Side
« forrige 1 2 3 4 5 næste »
Gå til:
Roccat Kone XP Air
Af Asbjørn | 10-10-2022 | 14174 visninger | 1 kommentarer
Features
Forbindelse:
Musen har 2.4 GHz dongle forbindelse, samt Bluetooth. Der skiftes let imellem de to sekvenser under musen. Her kan musen også slukkes helt.
Musen kan også tilsluttes med det USB-C kabel som medfølger. Dongle kan sættes direkte i pcen, men dette gør sig nok kun gældende, hvis man er på farten, ellers placeres den blot i fronten af docken.
Musen bruger Roccats egen Owl-Eye 19K optiske sensor. Jeg har ikke bemærket, at det har givet en speciel god oplevelse med Roccats teknologi sammenlignet med de andre Premium mus jeg har prøvet, som alle har været spot on. Dette er også tilfældet med KONE XP AIR. Det spiller bare.
Et fin lille touch fra Roccat er, at de har sat navn på fronten af den medfølgende dongle. Det gør ikke alle fabrikanter gør, hvilket er en skam, for med en fremtid hvor alt er Wireless, så er der virkelig lagt op til en omgang dongle-forvirring.
På bagsiden af musen er der en lille plads til din dongle.
Batteri:
Roccat lover op til 100 timers batteritid på en enkelt opladning. Det kommer selvfølgelig helt an på, hvor meget diskolys du har sat til. Men i og med du har docken placeret lige for næsen af dig, så kommer du aldrig til at tænke på en flad mus, da det virker utrolig naturligt, at sætte musen i laderen efter et spil.
Software:
Roccat Swarm er navnet på Roccats software, som bruges til at styre belysning, opdatere firmware, og tildele knapper. Der er utrolig mange muligheder for optimering af din mus og belysning i programmet, så mange at det kan virke lidt overvældende ved første øjekast. Roccat har dog været så venlige at lave en lille beskrivelse ved de mange muligheder, hvis man skulle være i tvivl om, hvad den konkrete indstilling gør.