Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

XGIMI Halo+

Af Thomas Jensen | 28-04-2022 | 5443 visninger | 1 kommentarer

Test

Det har været en interessant og spændende oplevelse, at få muligheden for at teste XGIMI Halo+, hvor jeg i den grad håber på at teste flere af deres high-end enheder i fremtiden. XGIMI har alt fra transportable projektorer, den mere stationære og klassiske projektorer og deres top-line laser projektor. Til sammenligning så har Halo+ op til 900 Lumens, hvor deres Horizon Pro leverer 2200 Lumens i 4K op i en størrelsesorden af 300”! Der er naturligvis en større prisforskel, eftersom Halo+ koster halvt så meget som Horizon Pro. Men ligesom Halo+, så kan du få en non-plus og en non-pro i Horizon, hvor du kan spare lidt på de større sedler i pengepungen. Men ikke desto mindre, så har det været en kæmpe fornøjelse at prøve Halo+, som er nem at anvende og giver mulighed for at se TV stort set alle steder. Den positive oplevelse har naturligvis ikke været med mindre bump på vejen. Da jeg fik meddelelsen om, at nu var Halo+ under transport til min adresse, gik jeg i gang med en mindre forberedelse og læste om blandt andet andres oplevelser af produktet. En af de primære minusser omtalt var den manglende support af Netflix. Dette gjorde mig både nysgerrig, men også forbavset på samme tid. Spørgsmålet var, ville der være en smut-vej til at kunne bruge Netflix og hvorfor ikke understøtte Netflix i første omgang? Der var rigtig mange der havde fundet en ”workarround”-løsning til at kunne få Netflix til at virke, men det var så kompleks at jeg ikke vurderede dette værd at prøve. Derudover skal produktet også testes i sin understøttelse af applikationer m.fl. og ikke i applikationer der ikke understøttes. Det ville simpelt være et kritikpunkt af manglen. Men til min overraskelse, så oplevede jeg en Netflix-understøttelse efter en opdatering af Halo+. Man kan så diskutere hvor stabil denne opdatering har været, eftersom jeg skulle slå sten-saks-papir med Halo+ om, hvorvidt Netflix skulle virke den pågældende dag. Efter en måneds tids test blev Halo+ dog træt af denne håndleg, hvorfor det nu ser ud til at problemet har løst sig af sig selv uden anden opdatering.



Navigeringen i de forskellige applikationer og streamingtjenester har været tilfredsstillende. Meget få hak ved hurtige skift og ventetiden mellem lukning af en applikation og åbning af en anden har været rimelig. Derudover har Halo+ også hvad XGIMI kalder for Fast Boot 6S, som bogstavelig talt er en opstartslængde på 6 sekunder, hvilket jeg oplevede passer ret præcist af hvad jeg selv oplevede.



Du skal naturligvis tage forbehold for kvaliteten af ovenstående billeder grundet kameraet der bruges til at tage billederne, som ikke er det bedste i mørkt belyst rum. Men ovenstående billeder synes jeg alligevel giver en ide om, hvad du kan forvente i forskellige belysningsniveauer i rummet og hvilket billede du får på væggen. Det første af ovenstående billede er taget med et gennemsnitlig belyst rum, hvor det midterste er taget med aftensolen gennem vinduet og det sidste er taget ved sen aften. Der er naturligvis en større- men også forventet forskel af billedkvaliteten på alle tre billeder. Det er naturligvis forventet på grund af, at billedet fremkommer af en lyskilde på op til 900 Lumens. Så hvis du vil gøre brug af Halo+ udendørs, så anbefales det i de senere aftentimer.

Halo+ har derudover en funktion de beskriver som; Intelligent Obstacle Avoidance (IOA), hvilket faktisk gør som beskrevet, men gør brugen af projektoren til en drøm. Hvis du eksempelvis har et billede på væggen, en lampe eller lignende, så vil Halo+ registrerer dette og placerer billedet udenom dette. Dette oplevede jeg især på mine børns værelse, som har en større rund væglampe i den ene side og et mindre fjernsyn i den anden. Halo+ placerede billedet direkte mellem disse to genstande, hvorfor der ingen nødvendighed var i manuel justering. Dette gør det daglige brug af Halo+ så meget nemmere!



Som du kan se på ovenstående og nedenstående billede, er der en ret stor forskel i billedkvaliteten, som afhænger ret meget af rummets belysning. Det er selvfølgelig forventet som før nævnt, hvor du stadig har mulighed for at gå et rimeligt billede på væggen, men det er det primære kompromis, hvis du skal vælge mellem et TV eller en projektor. Derudover hjælper det selvfølgelig også med en bedre og mere glat baggrund.



Lydoplevelse fra Halo+ er også ganske udmærket. Du skal ikke forvente fremragende lyd. Men i en kompakt løsning, så synes jeg alligevel lyden fortjener en god tilfredsstillelse. Med fuld volumen og lidt overdrivelse, kan du alligevel få en god oplevelse af, at sidde i midten på en boldbane under en fodboldkamp. Jeg er i hvert fald tilfreds med lyden, når man tænker på at Halo+ er kompakt og en transportabel løsning i kategorien.



Batteritiden kan måske diskuteres. Men i den kompakte formfaktor, kan man så forvente andet? Du får to timers batteritid, hvilket svarer til længden på den gennemsnitlig film. Det gør den nemmere at sætte op, hvor du altid kan komme løbende med strømstikket senere. Den største forskel mellem Halo og Halo+ er autojusteringen af billedet, hvilket også er den feature jeg har nydt mest! For at sætte dette i perspektiv, så har mine børn en kommode hvor jeg satte Halo+, så de kunne se film på den modsatte væg i mens de lå i deres seng. Men direkte foran Halo+ har mine børn en reol. Uden autojustering ville halvdelen af billedet være placeret på reolen og resten over, men med autojusteringen på Halo+, så justerede den selv billedet over reolen uden nødvendighed for selv-justering. Det gjorde anvendelsen og placeringen af produktet til en drøm.
Fjernbetjeningens navigation er simpel og nem, hvor stemmestyringen fungerede efter hensigten. Det var dog ikke noget jeg oplevede at bruge til dagligt.



XGIMI reklamerer med en tomme op til 200”, men anbefaler en størrelse mellem 40” og 120” for den bedste oplevelse. Nu har jeg ikke lige omgivelserne til at kunne teste op til 200”, men det er alligevel værd at nævne. Afhængig af hvilket film du ser, er der et har pre-konfigurerede profiler såsom sport og film, hvor du også har mulighed for at justerer selv af eksempelvis skarpheden, kontrast og lysstyrken, herunder farvetemperaturen m.fl. Halo+ er end da 3D-understøttet, hvilket jeg desværre ikke havde mulighed for at teste, men det giver da rum for en udvidet oplevelse. Derudover har Halo+ en Game Mode Boost funktion, hvilket vil sætte forsinkelsen ned til 26,5ms. I perspektiv til en gamerskærm på 1ms, så er der naturligvis lang vej. Men er ikke desto mindre en mulighed der forbedrer din spiloplevelse. Derudover har Halo+ blandt andet også Bluetooth 5.0/BLE og WiFi 2.5/5Gz.

Hvis du foretrækker lyden lidt lav, så oplevede jeg dog at blæseren i Halo+ var hørbar. De beskriver selv et støjniveau på op til 30dB, hvilket først var hørbar ved omkring 20% volumen og derunder. Jeg oplevede ikke dette som en hindring for min oplevelse, men snarer forventet. Men hvis du er ligesom mig, at der skal en god omgang volumen til for at forbedre oplevelsen, så er det i hvert fald ikke noget du vil ligge mærke til.



ANNONCE