Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Generel hardware
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Ny stationær pc.

Af Ny på siden Fighter88 | 05-06-2020 09:56 | 1838 visninger | 16 svar, hop til seneste
Hej Hardware Online. Jeg er ved at gøre klar til køb af en ny pc da jeg savner dette. Skiftede til Imac for nogle år siden, og savner det bedste for begge verdener. Så nu skal der en pc tilbage til hjemmet så det kan games lidt igen. Jeg har tænkt en opsætning som dette. Bundkort: Asus Tuf Gaming X570-Plus Bundkort. CPU: AMD Ryzen 7 3700X. Her er jeg lidt på bar bund. Har tidligere kørt Intel og altid været happy.. Kan dog se at AMD er kommet stærkt på banen og det virker til dette er bedste value til en gamer / alm pc. Der skulle komme en AMD 4000 ? Nogle der ved om dette er indenfor de næste par uger eller hvordan? Vil helst ikke vente 1-2 måned, men skulle den komme nu her vil det næsten være dumt ikke at tage den med. Bundkortet jeg har valgt burde vel også tage AMD4000 uden bios update som jeg forstår det ? Grafikkort: Asus Gefore 2070 RTX Super Dual EVO OC https://www.komplett.dk[...] RAM: Corsair Vengeance LPX DDR4 3600 CPU Køler: Be Quite Dark Rock Pro 4. Ved godt der følger køler med CPU, men stock køler plejer ikke at være så gode? PSU: Corsair TX650M 650W Plus Gold SSD: Samsung 970 EVO SSD 1TB Til Windows og programmer HDD: WD Black 4TB 7200RPM Kabinet: Fractal Design Define C Dog ikke helt sikker, men dette er jo ikke det vigtigste. Skærm: LG27 Ultragear 27GL850 Jeg spiller mest skydespil som Battlefield, CS, Tom Clancy Rainbow osv. Derudover skal den bruges til alm computer brug (net) derudover en smule redegering af billeder. Kom meget gerne med tips og tricks, jeg er som sagt mest i tvivl med min CPU da jeg tidligere har kørt Intel og ved ikke om jeg skal hoppe over på en intel I7. Sig endelige til hvis jeg har glemt at komme med nogle informationer, men har prøvet at få det hele med her fra starten :-) ?
--
#1
Jakobkp
Juniorbruger
05-06-2020 10:04

Rapporter til Admin
Det ser umiddelbart ud til at AMD kommer med nogle refreshmodeller af 3600x, 3800x og 3900x - som formodentlig bliver samme pris, blot med højere clock frekvenser. Der er ingen endelig release så vidt jeg ved, men der er ret solide rygter om at det skulle komme her i juni :) så hvis du kan vente 2-3 uger, ville jeg nok gøre det. De højere frekvenser kommer til at kunne mærkes i gaming.
--
#2
dolle82
Monsterbruger
05-06-2020 10:07

Rapporter til Admin
Se fint ud jeg ville dog gå med det 2070super i stedet for da jeg ikke har så meget fidus til Asus billigere kort https://www.komplett.dk[...]
--
#3
Fighter88
Ny på siden
05-06-2020 10:43

Rapporter til Admin
Tak for jeres input. Hvis de tænker der kommer nogle refresh modeller i juni kunne det godt være man skulle vente på dette. Dog er der jo nok stor chance for at hvis de først kommer med relese dato her i juni at vi i DK først har dem senere ? Tænker ikke jeg vil vente 2 måneder på en refresh model af en CPU. #2 den jeg har linket til er vel også en super ? og der er mulighed for cashback på det kort. Men jeg undersøger lige det kort du har smidt og ser nogle anmeldelser af den :-)
--
Sidst redigeret 05-06-2020 10:44
#4
dolle82
Monsterbruger
05-06-2020 11:21

Rapporter til Admin
Ja de er begge super det jeg mener er at asus billigere serie er grafikkort som dual og phenix og hvad de hedder har nogle skod kølerløsninger som jeg ikke har fidus til og vil gå langt uden om..
--
#5
bphhm
Mega Supporter
05-06-2020 13:32

Rapporter til Admin
#0 Ser fint ud efter min mening, men den SSD er for dyr efter min mening uden at det i praksis giver ekstra speed. Jeg kan ikke rigtigt se nogen grund til at vente på de refreshede AMD prcessorer hvis du vil igang, da det vil være YDERST marginalt hvilken forskel der er i spil og du kan jo blot OC den 3700x. Og der er SLET ingen forskel ved 1440p. Hvis dit primære formål er gaming så er Intel i5-10600k faktisk bedre selvom den har 2 cores mindre. Den OC'er nemt til samme gaming performance som en i9-10900k, og der er masser af sammenlignelige Z490 bundkort til samme pris som det Asus X570 du har fundet. Her vil du faktisk nok kunne se en forskel selv ved 1440p ifht. R7 3700x.
--
Ghost S1, Asrock X470 itx, R9 3900x, Corsair H100i m 2 x NF-A12x25, G.skill 32 GB DDR4-3200, EVGA RTX2070, Corsair SF600, Samsung EVO 970 1TB NVMe
#6
Agurke
Elitebruger
05-06-2020 14:29

Rapporter til Admin
Husk at tjekke med ram og bundkkort om der er plads til en dark rock 4 pro. Ellers er en dark rock 4 lige så stille og er stadigt en stor køler der klarer jobbet. Har den selv.
--
Ryzen 3700X, Rog Strix 2070 Super, Rog Strix B450-f gaming, 16gb TridentZ 3200C16, Corsair RM750X Gold.
#7
Agurke
Elitebruger
05-06-2020 14:35

Rapporter til Admin
#5 Men ønsker man ikke de to ekstra cores i 3700x, så går man vel nærmere 3600x/3600 i stedet.. Jeg laver selv lidt redigering og spiller. Dog mest wow classic. Derudover random spil. Samt streamer. Så du kan kalde drt en all round pc. Kommer også an på din tidshorisont. Personligt kunne jeg godt forestille mig, at de ekstra cores gør at 3700x ældes bedre når next gen konsoller kommer med flere kerner. Så vil du beholde pc nogle år uden at opgradere er det også en overvejelse.
--
Ryzen 3700X, Rog Strix 2070 Super, Rog Strix B450-f gaming, 16gb TridentZ 3200C16, Corsair RM750X Gold.
--
Sidst redigeret 05-06-2020 14:36
#8
Dirty Poul
Giga Supporter
05-06-2020 15:05

Rapporter til Admin
Det kan give god mening at vente et par uger. Ikke så meget pga. refresh af CPUer, men for at få et B550 bundkort. Refresh af Ryzen 3000 lander nok 7/7, ligesom sidste år. Men intet er meldt officielt ud endnu, så det er ren spekulation. Du skriver, at det er til en "gamer / alm pc". Her tænker jeg, at du dermed ikke mener noget workstation overhovedet. I så fald ville jeg slet ikke overveje 3700X til 2400 kr. Til lidt over 1300 kan du få 3600, som vil yde 99% det samme i de spil, du snakker om, medmindre du begynder at sænke alt til low for at maksimere fps. Ellers vil dit 2070 Super gøre, at der ikke er forskel fra 3600 til 3700X. Det er lidt samme historie med 10600K, som #5 foreslår. Den vil være marginalt hurtigere i 1440p med et 2070 Super, men der vil ikke være nogen mærkbar forskel. Læs f.eks. denne artikel om GPU scaling, hvor de tester forskellige CPUer med forskellige grafikkort i forskellige opløsninger og detaljegrader: https://www.techspot.com[...] Du spiller 1440p og vil sigte efter 100+ fps. Rainbow Six Siege på ultra: https://static.techspot.com[...] World War Z på ultra: https://static.techspot.com[...] Assasin's Creed Odyssey på medium: https://static.techspot.com[...] Der er stort set ingen forskel. Kun Far Cry New Dawn giver en egentlig føring til 9900K over 3600 og 3900X med 2070 Super: https://static.techspot.com[...] Dertil kommer, at 9900K er en anelse hurtigere end 10600K, så forskellen vil endda være endnu mindre end vist ovenfor: https://static.techspot.com[...] 3900X er en anelse hurtigere i spil end 3700X, som igen er en anelse hurtigere end 3600. Men forskellene er så lave, at 3600 giver klart bedst mening til et 2070 Super, når du spiller i 144Hz 1440p. Intel vil kun give mening, hvis du har et langt højere budget og går efter 2080 Super eller 2080 Ti, eller hvis det er til noget competitive med en 240Hz 1080p skærm. Der giver Intel mening. Men ikke til generel gaming i 1440p og med et 2070 Super. Der er Intel simpelthen for dyrt. Og selv med competitive settings er forskellen ikke engang særlig stor, og de er faktisk langsommere i CS:GO: https://youtu.be[...] 3600 og så enten det Palit eller ASUS DUAL med cashback er fine valg. RAM ville jeg tage nogle lidt billigere 3200MHz i stedet for. De fås for 550 kr., og du mærker ingen forskel: https://www.computersalg.dk[...] Jeg er enig med #5 om SSD. Her kan du sagtens spare en anelse og samtidig få samme kvalitet: https://www.pricerunner.dk[...] PSU er fin, HDD er fin, kabinet er fin, skærm er den jeg selv ville anbefale :) CPU-køler er overkill. Til 3600 har du ikke brug for så dyr en køler. Find noget billigere til ca. 300 kr. eller brug den medfølgende køler. Nej, den er ikke ideel, men den er længder bedre end det Intel sender med sin CPUer. Så er der bundkortet. Kan du vente giver B550 rigtig god mening, da du får PCIe 4.0 og bedre support til Ryzen 4000 end ved B450. X570 giver flere PCIe 4.0 lanes og samme support til Ryzen 4000, men du betaler også en heftig pris for det. Kan du ikke vente på B550, så havde jeg taget dette B450: https://www.edbpriser.dk[...] #7 Ja, 3700X er mere fremtidssikret end 3600. Men du når aldrig til et punkt, hvor de 1000 kr. kan svare sig.
--
Se setup i profil
--
Sidst redigeret 05-06-2020 15:07
#9
Fighter88
Ny på siden
05-06-2020 17:08

Rapporter til Admin
Fedt med alle de indspark. med hensyn til SSD kunne jeg godt lige se på de andre, jeg kender ikke mærket ? Men skulle det være solidt ? det skal være til styresystem og programmer så må gerne være noget mand kan stole på. køleren havde jeg faktisk godt høre om flere der havde problemer med ram plads hvis man tage Dark rock 4 burde det ikke være nogle problemer ? Den skulle være mere træls at montere ikke ? Det overlever man jo nok de få gange :-) #8 hold da op et indlæg, det bare så fedt takker :-) tænkte en ryzen 3700x for at være mere fremtidssikker, men det lyder jo til det ikke kan svare sig. ved vi hvornår b550 kommer ? Vil den også være fremtidssikker til ryzen 4000? Hvis det ikke skal være Dark rock 4 CPU køler hvad tænker du så kunne være noget ? Skærmen tænker jeg ser helt oplagt ud, men hvis i har andre forslag er de velkomne.. fruen syntes ikke skærmen er så pæn.. det tænker jeg dog slet ikke på haha..
--
#10
Agurke
Elitebruger
05-06-2020 19:12

Rapporter til Admin
#9 Med hensyn til Dark rock 4 er den alt rigeligt... Som i rigeligt og sikkert stadig der hvor vi snakker overkill. Det er en rigtigt stor køler. Pro er bare enorm.. og har 2 blæsere, men tests viser at det ikke giver vildt meget. Vi er ude i marginaler. Konkurrenter kunne være Noctua NH15, men jeg er nu rigtigt glad for min Dark rock 4.. Hører den ikke.. Hører kun mit grafikkort under gaming.
--
Ryzen 3700X, Rog Strix 2070 Super, Rog Strix B450-f gaming, 16gb TridentZ 3200C16, Corsair RM750X Gold.
#11
Dirty Poul
Giga Supporter
06-06-2020 15:53

Rapporter til Admin
#9 Jeg har ikke selv brugt noget fra ADATA, men den SSD er den, der anbefales alle steder, hvorfor jeg personligt ville stole 100% på det. Dark Rock 4 er en stor køler, men selv Dark Rock 4 Pro (den med 2 blæsere) kan monteres med RAM-moduler, som er 44mm høje: https://www.bequiet.com[...] href="mailto:[email protected]">[email protected]&omitPreview=true&.jpg De RAM jeg anbefaler er meget lavere end dem på billedet ovenfor, så der skulle ikke være noget problem. Det samme med Corsair LPX, som du selv havde fundet. Til prisen kan du også gå op i nogle endnu hurtigere 3733MHz RAM til 725 kr. inkl. fragt: https://www.edbpriser.dk[...] De skulle også gerne passe under køleren, da de er 42.6mm høje ifølge denne kilde: https://www.modders-inc.com[...] Hurtigere RAM kunne godt være noget, der kunne give lidt ekstra ydelse på den lidt længere bane, og med en prisforskel på under 200 kr. ift. 3200MHz RAM, så er det fint givet ud med dit rimeligt høje budget. Hvis dine tanker går på at opgradere til Ryzen 4000, så giver 3700X slet ingen mening. Du kan jo se, at selv de 4 kerner og 8 tråde på 3300X følger fint med 3600 og 3700X, så der går noget tid endnu før de 6 kerner og 12 tråde på 3600 begynder at halte efter de 8 kerner og 16 tråde i 3700X. Og til den tid har du opgraderet til Ryzen 4000 alligevel, da denne vil give højere ydelse pr. kerne, og især i spil pga. lavere latency blandt kernerne og større cache. En 6 kernet Ryzen 4000 slå 3700X i spil, ligesom 3600 slår 2700X i spil. B550 lanceres den 16. juni, og kan forventes i butikkerne fra juli. Så nok en måneds tid til, at du kan købe dem. Fordelen ift. X570 er, at de vil være billigere med næsten samme funktioner. Fordelen ift. B450 er, at der vil være hurtigere og nemmere support for Ryzen 4000 samt PCIe 4.0 fra CPU til grafikkort og til NVMe SSD, men færre lanes end på X570. Skal du vente, eller skal du tage B450 eller X570? Det er svært at svare på. Kan du vente, så vil det være at foretrække. Men er det værd at vente en måned for at spare måske 500 kr.? Måske, måske ikke. Problemet med B450 er, at support for Ryzen 4000 er lidt usikker. Langt de fleste B450 bundkort vil understøtte Ryzen 4000, men der vil nok gå 6-12 mdr. fra lancering af Ryzen 4000 til B450 vil understøtte dem, så det vil kræve lidt længere ventetid på opgradering. Måske betyder det noget for dig, og måske gør det ikke. Med et 2070 Super vil det i hvert fald ikke kunne svare sig at opgradere fra 3600 til Ryzen 4000, som du kan se med sammenligningerne mellem 3600 og 9900K. Så det vil først være relevant efter du også opgraderer grafikkort. Om du vil opgradere både grafikkort og CPU om et halvt års tid, eller om du kan vente 1-2 år kommer an på din prioritering og dit budget. Mht. køler, så er der mange muligheder som afhænger af flere ting. Hvor høj temperatur vil du acceptere? Hvor meget lyd må den give fra sig? Hvor varmt er lokalet, den skal køre i? Hvad har du af tanker om den i fremtiden ift. eventuel overclocking på en Ryzen 4000 CPU med mere end 6 kerner? Du kan tage: Dark Rock 4: https://www.pricerunner.dk[...] Eller Scythe Mugen 5: https://www.pricerunner.dk[...] Eller Cryorig H7: https://www.pricerunner.dk[...] Eller CM Hyper 212 Evo: https://www.pricerunner.dk[...] Scythe Mugen 5 eller Dark Rock 4 er oplagte, hvis du gerne vil have den kølig, støjsvag, eller hvis du har tanker om en større Ryzen 4000 CPU på 8, 12, 16 kerner i fremtiden eller overclock. Så er der skærmen. Her er LG 27GL850 et rigtig godt valg, som jeg synes du skal holde dig til. Den anbefales bl.a. her: https://www.techspot.com[...]
--
Se setup i profil
#12
Fighter88
Ny på siden
07-06-2020 13:02

Rapporter til Admin
Tak endnu engang Dirty Poul :-) Har lige set en masse anmeldelser af den SSD og den får jo knald god feedback, så den skifter jeg da helt sikker bare ud :-) De ram du har fundet ser jeg lige nærmere på, da det som du selv siger ikke er den store forskel i prisen er det ikke det der kommer til at vælte budget. Vil også gerne have noget der er fremtidssikker i nogle år før jeg igen skal til at skifte dele eller smide flere ram ind i maskinen. Tænker helt sikkert lige jeg venter og ser om ikke B550 kommer før jeg skal til at købe, det ville jo være helt oplagt lige at vente til den kommer :-) Forhåbentlig er den så bare til at få fat i når den ankommer uden at gå i restordre osv. Bliver jeg utålmodig, hvilket jo godt kunne tænkes bliver den en x570 :-D Takker for CPU kølere, jeg ser lige på de 2 som du nævner ville være oplagte og så sammenligner jeg pris og review :-) Skærmen må være den jeg allerede havde set mig vild med som du selv nævner, så jeg må jeg om ikke jeg kan finde et mount som gør at den kan komme på væg eller lign. Tusind tak for alle inputs, jeg bruger lige dagen på at se anmeldelser og så smider jeg lige det "endelige" setup her i tråden når jeg har fået styr på de sidste rettelser. Fedt med alle de gode indspark, det er altid godt at høre hvad folk har at erfaringer.
--
#13
Fighter88
Ny på siden
08-06-2020 21:11

Rapporter til Admin
Angående kabinet ville i så smide flere fans i den eller skifte de 2 ud der vist følger med ? Eller er det nok med det medfølgende ?
--
#14
Dirty Poul
Giga Supporter
08-06-2020 23:08

Rapporter til Admin
#13 Pas. Jeg følger ikke med i kabinetter, da det ærlig talt ikke er spændende, medmindre man står og skal opgradere. Tjek reviews af kabinettet og hør dem ad, hvad de mener om de medfølgende blæsere. Vurder så, om du kommer til at lave overclocking og hvor varme dine egne omgivelser er ift. dem i anmeldelsen. Dertil kommer støjen. Hvad siger de om det, og hvordan er dit eget syn på det? Skal det være så lydløst som muligt, eller må man gerne kunne høre en lille brummen fra computeren? Hvis du skal have nye blæsere, så vurder, hvilken type kabinet det er, og følg denne rådgivning: https://www.reddit.com[...] Så skulle du nok ende et godt sted :)
--
Se setup i profil
#15
Fighter88
Gæst
16-06-2020 17:19

Rapporter til Admin
Nu er b550 udkommet ved asus til 1290,- er vi ikke enige om at det 570 jeg har linket til stadig er bedre? Der jo ikke den store prisforskel alligevel ?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#16
Akasut
Guru
16-06-2020 17:49

Rapporter til Admin
B550 er temmelig dyrt, det der var budget-chipset er nu premium ligesom X570 grundet PCIe 4.0. Forskellen er hovedsaglig at PCIe 4.0 ved B550 er kun fra CPU, ikke chipset. X570 er fra begge. B550 har kun en model med SLI support så vidt jeg har set, så er dette noget man dabbler i, så skal man over på X570. X570 over B550 har flere PCIe baner generelt, mere I/O - du kan hurtigt finde et diagram/chart på nettet over forskellene - dog er dette ikke ensbetydende med at chipset udnyttes fuldt ud af bundkort producent, de segmenterer nemlig. Nu kan jeg se det er lidt ældre tråd det her, så har ikke læst det hele igennem, men du har fået nogle gode svar. Du skal opdatere BIOS for at modtage Ryzen 4th gen når de engang kommer lige for at slå det på plads. Har du tænkt dig at gøre dette, ville jeg nok investere mindre på CPU nu, så pengetab holdes nede. Samsung tager en god premium for at være "de bedste" indenfor SSDer, du kan dog få god TLC NVMe performance drev til billigere penge i form af ADATAs SX 8200 Pro. WD's svar SN750 er tættere på Samsungs 970 EVO +, men besparelsen er der ikke rigtig. Vedr. CPU cooler, så er 3700X sigtet til 65W TDP, så her kan man argumentere mere for at anvende Wraith Prism køleren hvilket vel tættest performer til 92mm tower køler hvis man skulle prøve at kategorisere den. Hvorvidt en større CPU køler er nødvendig er helt op til dig og hvor sensible til støj du er, der kan være andre komponenter der larmer mere, så du ikke engang vil køre CPU køleren. Subjektive ting som dette kan være svært at svare på over nettet. Hvis du ikke er tilfreds, kan du opgradere senere, det ene udelukker ikke det andet. Du nævner kabinet, hvis det stadig er Define C / Meshify C du referer til, så havde jeg personligt smidt 2x 140mm i front istedet for den medfølgende 1x 120mm. Det er mest personlig holdning til at Fractal er blevet dyre, og når der er plads til 2x 140mm i front at de kun smider en enkelt 120mm er lidt tarveligt. Den billigere løsning er ekstra 120mm i front, call it a day. Bemærk at Define C er henvendt til "silent operation" og Meshify til "airflow", du kan se begge benchmarked af Gamers Nexus. Igen, er jeg ikke fan af deres TG implementering med de 4 skruer, det er early days TG stuff, er lidt upraktisk og ser ikke pænt ud. Bemærk også at smides der TG på fx Define C, så ryger et sidepanel med dampening materiale ud af vinduet. Så ønsker man mere silent (hvilket altid vil være varmere), så havde jeg nok valgt Define C med sidepanel. Mere airflow/prang Meshify C med TG. Prisen er dog svær at sluge synes jeg, selvom kvalitet og features indvendig i kasserne er foran konkurrencen. Ellers kan du browse rundt og se hvad du finder og kan lide.
--

Opret svar til indlægget: Ny stationær pc.

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning