Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

RMA Sag hos Compumail

Af Bruger Aspirant Alfons | 27-09-2023 11:20 | 1652 visninger | 19 svar, hop til seneste
Jeg købte en demovare, Gigabyte M28u, hos Compumail for et par dage siden, med en stuck pixel lige i midten af skærmen. (Lyser kun grønt), jeg skriver til dem, da demovaren skulle være som ny og det eneste de skriver, er at jeg skal kontakte gigabyte direkte. Er det lovligt for dem, ikke selv at behandle sagen? Jeg er lidt bekymret for at det nu trækker ud i langdrag og at jeg skal undvære en skærm.. og ved nogen herinde om man overhovedet får det fikset? Der er kun en, men i og med den sidder i midten af skærmen, er den ret træls..
--
#1
Langi
Nørd
27-09-2023 11:24

Rapporter til Admin
Brug din 14 dages returret og få handelen til at gå tilbage. De har ret til at henvise dig til gigabyte i forhold til RMA, da en enkelt pixelfejl er indenfor de acceptable fejl i forhold til almindelig garanti (du kan finde de præcise regler online), men de kan ikke afvise din returret. Er helt sikkert grunden til det er en demovarer, da en anden kunde har brugt sin returret grundet den nævnte pixel
--
~Man skal ikke kaste med tændstikker når man selv bor i et gashus~
#2
Spriz
Supporter Aspirant
27-09-2023 11:24

Rapporter til Admin
Kan du ikke bare bruge din 14 dages returret? Ligesom den tidligere køber har nok har gjort.
--
#3
Comicsdk
Mega Nørd
27-09-2023 11:26

Rapporter til Admin
Nej. Eller jeg ved ikke om det er decideret ulovligt. Men sædvanen er at man tager demo-varer retur på stedet, det er i hvert fald hvad Proshop praktiserer. Der er ikke så meget pis i den butik. Butikken burde tage skærmen retur og tilbyde dig et alternativ eller returnere dine penge. I tillæg; jeg er enig med de andre; det er ikke en RMA du skal have gang i, det er en retursag.
--
Sidst redigeret 27-09-2023 11:28
#4
Gorm
Maxibruger
27-09-2023 11:37

Rapporter til Admin
Der må sikkert være en bazillion døde pixels, uden de udbedrer det. Det er - trist nok - årsagen til man skal købe skærme online, og sende dem retur via reklamationsretten. Der er i praksis 14 dages garanti på skærme. Der er undtagelser, som eks. Dell, der giver en ny ved pixelfejl. Derfor er de normalt dyrere. (2 års garanti er noget bedre end 14 dage hos LG, og en skærm med 50 døde pixels er ikke super fed at bruge)
--
#5
Comicsdk
Mega Nørd
27-09-2023 11:43

Rapporter til Admin
Hvis det stikker helt af, har jeg en gammel Dell 1080P i Aarhus du kan låne indtil det er afklaret.
--
#6
Unicorns!
Monsterbruger
27-09-2023 12:05

Rapporter til Admin
Smid den retur. Prøv evt. at overtale dem til at æde returfragten. De ved jo godt at det er noget skrald de har solgt, og de forsøger bare at slippe så nemt og billigt som muligt. Som udgangspunkt skal du aldrig henvende dig til producenten så længe der er reklamationsret. Der er desværre ikke nogen klare regler om hvad der er acceptabelt mht. pixelfejl. Det eneste konkrete er hvad producenter selv synes er acceptabelt, og ellers er det op til forbrugerklagenævnet at afgøre...
--
#7
MisterNiceHands
Mega Nørd
27-09-2023 12:14

Rapporter til Admin
Jeg har været præcis det samme igennem for 1 time siden - Heldigvis har Dell meget bedre support end Compumail. Jeg oplever at jeg kan se øverste linje pixels(3-4 linjer) i bunden af min skærm på 2 linjer af pixels. Dell mente uden at blinke at det var en HW fejl, Compumail mente jeg skulle prøve og resette min grafikkortdriver (WIN-CTRL-SHIFT-B) Skærmen er afhentet hos compumail d. 12/9.. Kunne jeg have reageret før, ja det kunne jeg. Dog er det sådan jeg ikke bruger skærmen særlig meget, og derfor først opdagede fejlen i går aftes. Ombytning ved Compumail var ikke en service de ville tilbyde, heldigvis bliver det dog sådan at Dell kommer med en ny i stedet. Men i dit tilfælde, og hvis du har mulighed for det - Benyt fortrydelses retten, ikke sig det er pga fejlen, men blot at skærmen ikke lever op til dine forventninger (Hvis de spørger)
--
Signatur (Valgfri)
--
Sidst redigeret 27-09-2023 12:15
#8
Dragonheart
Guru
27-09-2023 12:59

Rapporter til Admin
Compumail må gerne henvise til producent. Men hvis du skriver til compumail angående brug af din reklamationsret er det en anden sag. Så er det reklamationsret(lovbestemt) eller garanti(ekstra udover loven) du skriver til dem angående?
--
#9
Alfons
Bruger Aspirant
27-09-2023 13:17

Rapporter til Admin
Mange tak skal i have for svar, det ender nok med at jeg bare sender den retur. #8 det var ift. reklamationsretten, jeg synes det virker nemt for dem, hvis de kan fralægge sig alt ansvar. Jeg på anmode om en tilbagesending og håbe på det bedste.
--
#10
Alfons
Bruger Aspirant
27-09-2023 13:21

Rapporter til Admin
#5 tusinde tak for tilbuddet, desværre bor jeg i ribe.
--
#11
Friendly NPC
Ny på siden
27-09-2023 14:52

Rapporter til Admin
Nu har jeg læst rigtigt mange af disse og er meget nysgerrig på om det er muligt, hvis du har det. Vil dele den korrespondance du har haft med Compumail? Mange gange høre man nemlig kun den ene side af sagen og ikke den anden side. Så det ville være meget spændende hvis det kunne deles? :)
--
#12
MisterNiceHands
Mega Nørd
27-09-2023 15:40

Rapporter til Admin
#11 Har sendt hvad jeg har. Der er fjernet navne samt min mail adresse. Det skal lige siges jeg havde ringet til dem inden, og de ville gerne jeg smed dem en mail med billeder af problemet, som jeg så gjorde pr mail.
--
Signatur (Valgfri)
#13
Gorm
Maxibruger
27-09-2023 15:49

Rapporter til Admin
> jeg synes det virker nemt for dem, hvis de kan fralægge sig alt ansvar. Det gør de skam ikke, du kan læse at x% af pixels må være døde og y% må være skriggrønne, det er tydeligt specificeret https://www.gigabyte.com[...] Gigabyte er i øvrigt meget bedre end LG, hos LG måtte du leve med 10+ https://www.lg.com[...] Problemet er at du forventede at få en fejlfri skærm, det er kun Dell der har det som produkt specifikation Det er bare forventningsafstemningen der ikke er på plads.
--
#14
Friendly NPC
Ny på siden
27-09-2023 16:06

Rapporter til Admin
#12 De henviser til nogen som bedre kan hjælpe og her ender det med at løse det, så er det vel god service. Eller er det mig som bare opfatter det lidt anerledes? #1 Vil også meget gerne høre om din korrspondance med Compumail hvis muligt? :)
--
#15
Unicorns!
Monsterbruger
27-09-2023 16:12

Rapporter til Admin
#13 Det er da vildt nemt at være producent og forhandler når det kommer til skærme og pixelfejl. Problemet er manglende forbrugerbeskyttelse. Det kan da aldrig være rimeligt at man skal forvente at modtage et defekt produkt. Men problemet kan åbenbart ikke være særligt stort, for så var der nok nogen andre end producenterne selv der havde taget stilling til det. Personligt har jeg aldrig ejet en skærm med pixelfejl. #14 Hvis præmissen er at pixelfejl er helt fint, så er det vel fremragende service..
--
#16
MisterNiceHands
Mega Nørd
27-09-2023 16:35

Rapporter til Admin
#14 Det havde været nemmere for mig som forbruger at kunne tage ud til stedet hvor jeg købte skærmen, og få service derfra - kontra at skulle ringe til Dell, snakke med dem i 30min, for så at sende en masse dokumentation. Jeg er nok bare af den gamle skole, at hvis jeg har købt noget af en forhandler, så forventer jeg også det er dem som har ansvaret for at mit defekte produkt bliver ombyttet. Det at skyde den videre, er i min bog at løbe fra ansvaret som forhandler. Supporten jeg fik hos Dell var dog til et 10 tal, og som forventet.
--
Signatur (Valgfri)
#17
Alfons
Bruger Aspirant
27-09-2023 19:34

Rapporter til Admin
#13 jeg mente mere at Compumail fralægger sig deres ansvar, ved bare at smide mig direkte imod gigabyte. Jeg mener, burde jeg ikke jave ret til at få rma: behandling af Compumail, eller er det andet okay? Nu er min side af historien endt ud i at jeg blot sender den tilbage.. Jeg kan ikke personligt leve med en død pixel lige i midten af skærmen, så det må være sådan jeg løser det. #16 jeg er enig, det virker for billigt sluppet.
--
#18
ToFFo
Guru
27-09-2023 20:47

Rapporter til Admin
De kan ikke frasige sig noget. De skal følge loven. Den korte: Brug din fortrydelsesret. Uanset om du køber en demovare eller istandsat vare, så har du stadig 2 års reklamationsret og 14 dages fortrydelsesret når du handler som privatkunde i en webshop som sender varen til dig. Som andre nævner så er pixelfejl en svær størrelse og man kan kalde det en bagatelgrænse af en art. Når man køber en skærm, hvis billede består af 8.294.400 pixels, (3840x2160 opløsning), kalder man det som oftest ikke en defekt, hvis der kun er 1 defekt pixel. Det er derfor meget vigtigt man undersøger skærmen meget grundigt inden man tager den i brug! Brug dette gratis webbaserede værktøj: https://lcdtech.info[...] Svar til #18 specifikt: Burde jeg ikke jave ret til at få rma: behandling af Compumail, eller er det andet okay? Well... Både ja og nej. Ja - Du har altid ret til at bruge din reklamationsret. Det er ikke ensbetydende med at din reklamationssag bliver godkendt. Nej - En enkelt stuck pixel vil med al sandsynlighed ikke blive vurderet som værende en defekt og derfor bliver din reklamation afvist. En evt. garantisag hos producenten bliver ligeledes (sandsynligvis) afvist med henvisning til deres pixelpolitik. (ikke relevant for din specifikke situation men god viden) Forklaring på det der med at forhandlere ofte prøver at tørre en reklamation af på producenten, hvordan det kan være en fordel og hvad man skal være opmærksom på: Rigtig mange forhandlere prøver i første omgang at tørre kunderne af på producenterne, for at spare tid/penge. I visse tilfælde er det sågar til forbrugerens fordel. Det er dog kun få produkter hvor det er en fordel for kunden. Det kan for eksempel være et stort TV på 75" eller whatever. Det er ikke sådan lige at få fragtet forsvarligt retur til forhandler. Dette er for egen regning, med mindre forhandler dækker udgiften up front, hvilket de ikke er forpligtet til. Man kan heller ikke kræve de betaler for emballage. Fragt til forhandler og emballage til forsvarlig forsendelse er kundens problem med mindre andet er aftalt. Man kan kontakte producent direkte, (efter at have kontaktet forhandler!), og få en tekniker sendt til sit hjem for at reparere TV'et på stedet, uden udgifter til kunde og forhandler. Hvis altså fejlen er dækket af garantien. Det er sjældent en fejl som ikke er dækket af garanti, er dækket af reklamationsret. Så hvis udkørende tekniker siger fejlen er selvforskyldt og derfor ikke dækket af garanti, vil fejlen med al sandsynlighed heller ikke være dækket af reklamationsret. Det er jo lige blevet vurderet af en fagmand, kan man sige. Så hænger man på regningen. Men sender man varen til forhandler og fejlen er selvforskyldt hænger man på en regning for fragt tur/retur og evt. håndteringsgebyr alligevel. Igen, med mindre andet er aftalt. Det er vigtigt man kontakter forhandler inden man benytter garanti! Garanti og reklamationsret er, som nævnt af andre, ikke det samme. Garanti er noget producenter giver på produkter. Reklamationsret er noget forhandler giver til kunde ved køb. Det skal ikke ses som et tillæg til garantien, de to skal ses som to separate dækninger som i visse tilfælde kan supplere hinanden. Herunder et eksempel på hvordan det kan gå galt hvis du kontakter producent direkte for hjælp, uden at kontakte din forhandler også: Du køber en skærm hos en dansk forhandler. Skærmen har 1 års garanti men også de lovpligtige 2 års reklamationsret. Skærmen bliver så defekt efter 8 måneder, du kontakter producent og de sender en ombytter til dig på garantien. Ombytteren bliver så defekt efter 6 måneder. Altså i alt 14 måneder efter det oprindelige køb. Producent siger deres garanti kun varer 12 måneder og løber fra købsdatoen og at en ombytning på garanti ikke kommer med fornyet garanti jævnfør deres garantibetingelser. Her tænker du "fair nok, jeg har jo min reklamationsret" så du kontakter forhandler, får oprettet reklamationssag, bruger penge på fragt/emballage og sender skærmen ind til dem. Forhandler afviser din reklamation fordi skærmen ikke er købt hos dem fordi du har indsendt skærm med serienummer 123456, men de har solgt dig skærm med serienummer ABCDEF. Havde du kontaktet forhandler og de havde bedt dig kontakte producenten, (skriftligt og evt. pr. mail), så kunne du henvise til at de selv anbefalede dig at kontakte producenten, hvilket du gjorde og du derfor har fået en ny skærm efter at have fulgt deres anvisning. I det tilfælde må forhandleren være indforstået med producentgarantiens bestemmelser. I så fald hænger de på den da det er deres egen anbefaling.
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
--
Sidst redigeret 27-09-2023 20:51
#19
Alfons
Bruger Aspirant
28-09-2023 13:44

Rapporter til Admin
#18 mange tak for svar og perspektiv. Det er god viden fremadrettet.
--

Opret svar til indlægget: RMA Sag hos Compumail

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning