Det er lidt problematisk, for Lenovo kan ikke se, ud fra serienummeret, hvornår en kunde køber en computer fra en forhandler, med mindre det er DIREKTE fra Lenovo.
Det er her folk ofte tænker "well, de kan se på serienummeret at der stadig er garanti". Både rigtigt og forkert.
De kan se hvornår maskinen har forladt deres lager. Så løber garanti perioden fra den dato, med mindre man kan dokumentere man købte produktet som nyt, uåbnet hos forhandler efter det forlod deres lager..
Eksempel:
Forhandler køber en palle med bærbare computere. Bærbarene forlader producentens lager i januar 2012 og har 2 års garanti. Denne udløber derfor i januar 2014.
Jeg køber, en af computerne hos forhandleren i august 2012. Jeg har derfor reklamationsret til august 2014.
Jeg mister dog min kvittering, og den skal repareres i marts 2014. Jeg sender den til producenten direkte, på garantien fordi de kan se på serienummeret hvor gammel den er. Men de siger garantien er udløbet. Jeg forklarer dem, at jeg købte bærbaren i august 2012 og der stadig bør være garanti.
Da jeg ikke kan bevise, at jeg købte computeren som ny, hos en forhandler på en given dato, kan jeg ikke bevise, at jeg ikke har ejet den i over de 2 år, siden den forlod deres lager, og de kan derfor ikke yde garanti, da den er udløbet.
Hvis jeg HAR min kvittering, kan jeg sende den til producenten, hvorpå der står serienummer på produktet, som selvfølgelig skal stemme overens med det indsendte. Kan jeg dokumentere det, så skal de nok fikse den på garantien.
Hvor ved jeg det fra?
Da jeg arbejdede hos Komplett, sendte jeg tusindvis af computere til garantireparationer rundt omkring. Ofte uden kvittering, da de bare slog serienummer op og det var sjældent at produkterne var så gamle, at de var udenfor garanti ud fra serienummer. Men det skete ind imellem. Derfor efterspurgte producenternes værksteder en købskvittering fra kunden, med påtrykt serienummer, så de kunne se hvornår computeren var solgt til kunde, så de kunne reparere den på garantien, snarere end hvornår den forlod deres lager.
--
Kend dine rettigheder ved reklamation. Spørg RMA-hjælpen. Det er gratis.
https://www.facebook.com[...]