Jeg troede det var meningen at hardware skulle blive hurtigere og bedre. På det sidste har jeg dog haft to hændelser der har rystet mig i min grundvold(!).
Case 1: Motherboard flashback
Jeg havde købt en fancy USB stick da jeg vidste at mit X570 bræt skulle opdateres inden det ville læse min CPU. Fancy er måske meget sagt, den kostede 35 kroner, men man får sgu meget for pengene disse dage: 32gb, USB 3.1 gen 1
Den virkede slet ikke. Det var indtil jeg lånte en ældre stick af familiemedlem: 2gb, USB 2.0.
Bam, den læste den med det samme.
Case 2: VR headset ville ikke starte
Efter en driverupdate til GPU ville mit VR headset ikke længere komme ud af dvale.
Jeg havde prøvet at fjerne og geninstallere software, drivers og frimware. Jeg havde også rykket rundt på kablerne som foreslået. Næste skridt var en fuld formatering.
Dog havde jeg kun forsøgt mig blandt mine USB 3.2 gen 2 og USB 3.2 gen 1 porte. Da jeg endelig stak kablet i en USB 2.0 port sagde den; "Dut-Duttelut" og der var liv i headset!
Hvad sker der for det? Det svarer jo lidt til at man køber en Tesla men beholder sit gamle håndsving, just in case...
Nogen der kan forklare hvorfor USB nogen gange opfører sig sådan eller har oplevet ligende?
--