Side
« forrige 1 2 3 4 næste »
Gå til:
iiyama G-Master GB2590HSU-B1
Af Niels Bjørk Nørrelykke | 18-11-2021 | 8762 visninger | 0 kommentarer
Test
Testen af iiyama G-Master GB2590HSU Gold Phoenix er foregået hjemme på spisebordet i mit testsetup, hvor jeg bruger timerne på for at skrive her for Hol.dk, det daglige arbejde der kræver en PC og så når der endelig er tid til spil. Jeg besidder, desværre ingen avancerede test apparater til at måle den reelle responstid eller midlerne til at fange billederne frame pr frame for sammenligning ml. 60-120-144-240Hs. Det jeg har, at bedømme ud at er det mest hightech apparat af dem alle – mine øjne! På trods af, at de har rundet de 40års brug, så ser de stadig skarpt.
Jeg kan dog give en lille sammenligningsgrundlag med fra et par andre skærme jeg besidder, nemlig en AOC Q3279VWF 31.5" TFT, 2560x1440@75Hz 5ms (G2G), 8bit MVA panel, Freesync.
og en Acer XF270HUA 27" TFT IPS, 2560x1440@144Hz, 4ms, Freesync.
Til det daglige kontorbrug og bladren rund på internettet, da har jeg aldrig bemærket nogen forskel mellem skærmene. De eneste gange hvor, der kan ses en forskel er hvis jeg scroller hurtigt op eller ned, da kan jeg se at så snart vi er over 100Hz sker scrollingen lidt mere flydende og for iiyama skærmen vedkommende er teksten lidt klarer grundet den hurtigere responstid end AOC modellen. Dog omvendt kan man sige, at 31’5” giver lidt mere ”real estate”, at arbejde på en 24’5”. Så hvis dagen udelukkende går med kontor opgaver, ja det vil det umiddelbart være AOC’en der bliver brugt.
Skærmen er som nævnt brugt til arbejde og gaming, og den har klaret sig super til begge dele. Når det kommer til arbejdsdelen, så har det været yderst bekvemt at skærmen kan vippes og tilte på højkant, da det har været nemmere at få det hele til at passe med mine af og til skiftende arbejdsstillinger. Det gør det noget lettere, når man lige skal vise en noget, at skærmen lige kan vippes eller hejses. Det eneste jeg måske manglede var en dreje funktion.
Svinger vi perspektivet over til gaming. Ja der er ingen konkurrence. iiyama og Acer skærmene løber i rundkreds om AOC’en, når det gælder Hz, men det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan spille på et 75Hz panel – på ingen måde, man skal blot ændre spillestil en smule.
Den endelig showdown må siges, at stå mellem iiyama og Acer skærmene, begge er over 100Hz så forskellen kommer til være i de ekstra Hz og umiddelbart lavere MS iiyama bringer på bordet.
240Hz, kan det snart blive hurtigere og kan øjet følge med? jeg tror vi hopper over den del af diskussionen og så bare bliver enige om at 240Hz er en afsindig hurtigt opdaterings hastighed, så selv den mest kræsne gamer burde stilles tilfreds hermed.
iiyama indbygget en ”Black Tuner” funktion i skærmen, der gør, at de booster mørke billeder/scener på en naturlig måde så man kan se omrids, silhuetter mv. langt nemmere. Dette var især tydeligt i Doom (2016) i nogle af spillets mere dunkle baner. Der var ingen problemer med at se, selv på de mørkeste baner. Det store plus ved denne funktion er at man slipper for at pille ved gamma indstillingerne, som blot hele billedet lysere og overeksponerer lyse områder kontra de mørke.
Efter nogle aftener med Doom (2016), Battle Field V, World of Tanks, DCS, CS:GO, Overwatch hvor jeg skiftede lidt ml. 1920x1080, 240Hz og 2560x1440 144Hz, så begyndte der, at dukke en konklusion frem i mit hoved om hvem iiyama’s G-Master Gold Phoenix er rettet til. Konklusionen er ikke desto mindre end det segment som iiyama retter sig til med denne skærm, nemlig Esport gameren. Forskellen ml. 144 og 240Hz er minimal, men den er der!, og fordi den er der kan det afgøre liv eller død i en kamp. Skærmen er til Esport folket, hvor alt der hedder Ray Tracing, DLSS, Anti-aliasing og episke detalje grader, slet ikke er i fokus. Det er spillet og kampen og hvor det visuelle ”blot” skal være acceptabelt til at man kan genkende en modstander og ikke forstyrres af alle mulige partikeleffekter. Billedet skal ikke være pixelperfekt, da det hele går så stærkt, at der ikke er tid til at ”nyde” detaljerne.