#2 - Du skal ikke være så bange for burn in. Eller, det kommer an på hvordan du bruger skærmen. Det kan undgås, men det er lidt omstændigt at skulle undgå, hvis du vil bruge den som pc monitor. Til spil er det bare at slå dig løs, det er klart, men der er også andre ulemper som fx. lav lysstyrke. Så hvis du sidder i et lyst rum risikerer du en del genskær. Det er irriterende.
Et OLED som PC skærm har ret kort levetid pga. burn-in risikoen. Det bliver næppe et problem det første år, men når du har haft den i 2-3 år, begynder det måske at vise sig. Igen, alt efter hvordan du har brugt den. Du risikerer altså at stå med en skærm der ikke kan sælges videre når du skal have nyt. Men den vil stadig kunne bruges af dig. For HVIS du får burn in, kan det jo være du stadig kan bruge den, fordi det burnin der er, kommer fra ikoner og vinduer, som du alligevel har fremme de samme steder. Mens andre brugere måske har anden opsætning af de vinduer og ikoner end du har. Så du bemærker det måske ikke, men det gør andre. Håber det giver mening.
Men det største problem jeg ser med den størrelse skærm er, ja, størrelsen. Jeg tror du bliver træt af det. Back in the day havde jeg et 42" Zepto TV som jeg brugte som monitor til fx gaming. Det var awesome til at starte med. Og ret sejt. Men jeg blev meget hurtigt træt af den store skærm. Især i FPS spil hvor man skal orientere sig en del.
Hvis jeg skulle have en 4K skærm til gaming i dag, som var over 32 tommer ville jeg vælge denne:
https://www.pricerunner.dk[...]
Godt nok ikke helt 4K/UHD da det er ultrawide. Så den er 3840x1600 i stedet for 3841x2160. Men 144hz IPS panel fra LG så du får et godt billede.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 30-12-2021 13:19