremmest tage hensyn til hvilken tabel der henvises til (dette er angivet i A2).
Når så der er henvist til den rigtige tabel, så er hver enkelt tabel bygget op af nogle kolonner (kaldet Tabel 1 kol. 1, Tabel 1 kol. 2, Tabel 1 kol. 3 osv.). Hvilken kolonne der skal bruges bliver der henvist til i celle A3.
I hver kolonne er der så opgivet en række værdier som for hver række henviser til en bogstav (A, B, C osv.). Værdien i tabel 1 kol. 1 for bogstavet A kunne så være 20, B være 40, C være 50 osv. Det jeg gerne vil have formlen til er at finde det bogstav som værdien i cellen A1 er mindre end. Lad os sige at jeg har en værdi på 18 i min celle A1, så skal formlen returnere med værdien A. Hvis værdien i celle A1 er 20,1 skal den returnere med B.
Jeg har selv kommet med en bud på hvordan det kunne gøres, som også virker - men løsningen er ikke optimal da jeg har et "hvis"-udtryk for hver eneste kolonne der er (og der er mange!), så formlen bliver alt for lang (excel skriver at formeludtrykket er for langt).
Her er mit bud på formlen (jeg har gentaget udtrykket for antallet af kolonner jeg har);
=HVIS(OG($D$2="CY";$D$21="tabel 1 kol. 1");INDEKS(TABELLER!$A$79:$A$95;SAMMENLIGN($A$1;TABELLER!$B$79:$B$95)+(SLÅ.OP($D$33;TABELLER!$B$79:$B$95)<>$A$1));
Jeg håber der er en som kan hjælpe mig med dette. Ideelt set forestiller jeg mig at man kan få excel til selv at finde den kolonne der skal kigges i, hvorved formlen sikkert kan reduceres en hel del. Jeg kan bare ikke gennemskue hvordan det skal gøres :(.
På forhånd tak!
--