Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Philips Brilliance 498P9Z

Af Heini Nielsen | 25-01-2022 | 10901 visninger | 1 kommentarer


Producent: Philips
Sponsor: Philips
Introduktion



For nogle dage siden, henvendte en kammerat sig til mig med en forespørgsel om jeg ikke kunne få en Super Ultra wide skærm (5120x 1440p) hjem til test. Han gik nemlig med overvejelser om at købe en til hans hjemmearbejdsplads. Han ville derfor gerne se og høre om skærmen kunne anvendes til både arbejds-brug og til at spille lidt på, eventuelt mens han arbejdede lidt sideløbende.

Jeg vil starte med at fortælle, at jeg aldrig selv har haft en Super Ultra wide skærm. Jeg har dog gået med tanker om en sådan skærm, som en mulig afløser for mit to skærm setup jeg normalvis bruger samt med tanke på den bordplads der ville kunne blive i stedet for at have to skærme. Det skal dertil siges, at jeg har været lidt kritisk, idet jeg spiller en del Cs go dog ikke på et professionelt plan, men mere på hygge niveau. Jeg er klar over, at Cs go bestemt ikke er designet til så stor en skærm, men er jeg stadig spændt på at prøve det af. ??
Det der har været med i mine tanker os var lidt om en så stor skærm kan blive for bred at se på, men ja min vurdering kommer senere hen i denne anmeldelse.

Jeg har valgt at få en Philips Brilliance 498P9Z skærm hjem til test, da denne skærm burde opfylde de fleste krav, som min kammerat efterlyste. Skærmen kommer med et VA (Vertical Alignment) panel, som de fleste Super Ultra Wide skærme gør brug af i dag. Skærmen er på 49 T med en 1800 R-Krumning, samt har 165 hz samt en responstid på 4 ms, med en pris af cirka 8.500 kr., hvilket selv jeg synes lyder fornuftigt, når jeg sammenligner med andre skærme i samme klasse. Det skal siges med det samme, at skærmen kan være svær at få fat i og at prisen kan svinge rigtig meget, hvilket jeg oplevede i min test periode, hvor prisen rendte op i hele 11.500 kr.  

En ting som jeg kan nævne med det samme her i begyndelsen er, hvis I derude kan huske den sidste Philips skærm jeg testede og anmeldte. Der var en masse af Rgb lys bag på den skærm, hvilket ikke er tilfældet her med Philips Brilliance 498P9Z, så kan derfor fortælle, at du ikke skal købe denne skærm, hvis du vil have en masse Rgb lys. Når det så er blevet afsløret, så er jeg alligevel spændt på om denne skærm ville kunne overbevise mig om, at gå fra et to skærms setup over til en skærm. Mit fokus vil være meget rettet på det punkt og mindre på det tekniske plan, ikke dermed sagt, idet jeg efterhånden har haft en del VA skærme til test ikke vil udtrykke egen mening om billedkvalitet, ghosting med mere, men lad os komme videre i teksten og se, hvad Philips Brilliance 498P9Z kan tilbyde mig.  Jeg glæder mig allerede til at få lov til at teste denne her skærm af.
 

Side 1 2 3 4 næste »