Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2

Gå til:

Ny Intel Test Pc

Af Heini Nielsen | 20-10-2022 | 8602 visninger | 3 kommentarer

Hvad er der brugt? samt fremvisning


Jeg vil lige starte med, at vise en liste over de dele, som jeg har anvendt;
 

  • Intel I9 [email protected] Ghz
  • Asus ROG Maximus z690 Extreme
  • 16 GB Kingston Fury 5600 MHz RGB
  • Lian li O11 Dynamic EVO
  • 9 Lian Li Uni Fan AL120 RGB
  • Nzxt Kraken z73 Rgb white
  • Asus ROG THOR 1000W PLATINUM II
  • Kingston FURY Renegade 2 TB M.2
  • Samsung 970 EVO PLUS 1 TB M.2
  • Gigabyte M32U Skærm
  • Windows 11 pro
  • Grafikkort skifte vis
 
LIAN LI

Jeg starter ud med Lian Li; de har været så flinke, at sende deres Lian Li 011 Dynamic Evo kabinet til formålet; et rigtig lækkert og populært kabinet, som har opnået meget ros fra mange, hvortil jeg kan kun give dem ret. Det er et meget lækker kabinet, som tilbyder rigeligt med muligheder for at lave et fedt build. Derudover har Lian Li sendt hele 6 Uni AL120 fans til mig, hvor jeg til sidst blev enig med mig selv om, at tilkøbe yderligere 3 fans.

Lian Li er nok den producent, som jeg helt personligt selv synes har produceret noget af det mest smarte inde for fans. Nemlig, at du kan sammensætte dem uden, at der skal ledninger til fra fan til fan. Det ville sige, at du sparer enormt mange ledninger, hvis du har mere end 6 fans i din pc. Derudover ser det bare virkelig pænt og stilfuldt ud, samt giver et rigtig godt Air flow, så hvad er der ikke at kunne lide ved dem? smiley

Måske prisen, hvis du skal ud og investere i 9 fans, så kan det godt blive lidt peberet.









Nedenunder viser jeg lige et par hurtige billeder af selve kabinettet samt derefter de monterede fans monteret. Ja, personligt synes jeg, at det fremstår, som et virkelig flot kabinet, hvor prisen efter min mening er fornuftigt sat, efter min mening, på cirka 1.300kr, hvor du, som køber får rigtig meget for pengene, der er dog ingen fans i kabinettet til den pris.











Nederste billede illustrerer de monterede fans i selve kabinettet.



Med sådan et indtagende hvidt kabinet, så skal jeg da have en hvid AIO monteret ikke? smiley

I kan læse mere om kabinettet HER

NZXT

Nzxt har været flinke, at sende mig deres Kraken Z73 RGB i hvid version, og må hertil sige, at det ser hammer godt ud monteret i dette kabinet. Det er naturligvis en smagssans, men tjek lige de efterfølgende billeder, hvad tænker I?

Jeg har valgt, at benytte Lian Li`s fans, og det er ikke fordi jeg mener, at Nzxt fans er dårlige eller ikke vil passe ind, men mere for at få udarbejdet et så ensartet system, som muligt.









KINGSTON
 
Et firma, som ligeledes har været en stor medspiller under opbygningen af denne pc er KINGSTON. De sendte mig deres forholdsvis nye lynhurtige M.2 Fury RENEGADE 2 Tb lager plads, så jeg har godt med plads til systemet, derudover sendte de deres rigtig lækker Fury DDr5 5600 MHz Rgb ram til mig. Tusind tak skal det lyde til Kingston herfra.





Kingston FURY CTRL software tilbyder dig muligheden for, at tilpasse lyseffekter af Kingston FURY RGB-produkterne. Udover et bibliotek af forudindstillede mønstre samt effekter kan brugerne tilpasse farverne og hastighederne af lysskemaerne, sådan at de matcher deres egen unikke spil-æstetik.
Et stykke software jeg vil gå mere i dybden med på et senere tidspunkt.









ASUS
 
En anden stor medspiller i opbygningen af dette system, har været Asus. De har leveret selve bundkortet, som jeg tidligere har anmeldt her på siden, nemlig deres Extreme Z690 bundkort https://www.hardwareonline.dk/show_artikler.aspx?id=759 .
En af grundene til, at jeg valgte dette bundkort er releaseknappen til at udløse grafikkort med, og idet jeg jo skal teste en del grafikkort af, så var det oplagt at bruge deres bundkort til dette setup. Jeg har ligeledes valgt en mus fra Asus samt tastatur, som ligeledes til at finde her på siden samt deres helt nye PSU, som jeg for kort siden lavede en Unboxing af; https://www.hardwareonline.dk/nyheder.aspx?nid=11593
 
Derudover valgte jeg, at anvende Asus Rog 3080 Oc grafikkort.



På nederste billede samt video, ses det færdige resultat. Jeg synes selv, at det ligger blandt et af de smukkeste Build, jeg har lavet til dags dato, hvad tænker I?
 
Lian Li Kabinettet gjorde det helt sikket nemmere for mig, at få alle delene monteret i deres kabinet, og ja med hjælp fra de andre producenter, så gik det hele jo som en leg.



På nederste billede har jeg valgt, at anvende et Gigabyte 3080 Ti Gaming Oc grafikkort, og deres Aorus M32U 4k skærm









 
 
Som sagt, var dette en hurtig fremvisning af mit nye system, som gerne skulle ende ud i muligheden for til at udarbejde test af kommende grafikkort og andet interessant hardware, der indimellem lander på mit bord

Jeg vil her til sidst endnu engang, sige tusind tak til LIAN LI, ASUS, KINGSTON, OG NZXT for at give mig muligheden for at bygge denne test pc op. Hvis der er mere I derude vil vide om systemet, så skriv endelig til mig, og jeg vil besvare spørgsmålene, så godt som muligt.

Jeg havde muligheden for, at benytte en test bænk, men hovedformålet med denne test pc er at teste grafikkort og ikke bundkort eksempelvis, så derfor synes jeg, at det kunne være dejligt med et pænt system til at stå på bordet.  Og med et kabinet, som Lian Li 011 Dynamic Evo, så er det nemt og hurtigt, at skifte grafikkort eller andet.
 
Dette er et Intel test system, mit næste mål er, at bygge et Ryzen system op i nogenlunde samme stil, så jeg dermed har to systemer til at sammenligne op mod hinanden.





 

Side « forrige 1 2


ANNONCE