Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Kontorstol: Sihoo S300 - Erfaringer?Af Mega Supporter Chres | 07-04-2024 07:10 | 1080 visninger | 4 svar, hop til seneste
Jeg sidder og kigger efter ny kontorstol til mit hjemmekontor.
Jeg er 192 høj, og vejer omkring 90 kg.
Sihoo er jo kommet med deres nye stol, S300, og den ser da interessant ud:
https://de.sihoooffice.com[...]
Men jeg er meget i tvivl, da jeg egentlig havde bestemt mig for en Herman Miller Embody.
Dog synes jeg at en mesh stol lyder interessant, da jeg bor i et hus som bliver ret varmt om sommeren. Nu har jeg en Noble Chair med syntetisk læder, og der får man altså ofte klæbrig ryg.
Dog er jeg også lidt nervøs for, om den her Sihoo nu ER god, da mange reviews på YouTube er sponsorerede...
Så er der mon nogle herinde fra som har købt denne stol, og kan udtale sig om den?
Jeg er også bange for om man faktisk kan sidde crosslegged i sådan en mesh stol, da jeg ret ofte gør dette. --
Sidst redigeret 07-04-2024 07:12
Hvis du vil have mesh og god kvalitet, tænker jeg sagtens du kan finde en HM Aeron til den pris. Embody er også en stol jeg har villet prøve i længe! -- Jeg har haft den. Det kommer vi tilbage til.
Her er mine erfaringer:
Det er uden tvivl en kvalitetsstol. Den er lavet af virkelig lækre materialer. Ryg og lændestøtten fungerer fremragende. Man kan virkelig mærke forskel i forhold til en traditionel lændestøtte. Stolen er lidt hård synes jeg, men det skal den også være. SIhoo siger der lige er en break-in periode.
Man kan sagtens sidde med benene crosslegged som du nævner, det er intet problem. Stolen er rigeligt bred til de fleste også. Jeg er temmelig bredskuldret men synes stadig man sad super behageligt.
Hvis du var hurtig kunne du have prøvet den hos mig og efterfølgende købt den til nedsat pris hvis du var tilfreds, men du er desværre et par uger for sent ude. Jeg købte stolen på forudbestilling og fik den leveret ret hurtigt fra deres lager i Tyskland.
Hvorfor jeg returnerede stolen:
Stolen er designet til ergonomi. Armlænene kan dreje i alle mulige retninger. Men de kan ikke rigtig sættes i en fast indstilling. Så de sejler rundt. Justeringen er ikke "stram" nok så at sige, så man kommer ofte til at rykke på armlænene ved et uheld.
Det var også armlænene der fik mig til at returnere stolen. Når du læner dig tilbage i stolen, følger armlænene med. Det kan du også se i diverse videoer. Det var ikke noget jeg bemærkede da jeg så videoer, der var ingen der talte om det heller. Det er åbenbart bare accepteret.
Men problemet for mig var, at hvis jeg læner mig bare en lille smule tilbage, kan jeg ikke nå tastatur og mus, fordi mine arme jo peger mere opad, fordi armlænene følger ryglænet. Stolens mesh er også meget "grippy". Altså når jeg læner mig tilbage trækker den min tshirt op, fordi ryggen ikke rigtig kan "glide" på mesh. Det kan være det bliver glattere med tiden dog, så lang tid nåede jeg ikke at have stolen.
Men det med de forbandede armlæn var en dealbreaker for mig. Jeg kunne ikke finde en indstilling hvor armlænene var behagelige. De er også meget høje og de er ikke højdejusterbare. Du kan vinkle dem så de peger mere opad. Tror faktisk de kunne komme op og pege 45 grader opad. Sihoo siger det er smart når man skal læse en bog... Jeg synes det er åndssvagt. Den eneste måde jeg kunne have armlænene på var at dreje dem så de gik ind foran min mave. Altså parallelt med mit skrivebord. Spidsen af armlænene der går ind mod bordet, er buede på en sådan måde, at de stikker opad i den ende der er tættest på bordet. Sihoo siger det er en ergonomi ting. Men igen bliver mine arme løftet væk fra tastatur og mus. Ellers skal jeg hæve bordet, men så sidder jeg ikke optimalt.
Vi er alle forskellige og det er muligvis mig den er ergonomisk gal med. Men alle er pointers der er værd at tage med. Jeg har aldrig skænket det en tanke, at armlæn kunne være et problem ved en kontorstol. Armlænene følger vel også med ryglænet på fx Herman Miller Aeron eller Embody stole, men lige med denne stol kunne jeg ikke leve med det. Jeg sidder nemlig ofte afslappet og lidt tilbagelænet i min stol.
Min gamle/nuværende stol er også fra Sihoo, købt via Amazon og jeg er super glad for den, så jeg havde ikke noget problem med at købe en top of the line Sihoo stol.
Kvalitetsmæssigt er der intet galt med stolen, man sidder fucking godt!!
Alt ved den oser af kvalitet. Armlæn er bløde, den er pissetung fordi skelettet er lavet af solidt stål, mesh føles super lækkert, alle justeringer virker som de skal, lændestøtten er uden sammenligning den bedste jeg nogensinde har prøvet. Men jeg kan bare ikke med de armlæn...
Pros:
Konstruktiv kvalitet i top!
Lækkert kvalitets mesh
Bedste lændestøtte nogensinde
God support til lår, røv og ryg
Gode justeringsmuligheder
Cons:
Armlæn måske ikke for alle
Mesh er lidt grippy
Stolen er relativt hård (i starten)
Vil jeg anbefale stolen?
Absolut! Det er en fremragende stol til prisen! Hvis jeg kunne leve med armlænene ville det være den bedste stol jeg nogensinde har haft. -- Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0.
Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret) --
Sidst redigeret 07-04-2024 08:32 #1 Ja jeg har også godt tænkt at gå den vej.
#2 Wauw, tusind tak for at tage dig tiden til at skrive alt dette. Det er lige sådan noget jeg har brug for i mine overvejelser.
For kan godt høre at det er en kvalitetsstol, der bare bliver pillet ned af de skide armlæn der :(
Det er da lidt en skam!
Man kan selvfølgelig bestille den hjem, og så evt. returnere den, skulle armlænene blive for meget.
Jeg har også overvejet deres C300 meget. For jeg kan også godt lide hovedstøtten.
Var det sådan en du havde før du prøvede S300? -- #3 - No problemo. Glemte en fordel mere ved S300.
Det er at man kan læne sig tilbage og så "holder" den positionen. Den låser ikke positionen så du ikke kan komme længere frem eller tilbage, men den tilpasser sig, så du ikke skal bruge kræfter på at holde dig i den tilbagelænede stilling overhovedet. En feature jeg aldrig før har oplevet med en stol. Det var direkte magisk! Men igen, kan ikke læne mig tilbage samtidig med jeg bruger min computer, så det var desværre ret useless.
Jeg har haft denne Sihoo stol i 4-5 år efterhånden tror jeg:
https://www.amazon.de[...]
Hovedstøtte og fodskammel er begge helt fantastiske features! Langt fra den samme konstruktive kvalitet som S300 men den gør det stadig rigtig godt. Den har dog sine shortcomings. Ryglænet kan kun fastlåses i 3 positioner. Helt lodret, cirka 45 grader og... Ja lidt flere grader helt tilbagelænet. Man kan selvfølgelig også læne sig tilbage som man kan med alle stole, men hvis man bruger fastlåst position er det værd at vide.
Fodkrydset på denne er af udmærket tykt stål, men det meste af stolen er plastic. Men tyk plastic, jeg er ikke bekymret for at stolen går i stykker. Sæde delen er glat nok til at man kan "skubbe røven frem" uden bukserne strammer sig så meget om nosserne at man lyder som mickey mouse. Men ikke så glat at man glider rundt. Jeg tror ikke det er memoryfoam. Men det er blødt nok til man kan sidde i samme position mange timer af gangen.
Armlæn kan kun justeres op og ned. Ikke frem og tilbage. De kan også justeres en lillebitte smule ind og ud, men ikke meget. De kan måske flytte sig 3-5cm. Men så skal du løsne en skrue under hvert armlæn. Men jeg vurderer de passer til langt de fleste. Armlænene er lavet af noget koldskum. Så de er ikke for hårde og ikke for bløde. De har en let konveks bøjning som ikke er så voldsom at de stikker ind i underarmen men blot giver støtte og sørger for at holde armen på armlænet så man ikke føler armen "glider" ud over kanten.
Du får ikke bedre stol til prisen. Jeg synes min stol er helt vanvittig smæk for skillingen, både kvalitetsmæssigt og komfortmæssigt. Du kan også få den som en all-mesh variant. Der er masser af muligheder på Amazon her: https://www.amazon.de[...]
Men læg mærke til de skide armlæn!
Som du kan se på fx Sihoo C300 har den samme dumme armlæn som S300 har og derfor vil jeg heller ikke købe C300 stolen som jeg også havde overvejet. Når jeg skal have ny stol, bliver det en Sihoo igen, muligvis all-mesh. Så kan damen arve denne stol, for der er masser af gode år i den endnu. Hvilket egentlig er utroligt, prisen taget i betragtning. -- Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0.
Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret) --
Sidst redigeret 07-04-2024 09:15
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|