Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger


Roccat Vulcan II Mini

Af Asbjørn | 16-01-2023 | 6362 visninger | 1 kommentarer


Producent: Roccat
Sponsor: Roccat
Roccat Vulcan II Mini

Endnu et mini keyboard til test. Denne her gang fra tyske Roccat. Jeg har netop lavet en anmeldelse af SteelSeries Apex 9 Mini, som er et 60 % keyboard. Med Roccat Vulcan 2 Mini får du et keyboard, som er en anelse større; hele 5 % procent. Det lyder måske ikke af meget, men det giver alligevel keyboardet en hel del funktioner, som jeg savnede lidt ved SteelSeries Apex 9 Mini.

Roccat har lavet grej siden 2006. De blev købt af amerikanske Turtle Beach tilbage i 2019. Mange har nok stiftet bekendtskab med Turtle Beach via deres glimrende hovedtelefoner. Men siden overtagelsen af Roccat  er der kommet en hel del mere fokus på mus, keyboards og fortsat lyd.

Jeg har tidligere lavet en test af Roccats mus – Kone Air XP som jeg var ret glad for. Og nu får Roccats nyeste keyboard Vulcan II Mini så også en tur i testmaskinen.

Tastaturet henvender sig fortsat mest til gameren, men som skrevet ovenfor så giver de ekstra 5 % noget til funktionaliteten, når der surfes eller arbejdes på pcen



Whats In The Box:

Vi starter med det helt simple. Hvad er der i kassen?

Vulcan II Mini kommer med et 1.8 meter langt flettet USB-C til USB-A 2.0.

En quickguide, samt keyboard.
 
Form Factor 65%
Switches TITAN II Optical Red
Actuation point 1.4mm
Travel Distance 3.6mm
Switch Lifecycle Tested to 100 million
Polling rate 1000 Hz
Profile On-board  5
RGB RGB per-key illumination + 30 smart keys
Software ROCCAT Swarm



Design og features:
Førstegangsindtrykket var overraskkende. Selvom jeg selvfølgelig havde forventet et let keyboard qua størrelsen, så er Vulcan II Mini meget let! Det vejer ca. 542 gram, hvilket er 134 gram mindre end SteelSeries Apex 9 Mini, som samtidig er mindre i dimensionerne. Det er selvfølgelig en smagssag, men må indrømme at førstegangsindtrykket var noget mere plastikagtigt end ved Apex 9 Mini, som jeg netop har haft i fingrene.

Indtrykket bliver dog bedre ved brug. Selvom keyboardet virker en anelse plastikagtig ift. andre konkurrenter i prislejet, så får man alligevel indtrykket af, at keyboardet nok skal holde i mange år.

Selve keyboardkroppen er bygget i plastik med en aluminium bagplade, hvor du samtidig finder to fødder der kan opsættes i tre forskellige højder.

Keyboardet findes i to farver – hvid og sort. Den testede version var med et tysk layout.

Vulcan II Mini kommer med Roccats Titan II Optical Switches.

Der er tale om et kablet keyboard. Der følger et 1.8 meter langt USB-A 2.00 til USB-C kabel med i boksen. Kablet er af en god kvalitet.





Kraftig RGB-belysning og nem software:
Vulcan II Mini har som så mange af Roccats andre produkter en hel del RGB indbygget. Der er RGB pr. taste og samtidig 30 ekstra ift. de ”smart keys” der er indbygget i keyboardet. Kort fortalt så tilbyder keyboardet ekstra funktioner, som aktiveres via en ”Easy-Shift+ knappe.

Vulcan II Mini er det første keyboard med Dual-LED knapper, hvilket betyder at der kan vælges hele to LED farver på hvert eneste tast. Dette giver en meget kraftig belysning.

Al belysningen kan styres gennem Roccats Swarm software. Her kan du samtidig nemt ændre dine macros og lave dine egne profiler. Keyboardet er udstyret med On-Board hukommelse, så du let kan gemme op til 5 profiler på dit keyboard. Du vil således altid have mulighed for at skifte mellem profiler, også selvom keyboardet sættes til en ny computer.

Swarm softwaren samler alle dine produkter fra Roccat. Det er ikke det værste program jeg har brugt, men det er bestemt heller ikke det bedste. Der er konstante opdateringer til både software og enheder. Som udgangspunkt vil jeg altid lovprise opdateringer, men antallet af opdateringer i perioden jeg har haft keyboardet har været for mange efter min mening. Samtidig har både keyboard og mus haft problemer med firmwareopdatering, som krævede en gendannelse af begge.
Swarm giver dig dog mulighed for hurtigt at ændre bindings osv, endda ganske let.



Ydeevnen:
Vulcan II Mini er et glimmerende keyboard til FPS spil. Jeg har hovedsageligt brugt keyboardet til CS-GO, men det er også blevet brugt til et enkelt strategispil eller to. Titan II knapperne er glimrende til FPS spil, da disse er ultrahurtige og behøver kun et let tryk. Jeg kunne dog godt have tænkt mig noget mere struktur på tasterne, da disse er utrolig glatte. Jeg har flere gange aktiveret menuen i CS-GO via esc-knappen på grund af dette.

Vulcan II Mini er udstyret med en række ekstra taster. Disse bliver aktiveret via en knap lokaliseret i højre bund. Når denne aktiveres, sker der noget med lyset som burde guide dig hen imod hvilke knapper der kan bruges, men i praksis ændres belysningen kun let.

65% størrelsen er jeg kæmpefan af. Det er for mig et langt bedre mini keyboard end 60%. Det lyder måske ikke af meget, men piletasterne gør en verden til forskel, når jeg skal bruge keyboardet til andet end gaming.



r du købe?
Roccat Vulcan II Mini er et temmelig dyrt keyboard, og jeg er noget i tvivl om de funktioner man får stemmer overens med prisen. Dette skal ses i lyset af hvad de andre konkurrenter i samme eller lavere prisleje tilbyder.

Keyboardet tilbyder dog et noget andet design, som vil tiltrække nogle, men også afskrække andre som foretrækker et mere klassisk design. Jeg er personligt ret glad for det unikke design, der virkelig springer i øjnene.

Der er knald på RGBen, og hvis du samtidig har andre produkter fra Roccat, så kan du gøre brug af Roccats adaptive lysfunktion, så din RGB-belysning aldrig bliver kedelig eller forudsigelig. Jeg har selv gjort brug af AIMO på dock, mus og keyboard og det fungerer ganske fornuftigt.

Vulcan II Mini er bestemt ikke et dårligt keyboard, det er blot alt for dyrt efter min mening. Der er masser af alternativer, som kan det samme som Vulcan II Mini og som ikke kræver det samme indhug i bankkontoen.

Se priserne hos Pricerunner
 
Plusser:
  • Unikt design
  • Superhurtige taster perfekt til FPS
  • Letvægt – Nemt at have med på farten
  • On-board hukommelse – Op til 5 profiler
  • AIMO RGB – flot RGB-belysningen som boostes hvis du har flere produkter fra Roccat
Minusser:
  • Dyrt
  • Forvirrende software
  • Dårlig tekstur på tasterne giver nogle meget glatte taster