Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5

Gå til:

Epos H6 Pro Open

Af Kaare H | 30-09-2022 | 8402 visninger | 2 kommentarer

Konklusion

Jeg har intet andet end ros til overs for Epos H6PRO. Headsettet leverer en krystalklar, præcis og meget detaljeret lyd, uanset hvad jeg har fodret det. Lyden fra mikrofonen er også ekstremt klar, og jeg har siddet til flere Skype og Discord møder med folk, hvor jeg har bedt dem om deres kommentarer til lyden efterfølgende, og feedbacket fra alle har været, at min stemme er gået yderst rent igennem, de har ikke kunnet fornemme at jeg har siddet i stuen mens konen har siddet og set film/serie på hjemmebiografen, og flere har endda kommenteret at de har været nødt til at skrue ned for mit input, eller bedt mig om at skrue ned i min ende, fordi det var lydmæssigt betydeligt højere end de andre deltagere. Det er første gang jeg har oplevet at mikrofonen har haft så ren, klar og høj gennemgang, at jeg har været nødt til at skrue ned for mit input.
Komforten på H6PRO er HELT i top. Headsettet er yderst behageligt at anvende, faktisk er det så behageligt, at jeg for første gang i mange år har kunnet sidde i flere timer ad gangen med headset på, og ikke tage det af en eneste gang.
Ørepuderne er dejligt bløde og polstret på en måde som gør det muligt for huden stadig at ånde, noget der står i stærk modsætning til hovedtelefoner og headsets som anvender falsk læder på ørepuderne, for der har jeg i hvert fald tendens til, at jeg skal tage headsettet af ca. en gang i timen, fordi jeg kommer til at svede. Det åbne design af headsettet gør også at det stadig er muligt at høre hvad en person der står ved siden af en siger, uden at man behøver at tage headsettet af for at høre dem. Man kan bare pause ens spil/musik eller lynhurtigt skrue ned, ved at bruge volumenhjulet på den højre kop til at skrue ned.
Det er også en super lækker feature at man kan mute mikrofonen ved bare at vippe den op indtil man hører klikket. Det er så supernemt at sørge for, at andre ikke kan høre hvad der sker, hvis man lige skal snakke med nogen uden om et spil/online møde, eller hvis man netop til et møde vil sørge for, at man ikke utilsigtet kommer til at støje eller forstyrre pga. baggrundsstøj mens andre har ordet. Og så syntes jeg at det er en rigtig god feature at man helt kan fjerne mikrofonen og lige klikke en blændplade på, som ligner volumenknappen på den anden ørekop, så man holder et symmetrisk design på headsettet, skulle man ikke have brug for mikrofonen.
Epos H6 Pro Open står i skrivende stund til en udsalgspris på Kr. 1.499,- og derfor er det også et headset i den dyrere ende, særligt når man tænker på at det er et fuldt ud analog headset uden nogle ekstra gimmicks som eks. RGBW belysning, speciel software der kan lave alt muligt med lyden eller andet. Men kigger vi nærmere på, hvad det er man får for pengene, så er det et no-nonsense, no bullshit headset som leverer lyd af absolut højeste kvalitet, hvor komforten er i topklasse, og skal man have noget tilsvarende hovedtelefon ovre i hi-fi klassen, så ligger vi stadig i den billige ende.
Personligt syntes jeg man får RIGITG meget for pengene, og kan man som mig godt lide god lyd og ikke ønsker at gå på kompromis, ligesom man heller ikke gider alt muligt gøgl og lir, som egentlig intet har at gøre med lyden, så vil jeg på det varmeste anbefale at man kigger i denne retning.
Billigste forhandler kan findes hos PriceRuner ved at trykker her.

Side « forrige 1 2 3 4 5


ANNONCE