Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3

Gå til:

Turtle Beach REACT-R™ Controller

Af Asbjørn | 26-09-2022 | 7058 visninger | 7 kommentarer

Test/Konklusion

Controlleren er ret ligetil - det tilhørende kabel sættes i controlleren og dernæst i pc’en, og så er du good to go. Det medfølgende kabel på 2.5 udgør ikke et problem ift. min gaming på pc’en, men kan du som jeg godt lide at smide dig tilbage i sofaen og game på din Xbox, så vil det være nødvendigt med erhvervelse af et længere kabel.

Controlleren vejer 271 gram (uden kabel) og føles derfor ret let, når man har den i hænderne. Til sammenligning så vejer Xbox Wireless controlleren 287 gram med batterier, så ikke en verden til forskel, men dog en anelse.

Den testede controller er sort, men den findes også i et noget mere vovet design, nemlig hvid og lilla. Designet er ret klassisk og minder meget om den almindelige controller man kender fra Microsoft. Udover de kendte knapper fra en original Xbox controller, så har React-R tre yderligere knapper som du finder lige over ”Home” knappen. Der er tale om en knap til Turtle Beachs Superhuman Hearing – En teknologi som skulle optimere dit game gevaldigt, da funktionen giver dig mulighed for at høre flere detaljer i spillet. Funktionen virker dog kun med Turtle Beachs egne headset. Udover denne knap, så finder du en modifikationsknap, som giver dig mulighed for at lave dine egne bindings til de to triggers bag på controlleren. Til sidst finder du en quick mute knap. Det skal dog tilføjes, at mange af knapperne først kommer til live, hvis du har tilsluttet et headset med mikrofon. Du kan blandet andet bruge D-Pad til at skrue op og ned for din stemme, samt op og ned ift. in game volumen.

På bagsiden finder du en venstre og højre triggerknap. Disse to er programmerbare. De har samtidig en hel del større trykflade, hvilket efter min mening giver en langt bedre komfort end den originale Xbox controller.

I bunden af controlleren finder du desuden også et 3.5mm headphone jackstick.

Jeg er vild med den lette måde at programmere dine triggers på. Du trykker blot to gange på knappen over Home knappen, dernæst på den trigger du vil programmere, og til slut på den knap du vil binde. Superlet, og gør plug and play oplevelsen til en leg. Du har således ikke brug for software for at komme i gang med React-R.

Jeg har tilstræbt at være meget alsidig i min testning af spil og controlleren. Derfor har jeg brugt tid med FIFA22, Elden Ring, det nyeste Cuphead (Btw et virkeligt sjovt spil) samt Far Cry 6.

Efter en del timers testning, så er jeg ikke bange for at anbefale React-R. Controlleren ligger godt i hænderne og er en anelse lettere end den originale Xbox controller. Jeg har samtidig ikke oplevet nogle former for lag eller stutter. Knapperne er også af god kvalitet, og lukker man øjnene, så ville de fleste nok ikke kunne kende forskel på den originale og React-R. Med andre ord, så er det en fremragende controller til prisen.

Der er dog også et men i min test af React-R. Jeg savner virkelig den trådløse mulighed. Selv om React-R pt. er godt og vel 100 kr. billigere end f.eks. Xbox Wireless controlleren, så vil det nok ikke opveje muligheden for at slippe for kablet, samtidig med at den giver dig muligheden for at tilkoble en hel del flere enheder.

Men er du den store online gamer, og samtidig ejer et Turtle Beach headset, så får du med React-R en hel del fede features, som du ikke får med Xbox Wireless controlleren, og endda til en billigere pris.

Det har kun være muligt for mig at finde React-R hos Computersalg.dk – Her er prisen 410 kr.

PLUSSER

  • God pris
  • Fede features
  • Ligger komfortabelt i hænderne
MINUSSER
  • Den er ikke trådløs
  • Det vedlagt kabel er alt for kort
  • Det er nødvendigt med et Turtle Beach headset, hvis du vil have fuldt udbytte af controlleren

Side « forrige 1 2 3


ANNONCE