Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8

Gå til:

TP-Link AX6000 & TX3000E

Af Jonas | 30-05-2022 | 13228 visninger | 0 kommentarer

Konklusion

Oven på en længere periode hvor udstyret har været til test, må det også være på tide at give ens tanker omkring produkterne - Og tanker er der nok af.

Det første produkt, routeren, AX6000, rumskibet, dødsstjernen, og hvad man ellers har lyst til at kalde den, falder ærligt talt ikke i god jord. Det er en dyr enhed, med masser af marketingshype, og en helvedes masse antenner. Og alligevel føles det som en mærkbar nedgradering fra en router, og et Access Point til væsentligt færre penge. Forbindelsen har været mærkbart kortere, og i nogle rum har det været et decideret problem at have en ordentlig forbindelse på 5GHZ netværket.

 

Produktet er dog på ingen måder ren sur mine. Ser man bort fra TP-Links ønske om at hive persondata hjem igennem deres app, så er produktet derudover utroligt brugervenligt. Det er nemt at sætte op, kvik-guiden er nem at følge, og opsætning af selv avancerede indstillinger er lige til. For den mere garvede netværksbruger er dette dog helt sikkert noget man bør gå udenom, men for personen der ønsker et setup der er tæt på plug’n’play, er det absolut stadig et produkt der bør overvejes. Det er helt sikkert også en fordel hvis man i forvejen har andre TP-Link produkter, som er kompatibelt med OneMesh systemet. 

 

Kigger vi videre til det andet produkt, TX3000E’eren, så er historien lidt en anden. Det er billigt, simpelt, og på trods af en fejl ID10T med to aktive enheder baseret på samme chip i maskinen, så har det været en ret fejlfri testperiode. 

Det er en enhed der bare virker, uden for meget hurlumhej. Sæt kortet i, smæk en driver på, brug det. Kortet er altså en glimrende løsning for dem der ønsker at give en maskine mulighed for at kunne tilgå Wi-Fi netværk, og til en god pris. Rent value-mæssigt kan det også give god mening at tage TX3000E’eren, over den lidt billigere model fra konkurrenten Asus, alene på grund af den magnetiske base. Basen kan give en fordel, da man dermed har mulighed for bedre at kunne placere antennerne hvor signalet vurderes bedst. Sidder man dog på noget middelmådigt internet, kan lillebroren fra TP-Link, deres TX50E’er også overvejes, men prisforskellen er så lille at det næsten ikke kan betale sig.

 

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8


ANNONCE