Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

ROG Delta S Wireless

Af Asbjørn | 03-10-2022 | 11440 visninger | 6 kommentarer

Features

Forbindelse:
ROG Delta S Wireless tilbyder både en 2.4 GHz forbindelse via dongle, samt en Bluetooth-forbindelse, hvilket giver tonsvis af muligheder. I og med headsettet er ret nedtonet i designet, så ville jeg ikke tænke to gange ift. at tage det med i bussen eller hvad man nu foretrækker af transportmiddel.

Headsettet er kompatibel med Pc’s, Macs, PlayStation 4 og 5, Nintendo Switch og mobile enheder. Nævnte fungerer også med dongle, idet du blot skal bruge USB-C til USB-A adapteren, som er med i kassen.

USB-C donglen giver ifølge ASUS 25 meters frihed. Jeg har ikke testet den til perfektion, men har ikke en eneste gang oplevet udfald, selvom der er hentet utallige kopper kaffe i køkkenet. ¨

Batteri:
En kæmpe deal-breaker for mig personligt ved trådløst udstyr er batterilevetiden. Heldigvis er levetiden på ROG Delta S Wireless rigtig god. Headsettet giver dig op til 25 timers brug på en fuld opladning. Det understøtter endvidere hurtigladning, som giver dig op til 3 timer på blot 15 minutter.

Mikrofon/lyd:
Asus ROG Delta S Wireless tilbyder - hold nu fast  - ”AI Beamforming Microphones with AI Noise Cancelation”. Puha, det var en lang beskrivelse, som kan koges ned til, at headsettet har mikrofoner der skaber en højkvalitet stemmeoplevelse, og samtidig reducerer op til 95 % af baggrundsstøjen. Teknologien giver samtidig også producenten mulighed for at lave et noget mere rent design, uden den traditionelle mikrofon.

Min oplevelse med headsettet har været ganske god, Jeg er dog ikke imponeret af mikrofonerne på headsettet. Som udgangspunkt virker AI egentlig ret godt ift. udefrakommende lyde, i hvertfald stemmer. Dog har jeg oplevet at den har svært ved at holde andre pludseligt opståede lyde ude, som f.eks. tastaturtast eller en kaffekop, der bliver sat på bordet.
Lyden i headsettet er fornuftig. Nogle vil måske kræve noget mere ift. prisniveauet, men alt i alt synes jeg headsettet gør det glimrende. Specielt Virtual Surround Sound fungerer rigtigt godt i skydespil. Du kan også sagtens bruge headsettet til musik, film osv.

Software:
Asus ROG Delta S Wireless kan modificeres og styres via Asus’ glimmerende software – Armoury Crate. Her kan du skifte diverse indstillinger på en ret enkel måde .

Knapper:
Asus ROG Delta S Wireless har nogle forskellige knapper på siden. Disse kan let benyttes til at spille, pause, springe en sang over eller springe tilbage til nummeret før. Derudover er der en fin lille volumeknap, samt knap til skift mellem 2.4 GHz forbindelse, Bluetooth eller slukke headsettet. 



ANNONCE