Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2

Gå til:

FOURZE GH350 headset og FOURZE GM700 mus

Af Glenn Lykke | 08-11-2021 | 5624 visninger | 0 kommentarer

Brug / konklusion

I brug: 

  

 

Headsettet: 

Som det kan ses på billedet ovenfor hvor jeg har headsettet på hovedet, er headsettet meget almindeligt i størrelsen. Ørekopperne passer fint i størrelse, de er hverken for store eller for små, og komforten er som tidligere nævnt helt OK. 

Headsettet vejer heller ikke så meget. 
 
Derudover har headsettet indbygget RGB. Det har dog meget begrænsede funktioner = Tænd, sluk og pulser. Farverne kan ikke ændres eller synkroniseres med andet software. 

 
Der medfølger en mikrofon til headsettet som er aftagelig.  Det fungerer faktisk meget godt. Mikrofonen er også af ganske udmærket kvalitet, selvfølgelig findes det bedre, men lyden går klart og tydeligt igennem og der er ikke for meget støj osv. 
 

Der sidder en lille controller på kablet (se billede) som kan styre lydstyrken og mute mikrofonen. Rimelig simpelt og fungere igen helt fint. 

 

Softwaren er meget simpel, og den vil jeg ikke bruge meget tid på. Du kan tænde og slukke for 7.1 surround sounden, skrue op og ned, og lege med 4 forudindstillede stemmeforvrængninger. 

 

Hvordan lyder headsettet så? 

Det er OK. Highs og Low fungere fint, mellemtonerne er ret flade, og bassen er ikke noget specielt. 
Det lyder ganske enkelt som et headset til 399 kr. 

Ganske kort, så er 7.1 funktionen intet værd, det er mest en gimmick, og giver altså ikke rigtig noget. Men overordnet set kan det fint fungere som gaming headset. Lyden i spil går klart igennem, det er rimeligt nemt at placere om lyden kommer fra højre og venstre osv. Man mærker ikke rigtig manglen på mellemtonerne så meget i spil, medmindre man altså spiller meget historie drevne spil, eller spil der indeholder meget musik. 

Til musik ville jeg ikke bruge headsettet. Selvfølgelig kan du sagtens høre musik på headsettet, og det er da heller ikke ulideligt at høre på, men jeg syntes det bliver ret tydeligt hér at det er et headset der primært er lavet til gaming når man hører musik pga. de manglende mellemtoner. 

 

Musen: 
 


Musen er testet i spil, og helt almindelig surfing på nettet. 

 
Musen ligger fint i hånden, kablet er meget lækkert, musen er meget let. 

Jeg har en hård plastik musemåtte (Rog Balteus), og jeg må bare sige at musen kørte rigtig dårligt på denne type musemåtte. Den hang ligesom lidt fast. Musen skal derfor bruges på en musemåtte i tekstil, hårde musemåtter fungerer ikke til den. 

 

Når det så er sagt fungere musen fint, den reagerer fint, den har fornuftige indstillingsmuligheder ift. dpi osv. Musen har derudover også noget RGB som kan justeres lidt mere end headsettet. Her skal man bruge den dedikerede software til musen. 
 
Softwaren har lidt flere indstillingsmuligheder end headsettet, men det er fortsat meget simpelt. Man kan justere lyset i musen, dpi, hvad ekstra knapperne kan bruges til mm. 

 

 

Konklusion 

Fælles for mus og headsettet er at det virker. Kvaliteten er OK, men ikke noget særligt. Funktionerne er begrænsede, men de kan det de skal. 

Begge produkter føles som om de nok skal holde i noget tid uden problemer. Det er helt klart godkendt til gaming. Men er man som mig til lidt mere kvalitet, lidt mere lir, så vil man nok ikke vælge produkterne fra Fourze. Men omvendt søger man værdi for pengene så er dette et fint køb. 

 

Fourze´s umiddelbare konkurrenter må være andre billige udbyder af gaming udstyr: Nedis, Havit, Delcato osv. 
Jeg har ikke testet nogle produkter fra ovenstående producenter, men rent prismæssigt ligger disse også i det lidt billigere segment. 

 

Problemet for Fourze opstår i min optik når prisen kommer for tæt på de lidt mere etablerede gaming mærker: Corsair, Razer, Logitech og Roccat f.eks. som ikke er sindsygt meget dyrere på enkelte produkter. 
Kommer der så lidt tilbud, som der ofte gør, kommer vi nok meget tæt på tilsvarende priser, og så ville jeg personligt ikke være i tvivl om hvad jeg ville vælge. 

 

Jeg ser Fourze som et brand der målretter sig dem der ikke har de ekstra likvider til at kunne købe de lidt dyrere mærker. Og eventuelt forældrene til mindre børn der lige er startet op på noget gaming, og enten ikke har forstand på hardwaren, eller bare ikke vil bruge flere penge på det end højst nødvendigt. 

 

Plusser: 
- Pris 
- OK byggekvalitet, føles ikke somom det går i stykker. 
- Simpelt – Både software, knapper på produkter osv. 

 

Minusser: 
- Simpelt (På grænsen til kedeligt) 
- Skiller sig ikke ud på markedet 
- Føles lidt billigt / low end. 


 

Side « forrige 1 2