Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Bøvl med ComputerSalg.dk

Af Juniorbruger Cziko | 15-08-2015 22:28 | 5391 visninger | 38 svar, hop til seneste
Hej, Først og fremmest beklager jeg hvis det er i den forkerte sektion. Jeg har her i tirsdag bestilt et MSI GTX 960 hos ComputerSalg.dk. Kortet lå på fjernlager, og fordi jeg bestilte inden 15:00 ville der kun gå 2-3 hverdage. Ifølge deres side kommer der en ekstra dag hvis den er bestilt efter klokken 15:00. Medmindre jeg tæller forkert, så skulle mit kort altså komme fredag (hvis ikke tirsdag er talt med) Efter køb får jeg så en email hvor der står følgende. "Tirsdag d. 11-08-2015 Deadline for afsendelse fra fjernlager desværre overskredet. Onsdag d. 12-08-2015 Afsendelse fra fjernlager Torsdag d. 13-08-2015 Transport fra fjernlager Fredag d. 14-08-2015 Modtagelse og videre-forsendelse på vores lager. Vi sender en ny mail med pakke informationer når ordren er afsendt. Lørdag d. 15-08-2015 Weekend Søndag d. 16-08-2015 Weekend Mandag d. 17-08-2015 Forventet levering på leveringsadressen :)" Det undre jeg mig så lidt over, og skriver en mail til ComputerSalg og spørger om det kan passe, når nu deres hjemmeside siger noget andet og om det er muligt at jeg kan modtage det inden weekenden.. En meget flink medarbejder skriver så tilbage næste dag, og siger at de kan hjælpe med en lørdags levering igennem Post DK, hvis altså jeg overfører 40,- til ComputerSalg.dk. Det siger jeg så ja tak til, og overfører de 40,- til et kontonummer i SydBank som medarbejderen giver mig. Fredag får jeg so et opkald fra ComputerSalg.dk som siger at MSI GeForce GTX 960 slet ikke er på lager, men spørger så om jeg kan nøjes med et ASUS GeForce GTX 960, hvilket er helt fint. Jeg spørger om det stadig ankommer lørdag og det får jeg et ja på. Jeg undre mig så lidt over at de ikke finder ud af de ikke har varen på lager nogle dage før, da jeg så kunne ha' modtaget det meget tidligere. Omkring klokken 16:00 fredag får jeg så en e-mail om at kortet er afsendt samt et track&trace nummer. Jeg står så tidligt op lørdag for at være sikker på jeg kan tage imod pakken. Postbuddet kommer men intet kort. Jeg tænker så bare at det er fordi pakkebuddet kommer senere. Ringer til Post DK for at spørger om de ved hvornår deres pakkebud kommer. De slår så mit track&trace nummer op og fortæller mig de slet ikke har modtaget nogen pakke med det nummer. Er det mig som har været rigtig uheldig eller er ComputerSalg.dk bare ikke særlig pålidelige? Det er første gang jeg har købt hos dem, og det bliver ihvertfald også sidste. Jeg syntes det er utrolig ærgeligt når nu jeg har forventet at modtage det lørdag, samt betalt ekstra (godt nok kun 40,- men det er princippet) og de så ikke engang har fået afsendt den. Bortset fra de negative ting syntes jeg den medarbejder jeg fik kontaktet har været utrolig venlig og har svaret præcis på de spørgsmål jeg havde, så thumbs up for det.
--
#1
syvelyn
Semi Supporter
15-08-2015 22:31

Rapporter til Admin
Min erfaring er at computersalg.dk generelt har været ganske pålidelige og at du helt sikkert kan få de 40,- tilbage som du nu har betalt for meget eftersom de ikke efterlevede deres egne udsagn... Bare send dem en mail med alle de tidligere korrespondancer vedhæftet og forklare hvordan verden ser ud, så skal de helt sikkert nok kompensere dig...
--
Lurked since 03
#2
Slettetbruger21
Monster Nørd
15-08-2015 22:33

Rapporter til Admin
Blot til orientering, så betyder "fjernlager", at Computersalg ikke har det på eget lager, men derimod at det er på lager hos Computersalgs leverandør. Hvis så lagerstatus hos leverandøren ikke er korrekt kan der opstå ligende problemer som dit.
--
Slettet jfr GDPR
#3
damp barn
Guru
15-08-2015 22:45

Rapporter til Admin
#2 enig der.. Har altid været tryg, ved at handle hos nævnte forhandler.. aldrig været bøvl.
--
Det ligemeget, ligegyldigt, Køber bare en ny. http://drunkenrats.dk[...]
#4
gfunknown
Maxi Nørd
15-08-2015 23:01

Rapporter til Admin
Har handlet der af og til, aldrig nogen problemer. Men som du selv oplever, så skal man ikke bestille noget derfra som haster, der er næsten hver gang jeg har bestilt gået 4-6 hverdage inden pakken er hos mig.
--
#5
Freak1
Semi Nørd
15-08-2015 23:12

Rapporter til Admin
Posten kommer da normalt ud med pakker om lørdagen. Lørdags ekspress der koster ekstra er droppet. http://www.postdanmark.dk[...]
--
#7
Cziko
Juniorbruger
15-08-2015 23:56

Rapporter til Admin
#1 Det er også min plan. Jeg syntes bare det er ærgeligt at jeg betaler et beløb for noget som jeg ikke "får". #3 Jeg har også kun hørt positive ting om ComputerSalg.dk men det er ikke et sted jeg vil handle fremover pga. min dårlig oplevelse. Jeg er også sikker på det bare var i mit tilfælde. Lidt øv.
--
#8
michaelp
Monster Supporter
16-08-2015 00:01

Rapporter til Admin
#7 Hvis lørdags express er droppet for nogle måneder siden, og Computersalg beder dig indbetale ekstra gebyr får at de kan få den sendt med lørdagsudbringning, kan det så være at man må konkludere at hvor flink man end er, så er servicen ikke mere i top hos dem? Hvor spilde tid på at forklare kunden der skal betale ekstra for lørdagsexpress, når den pakke ville bringes ud alligevel? Lyder da skummelt og lidt ringe. Har personligt købt hos dem 3-4 gange, og 2 gange bedt dem flette ordre sammen og spare porto, 1 gang gad den ene ikke gøre det men alligevel kom en anden mail og krydsede første supporters nej, og svarede det var gjort ;) Så lidt op og ned oplevelser med dem på support/serviceminded personer hos dem.
--
#9
kiksen1987
Megabruger
16-08-2015 00:02

Rapporter til Admin
Lager status er ofte ikke noget webshops går alt for meget op i. Enten fordi de ikke har integration med lager system. Så de har bare ca. antal. Fjernlager er endnu mere svært. Fordi flere webshops kan have samme fjernlager. Så en anden person kan købe det før du når det. Eller bare de ikke opdatere fjernlager status særlig ofte. Derfor jeg oftes handler ved Proshop. Så kan jeg se om jeg bare kan kører forbi og hente varen :D Ellers plejer jeg bare at købe et andet sted online hvor prisen er bedre og bare vente til det kommer. Hvis jeg ikke gider vente, henter jeg selv varen. Ellers er varen der når den er.
--
Yep
#10
jonas DK
Monster Supporter
16-08-2015 00:34

Rapporter til Admin
#7 skriv nu bare til dem og du får dine 40 kr. igen. Ingen grund til at udstille dem på denne måde. Som sagt er der sket en fejl i lagerstatus, og du skal nok få dine 40 kr.
--
#11
Slettetbruger21
Monster Nørd
16-08-2015 00:41

Rapporter til Admin
#10 Præcis! Eneste tråd OP har oprettet er for at beklage sig over Computersalg, det er dårlig stil. Tror jeg vil sende dem et link til denne tråd, så de i det mindste har en chance for at komme med deres forklaring. Det ligner nemlig ikke Computersalg er agere på denne måde, man kan bare kigge på Trustpilot.dk ell. edbpriser.dk https://dk.trustpilot.com[...] http://www.edbpriser.dk[...]
--
Slettet jfr GDPR
#12
michaelp
Monster Supporter
16-08-2015 02:05

Rapporter til Admin
#11 Tror du ikke hellere du skal finde et bedre argument end det? Det er sgu dårlig stil at hakke på en hol bruger til fordi de ikke lyster at skrive 1000 tråde selv, men aktivt deltager i andres.. Computersalg har fejlet, og så er den ikke længere. TS spørger om andre har oplevet det og får svar at fjernlager er udenfor computersalg's ansvar. Når supporter så bruger tid på at levere status til kunden, så har de taget sig et ansvar, og det skal de så også få lov til at høre for, hvis de ikke følger op på dette. At de yderligere glemmer at der sker nye ændringer på post fronten, det er sgu da også et dårligt tegn på at computersalg har ringe udddannet personale som ikke gider holde sig opdateret, og rådgiver forkert, for de 40kr ryger da nok ikke ind i regnskabet som dækning for porto, hvis der ingen modregning er.
--
#13
Cziko
Juniorbruger
16-08-2015 04:29

Rapporter til Admin
#10 Jeg kan nu ellers godt se grunden til at "udstille" dem på denne her måde. Man skal jo ikke tie bare fordi det man vil sige måske er noget negativt. Jeg roser også deres medarbejder for at svare på mine spørgsmål. #11 Er der nogle regler om at man skal ha' et bestemt antal positive tråde før man må lave en negativ? Jeg er nogenlunde aktiv i andre tråde, så bare fordi det her er min første forstår jeg ikke hvorfor den er mindre værd. Du skal da være velkommen til at sende linket til dem, hvis du syntes det er vigtigt, men jeg er rimelig sikker på de vil forklare det til mig når jeg får kontakt til dem efter weekenden. Jeg har set gode anmeldelser om ComputerSalg.dk hvilket også var grunden til at jeg valgte dem fra starten, men nu er der jo så sket det her. Måske er det ikke deres normale fremgangsmåde, men det er ihvertfald tilfældet denne gang. Min mening er ikke at tale grimt om ComputerSalg.dk men bare forklare at de har lavet rod i den denne her gang, og høre om andre nogensinde har haft samme problemer.
--
#14
ProtonD1200
Mega Supporter
16-08-2015 05:03

Rapporter til Admin
Jeg har selv afbestilt ved dem flere gange på grund af deres leverings udskydelse, og pludselig var det så ikke på lager, jeg kommer der ikke mere.
--
#15
Charly
Monster Supporter
16-08-2015 08:09

Rapporter til Admin
Det virker useriøst at hænge et firma ud, før handlen er overstået. Alle firmaer laver fejl, men man bør vurdere et firma på hvordan de håndterer fejl og utilfredse kunder, og det kan man først, når handlen er overstået. Vent dog med at oprette sådan en tråd til der.
--
ITX: i7 4770k Gigabyte 780 Bitfenix Prodigy
#16
HundenBuller
Juniorbruger
16-08-2015 08:43

Rapporter til Admin
15 Problemet er netop handlen burde være overstået.. Jeg kommer der heller ikke længere grundet deres elendige lagerføring/opdatering. Jeg har endda kørt 40km for at afhente en varer de så alligevel ikke havde.
--
#17
Charly
Monster Supporter
16-08-2015 09:27

Rapporter til Admin
#15 Men det er den ikke, hvilket er min pointe.
--
ITX: i7 4770k Gigabyte 780 Bitfenix Prodigy
#18
michaelp
Monster Supporter
16-08-2015 09:29

Rapporter til Admin
#15 Hvor længe skal kunder vente? 2 uger? 3 måneder? Skal pengene refunderes automatisk? Skal kunden selv blive træt af support som ringer og siger den er på vej? Allerede efter første udsættelse og support siger den er på, så bør man være på tæerne når det så ikke sker. TS kan meget hurtigere beslutte sig for at give op hvis andre, som det nu er sket, også informerer om ringe leverandør tider, så kan det blive droppet i tide.
--
#19
Charly
Monster Supporter
16-08-2015 09:59

Rapporter til Admin
#15 Skal der være et fast tidsgrænse for hvornår det er rimeligt at klage? Det er vel subjektivt, ligesom min mening er min egen? Ja, han burde have fået sin vare nu. Det er helt acceptabelt at han klager. Min pointe er at vente med den offentlige tilsvining til handlen er overstået og CS har haft mulighed for at rette op på sin fejl.
--
ITX: i7 4770k Gigabyte 780 Bitfenix Prodigy
--
Sidst redigeret 16-08-2015 10:03
#20
jespert
Guru
16-08-2015 11:22

Rapporter til Admin
Jeg har handlet der ofte og har aldrig haft problemer.
--
#21
MusicProstitute
Bruger Aspirant
16-08-2015 11:30

Rapporter til Admin
#19 For du penge for at forsvare dem? Han betaler penge for en ydelse. Som er gratis. Han bliver lovet kortet vil være der lørdag. Det gør det så ikke. Dvs det er flere fejl der sker. Jeg syntes det er helt fint. Så kan vi andre tage vores forholdsregler. Dvs, hvis vi står og mangler noget her og nu. Så vælger vi en anden. Men hvis vi finder en god pris på noget og sagtens kan vente. Så kan vi handle der. Men OP, er i sin gode ret til at skrive om sin oplevelse. Også vil jeg da lidt gerne sige, at der er ingen tilsvining i det jeg læser. ;)
--
Sidst redigeret 16-08-2015 11:32
#22
Charly
Monster Supporter
16-08-2015 13:40

Rapporter til Admin
#21 Seriøst? Jeg kommer med min mening, og så tror du at det er et betalt indlæg? Jeg skriver ingen steder at #0 ikke har al mulig ret til at være utilfreds og at CS ikke har fucket op - jeg mener blot at #0 er for hurtig på aftrækkeren og at man først kan vurdere et firmas service, når en handel er afsluttet. Chillax dude, og tag du bare din forholdsregler, det står da enhver frit for.
--
ITX: i7 4770k Gigabyte 780 Bitfenix Prodigy
#23
Cziko
Juniorbruger
16-08-2015 17:23

Rapporter til Admin
#22 Jeg er dybt uenig med at være "hurtig på aftrækkeren". Det tager dem 3 hverdage at finde ud af de ikke har det produkt jeg har købt, og så beder 40,- om at jeg kan modtage det lørdag. At de så slet ikke har sendt det er fuldstændig tåbeligt. Når jeg så også finder ud af at man slet ikke skal betale for at posten kommer med pakker lørdag kommer helt bag på mig, når de nu siger at sådan er det. Der ville ikke være nogen forskel i det her forløb efter jeg har modtaget kortet. De har stadig ikke virket pålidelig og har taget imod betaling af noget som så er gratis, noget som jeg slet ikke har fået. Jeg forstår ikke hvorfor du ser det som en tilsvining, men det håber jeg lidt du kan uddybe.
--
#24
Charly
Monster Supporter
16-08-2015 17:30

Rapporter til Admin
#23 Np, det er ikke noget krav at vi er enige.
--
ITX: i7 4770k Gigabyte 780 Bitfenix Prodigy
#25
Auxois
Junior Nørd
16-08-2015 18:19

Rapporter til Admin
Jeg har nu generelt fine erfaringer med Computersalg. Deres leveringstider er dog absolut ikke noget, jeg vil hylde dem for (bestiller kun ting, jeg ved de har på lager og som deraf kan afhentes). Men at de i denne sag har opkrævet 40 kr. for en vare, der er gratis - tilmed på baggrund af en fejl, de selv har begået, det er simpelthen ikke i orden. Det er da sådan noget, man skriver bag øret. Ligeledes med Elgiganten. "Hov, en konkurrent åbner længere nede ad vejen. Lad os fucke det op!". Det jeg prøver at sige er, at episoder som ovenstående gør, at man får meget lidt lyst til at handle de pågældende steder (andre med en lidt anden etik og moral er nok ligeglade, hvilket, sat på spidsen, også, - især for Elgigantens vedkommende, er den slags kunder, man fortrinsvis lever af). Og en butik er altså ikke bedre end det sidste salg. Hvad betyder 9,9 i Trustpilot score, hvis den sidste kunde er blevet røvrendt?
--
saiot:"der er ikke noget der heder overpris der er kun noget der heder dumme pasoner den pris som 2 kan blive enige er den ratige pris."
#26
7430
Super Supporter
16-08-2015 19:23

Rapporter til Admin
tag kontakt til deres medarbejder Henrik Friese, ham har jeg haft god erfaring med. og er sikker på i nok skal finde en form for kompensation :)
--
jep jep
#27
micmex
Bruger
16-08-2015 23:06

Rapporter til Admin
Hej, Jeg har nu lidt samme problem, en vare som jeg bestilte onsdag middag og som var lovet leveret i morgen 17/8 har nu pludselig over week-enden skiftet leverings dato til 18/8, nu er jeg så spændt på om det holder. Lidt ærgerligt for onsdag middag bestilte jeg også en anden vare (som jeg ikke kunne finde i DK), ved amazon.co.uk og den blev leveret fredag middag i min postkasse. De havde også den vare jeg valgte at bestille i Danmark hos Computersalg.dk dog til en lidt højere pris p.g.a. kursen på de engelske £. Havde jeg læst ovenstående post inden bestilling hos Computersalg.dk, havde jeg helt sikkert valgt begge varer hos amazon.co.uk, og så havde tingene allerede været installeret. Læren må være kun at købe varer der er på lager i DK, varer på fjernlager leveres hurtigere fra udlandet end fra danske netsider, desværre kan valutakursen til tider betyde en lidt dyrere pris. F.eks. har Amazon.co.uk også dag til dag levering på mange ting, men det koster i fragt. Ærgerligt at danske netbutikker ikke tager konkurrencen op med udlandet og bl.a. får nedbragt leveringstiden, herunder den sene levering fra fjernlager. Jeg ville helst handle i DK, men ikke for enhver pris.
--
#28
Jacob [5260 Od.S]
Giga Supporter
17-08-2015 08:57

Rapporter til Admin
Mon ikke de 40 kr ekstra for lørdagsomdeling skyldes at Computersalg har en god aftale med GLS, hvor de sender en pakke til en fast pris uanset størrelse. De 40 kr er så for at dække den ekstra udgift de har ved forsendelse med Post DK, de de med garanti ikke har en lige så god aftale med dem. At pakken så ikke kom lørdag, det er en helt anden og beklagelig historie.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#29
Fatter
Guru
17-08-2015 10:08

Rapporter til Admin
#28 Din formodning holder ikke vand ;) Dette står på deres side under fragtpriser Priser: Alle ordrer over DKK 999,- sendes fragtfrit. Alle ordrer under DKK 1000,- sendes til fast flad fragtpris på DKK 25,-
--
Med venlig hilsen Fatter
#30
Jacob [5260 Od.S]
Giga Supporter
17-08-2015 10:30

Rapporter til Admin
#29 Hvad er det der ikke holder vand?
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#31
mrn
Elitebruger
17-08-2015 11:08

Rapporter til Admin
Hvorfor dælen skal du overhovedet betale 40 kr ekstra? PostDK bringer pakker ud mandag-lørdag med alle slags pakker (under 20 kg) nu.. :) Lørdagsexpres eksisterer ikke mere..
--
Handler: http://www.hardwareonline.dk[...] http://www.hardwareonline.dk[...]
#32
Fatter
Guru
17-08-2015 11:15

Rapporter til Admin
#30 At du ikke har læst hele tråden inden du svarer som du gør i #28
--
Med venlig hilsen Fatter
#33
Jacob [5260 Od.S]
Giga Supporter
17-08-2015 11:45

Rapporter til Admin
#32 Jeg har skam læst hele tråden. Det er dig der påstår det ikke holder vand, er det for meget for langt at du uddyber hvad der ikke holder vand?
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#34
Jacob [5260 Od.S]
Giga Supporter
17-08-2015 12:27

Rapporter til Admin
Faktisk så har Computersalg gratis fragt, med GLS, på ordrer under 999 kr. Om det kun er udvalgte varer kan jeg ikke berette om. Jeg har prøvet med et powerline sæt og en parkeringsskive, begge med gratis fragt. Samme ordre koster 30 uden levering med PostDK og 45 kr med levering. Et grafikkort til 1739 kr er gratis med GLS og koster 20/30 kr med PostDK. Samme gælder for et GFX til 2800 kr. Når de reklamerer med gratis fragt, så gælder det kun hvis GLS vælges som leverandør. I hvert fald med mine 3 eksperimenter. De 40 kr, skal altså ses som et tillæg for at få sendt med PostDK mandag til lørdag. Hvorfor der bliver sagt 40 kr, er så lidt af en gåde. Da den pris ikke rigtig passer med nogle af ovenstående ordrer. Ud fra ovenstående må jeg konkludere, at Computersalg skriver noget der er direkte usandt på deres hjemmeside. Det kan selvfølgelig skyldes en manglende opdatering af hjemmesiden. Ud fra ovenstående mener jeg også at mit skriv i #28 er rimelig tæt på sandheden.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
--
Sidst redigeret 17-08-2015 12:29
#35
Cziko
Juniorbruger
17-08-2015 12:51

Rapporter til Admin
Nu har jeg så en opdatering. Kontaktede ComputerSalg.dk idag og de fortalte at bogholderiet først havde fået besked på det med det ekstra gebyr idag, så min pakke var ikke sendt. Min pakke bliver sendt med GLS idag så jeg har den imorgen, og samtidig fik jeg en spil kupon som en undskyldning plus de 40,- som selvfølgelig bliver sendt tilbage. Trods alt syntes jeg ComputerSalg.dk har god kundeservice, men som andre har sagt skal man nok ikke altid regne med at få sit produkt tilsendt med det samme.
--
#36
micmex
Bruger
19-08-2015 11:02

Rapporter til Admin
Opdatering på #27 Jeg har nu fået min varer, dog ikke fra Computersalg, men fra Proshop, som leverede med dags varsel.
--
#37
Znake
Junior Nørd
19-08-2015 11:20

Rapporter til Admin
Generelt har jeg haft fine erfaringer med dem, også hvad angår afsendelse samme dag, så jeg havde pakken dagen efter. Men det kræver at det er på deres eget lager, ikke fjernlager. Alt i alt lyder det som et sammenfald af uheldige hændelser, såsom leverandøren havde ikke varen på lager alligevel, tager længere tid end forventet at få alternativt produkt, og endeligt en kundeservice medarbejder, som ikke var opmærksom på at lørdagsomdelingsgebyret er fjernet. Det er selvfølgelig en ommer fra deres side, men som sagt har jeg selv haft fine erfaringer med dem, og ville ikke have betænkeligheder ved at handle med dem i fremtiden, på trods af denne historie.
--
AMD FX8350@4,4GHz-ASUS Sabertooth 990FX R2.0-16GB Crucial Ballistix Tactical 1600 Mhz CL8-Gigabyte GTX970 4GB-2xKingston SSDNow V300 240 GB
#38
NightBreaker
Semi Supporter
19-08-2015 11:20

Rapporter til Admin
Er det mig som har været rigtig uheldig ? Ja. get over it.
--

Opret svar til indlægget: Bøvl med ComputerSalg.dk

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning