Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

MSI GeForce RTX3050 Gaming X 8G

Af Thomas Eriksen | 31-03-2022 | 9484 visninger | 1 kommentarer

Kortet

Men det er jo ikke så interessant at have et grafikkort liggende i en kasse, så lad os få taget det ud og sat det i maskinen. Men inden vi gør det så lad os tage et kig på selve kortet. MSI GeForce RTX3050 Gaming X 8G er udstyret med 2 store blæsere der sidder oven på en pænt dimensioneret køleprofil. Lige som tidligere så er køleprofilen faktisk større end selve PCB’et. Igen handler det om at få en så stor køleprofil som muligt monteret på kortet og det vil formentligt være til fordel for os når vi skal spille på det.  


 
I venstre side af toppen er kortet udstyret med et RGB lys der lyser navn og MSI logo op. Lyset kan styres fra MSI’s eget program RGB Mystic Light som giver dig fuld RGB funktionalitet med 16,7 millioner farver. Hvis man ikke selv sætter en profil op, så vi kortet diskret stå og pulsere med skiftende farver. Der er nok en del som ville ønske endnu mere RGB, men det er desværre ikke muligt.

I modsætning til det 3050 kort vi tidligere testede, så har MSI GeForce RTX 3050 GAMING X 8G kun 2 blæsere og er lidt kortere. Men til gengæld er de 2 blæsere den har markant større og selve kortet er også fysisk lidt højere end det tidligere testede kort. Der er altså ikke tale om et decideret kompromis men blot en anden design filosofi på kortet. 


Kortet tilsluttes med et enkelt 8 Pins PCIE strømstik

Bagsiden af kortet har en bagplade i børstet aluminium som både gavner kølingen og som afstiver kortet. Faktisk er der endda på kritiske steder tilføjet ekstra afstivning så man er sikker på at kortet ikke bøjer. Samtidig er bagpladen en del af designet og får kortet til at fremstå mere eksklusivt. 




Støj i brug.

Støj fra computeren er nok noget det der irriterer mig mest når jeg brugere computere. Jeg har alle år forsøgt at minimere støjen fra computeren og var selv forhandler af støjdæmpning til computere i de tidligere 0’ere. Sagt med andre ord hvis noget støjer så vil det typisk irritere mig.

Heldigvis er moderne grafikkort typisk passivt kølede når man bare bruger Windows og MSI GeForce RTX 3050 GAMING X 8G er ingen undtagelse. Blæserne kører ikke når man bruger Windows helt almindeligt og selv efter at have spillet så er kortet hurtigt ned på passiv køling.

I spil har det også været en ganske behagelig oplevelse for jeg har ikke oplevet tidspunkter hvor jeg finder blæserne irriterende og jeg har ikke en eneste gang været nødt til at stille hastigheden manuelt. Der lader altså til at der er rigeligt rum til at køle kortet hvis det skulle komme i en situation hvor det skulle blive ekstra presset, feks i et lille lukket kabinet på en varme sommerdag.

Jeg har heller ikke bemærket nogle irriterende overgange når man feks starter et spil. Nogle kort kan godt have blæsere som larmer lidt ekstra ved nogle hastigheder, men det er ikke en ting jeg har bemærket på MSI GeForce RTX 3050 GAMING X 8G. Faktisk prøvede jeg en ekstra gang da jeg skrev artiklen her at starte et spil op og man skal faktisk høre ret godt efter for at høre blæseren og ingen irriterende overgange. Det er kort sagt en god køler på kortet der både kan køle og være støjsvagt under næsten alle forhold.

Samtidig har jeg ikke bemærket noget coilwhine mens jeg har testet det.



Praktisk brug.

Mens jeg har haft MSI GeForce RTX 3050 GAMING X 8G så har jeg brugt den som en del af min egen maskine og både brugt den til almindelige Windows opgaver men også til lidt spil. Det er ikke fordi jeg er den største gamer lige som jeg ikke spiller så mange af de største titler. Men de spil jeg har testet i og dem jeg spiller i det daglige, har kortet fungeret upåklageligt med.

Windows brugen er helt som forventet, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet at selve oplevelsen i Windows påvirkes i nogen retning af hvilket grafikkort jeg bruger. Så lad os hurtigt springe videre til spil. Det siger sig selv at et RTX 3050 ikke er et kort der kan måle sig med de 3070 og større kort, det kan du også se på de benchmarks du kan finde lidt længere inde i artiklen. Men i forhold til det GTX 1070Ti som jeg til dagligt har i maskinen, gør den faktisk et ganske godt stykke arbejde. Ikke forstået på den måde at den slår det på nogen måde, for det gør det ikke. Men som en entry level oplevelse i fullHD opløsningen er det et ganske kompetent kort og jeg tror ikke jeg ville kunne mærke forskel i en blindtest. Sammenligner jeg med min søns RTX 3070 så er det naturligvis en anden oplevelse der er oplevelsen bare mere flydende.