Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Tvivl om at samle en pc selv

Af Gæst Rocazino | 07-11-2019 10:52 | 1078 visninger | 8 svar, hop til seneste
Når man samler selv, skal man så: Rode en masse i BIOS på det nye bundkort, eller er det plug & play? Eller skal BIOS osv. opdateres? Er det ikke meget “nørdet” og indviklet med USB nøgler osv.? Er det svært at få kabinettets porte til at virke? USB porte osv.? Skal de små kabler ikke sidde specielle steder på bundkortet for at det virker korrekt? Er det svært for en total grøn person omkring samle selv at installere et vandkølingssytem til CPU? Og frarådes det man gør det selv og i stedet får hjælp?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Kviksoelv
Bruger Aspirant
07-11-2019 11:19

Rapporter til Admin
For lige at tage dem i rækkefølge: BIOS er rimeligt ligetil. I princippet er der fra fabrikken allerede en BIOS i dit bundkort, men det anbefales, at du opdaterer den, når du bygger en ny computer, da der kan være bug fixes, compabiity updates mm. Se denne artikel for et eksempel af, hvordan det går (Download fra fabrikants hjemmeside->USB-stik i computer->Start up->Press key->Update/install bios): https://www.howtogeek.com[...] Ja, ledninger skal gå fra f.eks. en USB 3.0 port forrest i kabinettet til et specifikt sted på bundkortet. Men heldigvis medfølger der en manual til dit bundkort, der giver et flot diagram, hvor alle tingene står. Så det er lidt ligesom et nemt puslespil med en manual, intet at bekymre sig om. Er der flere USB-porte i bundkortet (USB_1, USB_2 etc.), så behøver du ikke skelne mellem disse (medmindre der er tale om USB 3.0) Mht. vandkøling kommer det an på, om det er custom loop eller et AIO (All-in-one) som f.eks. en corsair h100i. Er det sidstnævnte (hvilket formentlig er tilfældet), så er det ikke meget sværere end en almindelig luftkøler. Er det førstnævnte, så nej, hold dig langt væk, til du er mere erfaren. Har du muligheden for at få lidt hjælp fra en, der tidligere har erfaring, er det selvfølgelig ikke en dårlig ide, men det er slet ikke et krav. Jeg vil dog anbefale dig at se et par videoer på youtube, hvor de samler en computer. Så får man en god ide om, hvordan man skal gøre. Har selv samlet mine sidste 2 computere og opgraderet løbende undervejs, så jeg har stået i samme position som dig :) Man bliver lidt stolt, når man ved, at man selv har samlet sin computer, så det kan klart anbefales. Tag det med ro, når du samler, og husk: Google er din ven!
--
Sidst redigeret 07-11-2019 11:20
#2
Rocazino
Gæst
07-11-2019 11:46

Rapporter til Admin
Tak for svar. OK, jeg må se det link med BIOS, men som du ridser det op der, så lyder det lige til. Jeg vil stadig have en ekstra computer, som jeg kan bruge til at lave USB-nøgle med osv. så det er fint. Også fint med ledninger fra kabinettet og ned til bundkortet. Det burde være til at finde ud af ved at kigge i manualen. Men hvis det nu er USB 3.0 i fronten af mit kabinet, og der er flere porte, så skal man lige sørge for, hvad der er USB_1 og USB_2 så man kan få det rigtigt ned i bundkortet? Ja, det er en AIO jeg har set på. Og har set på Corsair H100i Platinum og H150i Pro, men kan ikke finde ud af, hvilken der er bedst. Men jeg kan forstå på dig, at når det er en AIO, så skal man bare sørge for der er plads til den store radiator med blæserne på, og så er det ret simpelt at sætte køle-delen ned på CPU'en? Jeg har dog aldrig prøvet at rode med kølepasta før osv., men der går jeg ud fra at YouTube kan hjælpe mig :) Ellers må jeg søge hjælp - fx herinde :D Tak for svar!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Kviksoelv
Bruger Aspirant
07-11-2019 12:30

Rapporter til Admin
Hvis der forresten i kabinettet er én eller flere USB 3.0 porte (ikke altid tilfældet, men ofte), så skal du sørge for, at den pågældende ports ledning bliver sat i bundkortet, hvor der står usb 3.0. USB 3.0 stik er noget større end USB 2.0, så du bliver ikke i tvivl. (https://i.stack.imgur.com[...] På dette billede kan du se, at det ikke er til at tage fejl af de to. Mht. AIO, så skal du bare lige være opmærksom på, om der er plads til radiatoren (metal-delen, der løber vand igennem) i dit kabinet. Ift. dine to eksempler har H150i Pro f.eks. en 360mm radiator, mens Corsair H100i Platinum har en 240mm radiator. Du kan evt. bruge https://pcpartpicker.com[...] indsætte dine dele og så finde ud af, om delene er kompatible. Selve køledelen (hvis navn lige undviger mig) er meget nem at sætte på CPU'en. Du fjerner plastikken, der beskytter den derpåsiddende kølepasta (Du kan også fjerne den pågældende pasta og påføre din egen) og sætter den på CPU'en. Den skal så skrues fast, måden hvordan ser du enten i din manual eller i en youtube video. Om du skal skifte deres default kølepasta ud med din egen købte er lidt en smagssag. Jeg har personligt ikke gjort det, da jeg ikke overclocker og ikke har brug for den ekstra procents ydelse. Nogle sværger til det og vil ikke acceptere, at det ikke bliver gjort. Det er dog bare at tørre gammel pasta af og smide en mængde svarende til en ært på midten af CPUen, før du mounter køleren.
--
#4
Rocazino
Gæst
07-11-2019 12:49

Rapporter til Admin
#3 OK tak, så er det jo ikke så svært når der er så stor forskel på USB-stikkene. Jeg tror i øvrigt heller ikke, at der er flere end én USB 3.0 i fronten af det kabinet som jeg har set på. Den er anden er vist 2.0. Ja jeg kan se, at H150i Pro har en radiator med 3 blæser og den anden H100i Platinium har en med 2 blæserere. Men jeg har svært ved at se, om der er plads. Jeg har faktisk brugt den der PCPartPicker lidt, og den siger dog godt nok, at med et fx Fractal Design Meshify C at der "No issues or incompatibilities found". Men lidt længere nede står der godt nok under "Compatibility Notes" Some physical dimensions restrictions cannot (yet) be automatically checked, such as cpu cooler / RAM clearance with modules using tall heat spreaders. Og det stå der ved begge AIO fra Corsair. Så det er svært for mig lige at se, om det rent faktisk passer i de forskellige kabinetter? Mht. det med kølepasta, så er det ret nice at læse, at der sidder noget derpå. For jeg tror også bare, at jeg bruger det der sidder på fra standard. Jeg behøver ikke de ekstra procent heller tror jeg. Har ingen planer om at OC osv. Jeg mindes bare, at en kammerat for mange år siden sad og legede med kølepasta og smurte det ud med et kreditkort, og det så vildt indviklet ud. Man skulle sørge for, at der var et lige tykt lag osv. og det ved jeg ikke lige om jeg har fingersnilde til :D Men ja, der må jo ligge guides på YouTube om at installere et AIO.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Kviksoelv
Bruger Aspirant
07-11-2019 13:01

Rapporter til Admin
#4 Ifølge https://www.fractal-design.com[...] hvis du ruller ned til "improved air cooling", så har den plads til 360mm radiator foran (og derfor også en 240mm) samt plads til en 240mm radiator , hvis du vil placere den øverst. Så det burde ikke være noget problem med dem. Skulle du have lyst til at checke andre cases, kan du stort set altid se på producentens hjemmeside (under specifications eller lign.), hvor store radiatorer, de har plads til. Mht. til CPU coolers og RAM clearance, så er det fordi, at nogle RAM er ganske høje, hvilket kombineret med for lidt plads og en bred CPU-cooler (typisk en luftkøler) godt kan give problemer. Det er normalt ikke noget, man behøver at bekymre sig om, men det er værd at tænke over sit bundkort. Med et kabinet i din størrelse har du formentlig ikke et mini ITX bundkort, og det er typisk der, man ser problemet.
--
#6
Dr.Nemo
Junior Nørd
07-11-2019 15:56

Rapporter til Admin
Alt start er svært. da jeg byggede min første PC i 1997 var der ikke meget andet hjælp at hente udover min onkel og nogle magasiner med artikler. Den største hjælp lå i de temmelig store manualer der fulgte med hver hardware. I dag er det ualmindeligt nemt. Manualerne er i dag ringe i indhold, men let forståelige. hvis jeg skulle bygge en PC i dag, ville jeg klart bruge forum som her, hjemmesider, og især YouTube.
--
[#sargool] Spil noget Mædl - dit svin
#7
Rocazino
Gæst
07-11-2019 16:43

Rapporter til Admin
#5 Tak for svar, og jeg vil da klart kigge på producenternes hjemmeside for at finde info om de kan have de forskellige radiatorer i kabinettet. Men hvad er bedst? 3 eller 2 blæsere i ens AIO? #6 Men vil du anbefale en næsten grøn person i at kaste sig ud i at bygge selv? Jeg ved godt hvad det vil sige at bygge selv, og har også en idé omkring hvordan det gøres, men jeg har aldrig prøvet det. Og med de priser der er på færdigsamlet i dag, så ved jeg ikke, om det er tiden og "besværet" værd :D
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
eyZeX
Superbruger
07-11-2019 17:58

Rapporter til Admin
#7 Hvis du skal gøre det op i "tid og besvær", så må svaret nok være nej. Men det at bygge selv er bare en ret fed oplevelse, og dertil gør det senere opgraderinger nemmere, når du kan det. Man skal starte et sted - som regel fra bunden, men du skal absolut kun gøre det, hvis du finder det interessant og sjovt. Hvis du tænker øv omkring byg selv så køb et pre-build ;-) Mht. størrelsen på AIO'en, så vil en med tre blæsere som hovedregel være bedre, men det findes jo også to størrelser blæsere hhv. 120mm (som du kigger på) og 140mm. Man kan fra diverse tests ofte udlede at en 360mm AIO (3x120mm blæser) performer tilsvarende en 280mm AIO (2x140mm). Dog kan du, hvis der skal spares lidt, også sagtens nøjes med en 240mm AIO. Hvis du går mere op i mindre støj ift. udseende, så burde du overveje luftkøler i stedet såsom BeQuiet Dark Rock Pro 4 eller Noctua NH-D15. Disse performer stort set som top-end AIO'er og koster det halve :-) Hvis du har hastende spørgsmål undervejs, så skriver du bare en pb! //Søren
--
Intel Core i9-9900k w. Celcius S36 (push/pull), Maximus XI Apex Z390, Strix 2080 Ti OC, 32GB G.Skill Trident Z 4000MHz
--
Sidst redigeret 07-11-2019 18:00

Opret svar til indlægget: Tvivl om at samle en pc selv

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning