Hej hol
Nå, jeg har holdt mig fra Valorant siden release, men blev i går aftes overtalt til at installere det og fik da også spillet et par games, og super sjovt er det!
Men her til aften, da jeg kommer hjem fra arbejde og booter min PC op, opdager jeg, at der er over 10 instances af "UnrealCEFSubProcess.exe" åbne i min task manager, som alle bruger 80-100 % CPU. Det ender med, at min PC blue screener og rebooter af sig selv. Efter at have rodet en del med det, fandt jeg ud af at jeg skulle godkende nogle forskellige Valorant .exe filer i min AVG antivirus og Windows defender, og nu åbner den ikke alle de her .exe mere som dræber min PC.
Men efter denne overraskelse forsøgte jeg at afinstallere Riot Vanguard, som er grunden til at jeg har holdt mig fra Valorant så længe, men nu kan jeg ikke få lov at afinstallere det. Når jeg højreklikker på ikonet og trykker "Exit" går min PC ganske enkelt i blue screen og rebooter, som den gjorde tidligere.
Derudover skriver Vanguard, at den har blokeret en flashud.sys fil i System32-folderen, og det kan jeg se, at det har noget med min BIOS at gøre.
Mit spørgsmål er... Hvordan får jeg det her løst? Det lader ikke til, at jeg kan få lov at slette/exit Vanguard uden videre. Men jeg vil jo egentlig også gerne bare have det til at fungere, så jeg kan spille Valorant med mine venner. Jeg kan se på nettet, at nogle har fået blokeringen af system32-filen afhjulpet ved at opdatere deres BIOS, men det er jeg slet ikke skrap i, så kunne virkelig godt bruge noget hjælp. :)
--
Gæstebruger, opret dit eget
login og få din egen signatur.