Min kære fader har lidt udfordringer med MitID på sin Android mobil. Jeg kan ikke helt gennemskue hvad der går galt - måske kan I hjælpe?
Han har en ~5 år gammel Xiaomi telefon - så det er ikke sidste nye Android. Jeg tror nok den fik sidste opdatering i 2020.
Han har Vestjysk Banks mobilbank på telefonen, og her til morgen kunne han ikke logge ind med fingeraftrykket, men blev i stedet bedt om at logge ind med MitID.
I MitID app'en logger han ind med sin kode, og godkender login i Mobilbanken. Derefter får han bare en tekst med noget JSON kode:
https://imgur.com[...]
Hvis han går tilbage til mobilbanken, så fejler det med at den ikke har fået et svar fra MitID.
Min mor har samme telefon, og det virker som det plejer.
Jeg har selv iPhone, og jeg kan også fint bruge MitID og mobilbank uden problemer, så jeg ved ikke helt hvad der går galt.
Jeg fik guidet ham ind og slette filer og cache i AppInfo for mobilbanken, men vi ville ikke gøre det samme for MitID endnu, da han har flere IDs tilføjet i app'en. (For et ældre familiemedlem som ikke har smartphone)
Har I et bud på, hvad der går galt og hvordan man fixer det?
--