Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Arctic Liquid Freezer II 360

Af Thomas Jensen | 11-10-2021 | 9666 visninger | 3 kommentarer

Kassens indhold, design og specifikationer

Liquid Freezer II 360 RGB bliver ‘showcased’ i en blå farve på æskens forside, som tilkendegiver køling potentialet. Design afhænger af præferencer, men designet er for mig virkelig tiltalende, selvom RGB-belysningen ikke er centralt på pumpen, men i stedet er placeret de tre 120mm blæsere. En af tiltagene Artic har taget på pumpen er, at den mindre blæser på pumpen, som blandt andet har til hensigt at reducere støjniveauet, herunder reducere den kendte brummelyd, hvilket en pumpe ofte kan give. Den mindre ventilator er PWM-styret, hvorfor Artic også beskriver denne som virkelig støjsvag til sammenligning med andre VRM-blæsere. Udadtil ser de meget sammenlignelige ud med andre AIO-kølere, som ikke er helt tilfældet. Udover pumpehovedet som er ret unik i sig selv, så har Liquid Freezer II 360 RGB en radiator med en tykkelse på 3.8 mm, hvor standardens radiatorer ofte har en tykkelse på 2.7mm. Det skulle ifølge Artic, reducere din temperatur på op til 5 grader, som blandt andet er på grund af den større mængde vand Artic bruger på Liquid Freezer II 360 RGB.




Det er dejligt at se, at Artic har forud-installeret blæserne, hvilket der også er en grund til. Blæserne er allerede tilsluttet til hinanden til og fra pumpen med RGB- og PWM-kablerne, som også skjules bag de tykke slanger fra pumpen til radiatoren. Det eneste der hertil skal tages stilling til er, forbindelsen til den inkluderede RGB-controller og PWM-kablet til CPU-headeren på bundkortet. Hvis du derfor har yderligere RGB-blæsere fra Artic, kan du kombinere op til fire enheder pr. header. Med lidt uvished, antager jeg tre blæsere pr. header, hvilket også vil være tilfældet i denne test.



Jeg er personligt vild med blæserdesignet fra Artic. Blæserne der er pre-monteret på Liquid Freezer II 360 RGB er deres P12 PWM RGB-blæsere. Blæserne har 12 analoge RGB-lysdioder indbygget og en RPM-interval mellem 200 – 1800 RPM.



Pumpen ligner næsten noget fra en film, som med et relativt aggressivt design, hvor den samtidig udstråler stil og modenhed på samme tid. Pumpedesignet er næsten sammenligneligt med helikopteren RAH-66, som blev produceret og testet tilbage i 90’erne. Fremtidsudsigterne er forhåbentlig bedre for Artic, da RAH-66 blev set som en større fiasko. Artic Liquid Freezer II 360 RGB tilstræber en bred målgruppe, som også er kompatibel med blandt andet Threadripper. Artic overgår ligeledes andre producenter med producentgarantien. Eksempelvis yder Be Quiet! 3-års garanti på deres Pure Loop 360, Corsair 5 år på deres H150i Elite Capellix, hvor Artic giver forbrugeren hele 6-års garanti på Liquid Freezer II 360 RGB! Det udstråler noget selvbevidsthed om egen kvalitet omkring hvad deres køler er i stand til som minimum! Derudover så vent til du ser prisen, som er lagt i sidste afsnit.



Specifikationer af Artic Liquid Freezer II 360:
  • Intel: 1200, 115X, 2011-3, 2066.
  • AMD: AT 4.
  • Ramklaring: Ubegrænset.
  • Garanti: 6 år.
  • Omgivelsestemperatur ved drift: 0-40 grader.
  • Prop: Blæser: 4-bens PWM-stik, LED’er 4-bens 12 VGRB-stik med Y-splitter.
  • VRM-fan: 40 mm, 1000 – 3000 o/min (PWM-styret).
  • Pumpe: 800 – 2000 o/min (PWM-styret).
  • Strømforbrug: 0,5W – 2,7W (pumpe + VRM blæser).
  • Bundplade: Kobber, Micro Skived Fin.
  • Termisk forbindelse: MX-5 (0,8g).
  • Blæser: 3x Artic P12 PWM RGB – 120 mm.
  • RPM: 200-1800 o/min.
  • Blæserleje: Fluid dynamisk leje.
  • Støjniveau: 0,3 sone.
  • Luftstrøm: 48,8 CFM.
  • Statisk tryk: 1,85 mm H20.
  • Forbindelse: 4-polet stik.
  • LED’er: 12 A-RGB-lysdioder pr. blæser.
  • Stik: 4-ben 12 VGRB.
  • Strøm / Spænding: 1729g (ventilator, radiator, pumpe, rør).
* Ovenstående er direkte oversat fra Artics tyske produktside.