Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Roccat Kone XP Air

Af Asbjørn | 10-10-2022 | 14160 visninger | 1 kommentarer

Design

Roccat har deres helt eget Kone design. Det er et design, som ifølge Roccat skulle give et mere ergonomisk greb. Jeg må indrømme, at de nok har fat i den lange ende, da musen bare passer perfekt i hånden. Musen er for nogle måske en anelse til den brede side. KONE XP AIR har en dybde på 126 mm, en brede på 72 mm, og en højde på 40 mm. Til sammenligning har Logitechs G PRO X SUPERLIGHT kun en brede på 63.5 mm. I sidste ende kommer det selvfølgelig an på håndstørrelsen og præference. Min hånd er nok til den større side, og KONE XP AIR passer derfor supergodt i min hånd. Musen er designet med en fin lille udskæring til tommeltotten, og det føles meget naturligt at lade denne hvile der.

KONE XP AIR har tonsvis af programmerbare knapper. Faktisk har den hele 15 knapper. Spørgsmålet er om de mange knapper ender med at have en negativ indflydelse på ens spil. Jeg har i størstedelen af testperioden brugt musen til FPS og har faktisk ikke oplevet et hav af fejltastninger. Dog er der to knapper helt i front ved venstre hovedknap. Disse to har flere gange givet mig en hel del frustrationer, da de på forhånd er sat til ændring af DPIen. Heldigvis kan knapperne enten ændres eller gøres inaktive.

Musen er utrolig let, og vejer kun 99 gram. Byggekvaliteten er der ingen finger at sætte på. Musen virker solid i kvaliteten, og Roccat lover op til 100 millioner clicks med deres Titan Switch Optical. Disse switches er placeret under højre og venstre hovedtast.

Musen og opladestationen kommer med en masse RGB. På opladestationen er der 4 forskellige zoner med lys. På musen er der hele 5 zoner med lys. Jeg er ikke kæmpe fan af RGB, men må indrømme det faktisk ser ret godt ud på KONE XP AIR. Alt kan selvfølgelig styres til perfektion i Roccats Swarm software. Der er forskellige presets i softwaren, men du kan også vælge at sætte produktet til AIMO, som er Roccats intelligente RGB-belysning. Belysningen skulle give forbrugeren en mere organisk oplevelse. Hvis du har flere produkter som understøtter AIMO, så kan de alle forbindes til det lille økosystem, og give en sømløs oplevelse på tværs af dine enheder.

Musen kommer i sort og hvid.