Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Cooler Master MasterLiquid ML360 Illusion

Af Thomas Jensen | 15-02-2022 | 11116 visninger | 1 kommentarer

Konklusion

Cooler Master har virkelig formået at levere på det visuelle på MasterLiquid ML360 Illusion! Det nye design sætter niveauet højt, hvilket også har været en af de primære faktorer af Cooler Master på Illusion-serien, som er tydeligt at se. Med RGB og det stilrene minimalistiske design, som Illusion-køleren centraliserer sig omkring, så er der ingen tvivl om, at der har skulle foretages en balance mellem køling og det æstetiske ydre. Men både materiale og det velfremstillet nye design oplever jeg går hånd i hånd, som der ingen finger er at sætte på. Så er du tilhænger af RGB, hvor der stadigvæk ikke skal være et kompromis med kvaliteten, så vil du helt sikkert få et produkt du bliver tilfreds med.

Cooler Masters nye blæser-serie Halo er også imponerende. Jeg havde forudset lidt mere støj, hvis man tager specifikationerne i betragtning. Støjniveauet oplevede jeg lidt højere end gennemsnittet i Idle, men ret tilfredsstillende under load. Støj kan man naturligvis altid selv foretage justeringer ved, med et kompromis i højere temperaturer, men uden selvjusteringer leverede MasterLiquid ML360 Illusion ret tilfredsstillende, med en udmærket balancering mellem støjniveau og temperaturer. Jeg er bare ikke helt fan af temperaturen i Idle, hvor jeg skulle justere ret meget op RPM, for at få sammenlignelige temperaturer med de andre kølere på grafen, hvilket naturligvis gav en utilfredsstillende støj.
Derudover er der kommet mere og mere fokus på den gode kabelføring og det stilrene, hvorfor jeg også synes det er lettere bemærkelsesværdigt, at Cooler Master ikke har gjort RGB-kablerne længere på ML120 Halo-blæserne. De skulle for mig helst have en minimumslængde således, at de kunne kabelføres gennem hullerne til kabelsiden, hvis man eksempelvis ville bruge radiatoren i toppen. Men med Halo-blæsernes kabellængde, så kommer dette ikke til at ske - måske kun lige med nød og næppe. Det besværliggør bare monteringen yderligere synes jeg, hvilket er sådan en lille ting, at jeg synes det er ret ærgerligt. Dermed synes jeg faktisk det modsiger lidt formålet, med det stilrene og minimalistiske design, at der skal bruges lidt ekstra kræfter på kabelføring for at bibeholde dette fokus.

En anden mindre detalje, som jeg før også har nævnt er, at Master+-softwarens understøttelse af forskellige opløsninger mangler en opdatering! Det er ikke muligt at re-size vinduet, så hvis du sidder på en ultra-wide skærm, så får Master+ fyldt dette ud, uden mulighed for re-justering af vinduet. Det er påtalt før, hvorfor det undre mig, at der intet er gjort ved det endnu.

Når det er sagt, så får du en køler som har et generelt lavt støjniveau og et ret unikt design. Ikke mindst den materielle kvalitet, som jeg oplever at være i top! Jeg synes Cooler Master har været lidt efter andre producenter, med et nyt unikt udseende på AIO-markedet, hvor der også var lidt mere fokus på RGB-området. Det må man sige Cooler Master har formået med MasterLiquid ML360 Illusion! Nu begynder det næste kapløb om LCD-skærme på AIO-kølerne, hvilket flere og flere producenter er begyndt at tage frem i lyset. Kunne Illusion LCD måske være den næste køler på markedet fra Cooler Master? Hvem ved! Ikke desto mindre, så får du en køler til en virkelig fornuftig pris, pænt og stilrent design, som også skulle understøtte Intels nye platform; LGA1700.
 

Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • Fornuftig prissætning.
  • Unikt og flot design.
  • Fremragende RGB-belysning.
  • Inkluderet ARGB-hub.
  • Nem montering.
  • Lav støjniveau (dB).
  • Høj materiel kvalitet.
 
Minusser
  • Middelmådig køling.
  • RGB-kablerne er for korte.
  • Master+ softwaren har stadigvæk mangler.

Side « forrige 1 2 3 4