Hej Hol,
Min lillebror har for nylig været heldig at finde en Playstation 5 på lager, men han har et forfærdeligt gammelt tv. Nu har resten af familien købt et tv til ham til hans fødselsdag (som han også selv har spyttet et par tusind i), og nu hvor jeg sidder og indstiller TV'et så det er klar til hans fødselsdag har jeg fået mig en lidt grim overraskelse. TV'et er et Hisense 55U8GQ som vi fandt nedsat til omkring 5,5k fra omkring 10k hos Power. Jeg troede egentlig det var det samme tv som er blevet rost til skyerne på rtings, men det viser sig den europæiske model er et helt andet tv end modellen på det amerikanske marked (55U8G). IPS panel i stedet for VA med dårligere kontrast og markant lavere peak brightness. Hvad der næsten er værst er, at selvom TV'et understøtter 120hz som forventet, så har det ikke nogen HDMI 2.1 porte ligesom den amerikanske model... Det understøtter stadigvæk ALLM og VRR (men kun ved 46-60 fps), men ingen 4k@120hz. Jeg ved der kan være forskel på modeller fra marked til marked, men det virker alligevel som et lidt sølle featuresæt for et tv der normalt står til samme/højere pris end LG C1 for eksempel...
Så jeg har to spørgsmål: tror i det vil komme til at udgøre et problem i spil der ellers understøtter højere refresh rates på PS5, og ville i bytte TV'et nu hvor featuresættet ikke er som forventet? Hvis ja, er i så bekendt med nogen gode tv med HDMI 2.1 porte som understøtter 120hz der også ligger omkring de 6k?
I forhold til den første del af spørgsmålet, så ville jeg ikke umiddelbart tro det ville blive et stort problem. Langt de fleste spil på PS5 hvor man har mulighed for at køre med høj fps gør det alligevel ikke i 4K, men en lavere dynamisk opløsning eller 1080p (af hvad jeg kunne se på nettet). Jeg bliver derimod mere i tvivl om det er muligt at spille i 1080p@120hz på PS5 over HDMI 2.0. Jeg ved godt HDMI 2.0 standarden understøtter det, men jeg blevet lidt i tvivl efter at have set opslag på reddit fra folk der ikke kan køre 120hz på deres 1080p@120/144hz monitors. Det kan være mine Google skills kommer lidt til kort, fordi jeg synes umiddelbart svarene jeg fandt på nettet var noget tvetydige. Håber der er nogen herinde der ved lidt mere om det!
--