Side
« forrige 1 2 3 4 5
Gå til:
RØDECaster Pro
Af Thomas Jensen | 29-08-2021 | 8528 visninger | 0 kommentarer
Konklusion
RØDECaster Pro er en fantastisk enhed, som især har sat sine tydelig spor efter firmwareopdateringen 2.1, som gjorde enheden endnu bedre og den perfekte alt-i-en løsning for mange streamere og podcasters. Jeg er især overvældet over det minimalistiske og simplificeret design, som samtidig tilbyder rigtig meget under det simple ydre. De otte programmerbare ’jingles’, kan især hjælpe på foretagende af flere produktioner i den faktiske tid. RØDE anbefaler selv RØDE PodMic, hvilket er en mikrofon jeg selv har finansieret til testens formål, som nok er en af de bedste mikrofoner jeg selv har haft til prisen. Med PodMic kombineret med RØDECaster Pro får du bare en kvalitetslyd, som du ikke kan sammenligne med en mikrofon fra dit gamerheadset. Med et køb af en XLR-mikrofon er der selvfølgelig en stigning til udgifterne, som ikke rigtig foreligger på et USB-headset. Men når du først har prøvet et interface som RØDECaster Pro, så har du ikke lyst til at gå tilbage til en mikrofon på dit USB-headset.
Jeg havde primært kun en positiv oplevelse, hvor kun fantasien satte grænserne for bruget af RØDECaster Pro, og som samtidig gav lidt sjove oplevelser med mine telefonsamtaler over RØDECaster Pro. Men jeg synes godt RØDE kunne have gjort brug af en større hukommelse, som blev fyldt ud med 8% ved brugen af kun to musiknumre, som jeg ville bruge som Stream-introduktionsmusik. En hukommelse på kun 512 mb er med større lydfiler hurtigt brugt op. Jeg havde ligeledes problemer med den nyere feature; USB Mix-Minus, hvor hensigten er at fjerne feedback-loop ved brugen af eksempelvis Discord eller Skype. Det var ikke tilfældet under min test, hvor ændringen til opkald over Messenger ingen problemer havde. USB Mix-Minus har dog den hensigt, at fjerne ekko-loop i kommunikationssoftware som Discord.
Udover ovenstående har jeg kun haft en kæmpe positiv oplevelse med RØDECaster Pro, som fra top til tå leverer fremragende ydeevne. Det primære mén er, at man skal gøre sig store overvejelser om sit eget behov, da RØDECaster Pro ikke fås til en budgetvenlig pris. Så selvom RØDE markedsfører RØDECaster Pro også for nybegyndere, så frasortere prissætningen alligevel denne målgruppe. Men er prisen for høj? Det synes jeg faktisk ikke! Den er lidt højere end nogle af konkurrenterne som Zoom Podtrak P8 og GoXLR, hvor sidstnævnte nok nærmere er for nybegyndere, hvor prisen også er mere tiltalende. Men RØDECaster Pro er så veloptimeret og responsiv, at det er vanskeligt ikke at være overvældet efter at have haft den i en testperiode på 4 uger. Jeg synes samtidig at prisen yderligere kan forsvares ved, at RØDE fortsat arbejder på opdateringer, som hele tiden tilstræber efter at give efterspurgte features fra forbrugerne, hvilket firmwareopdateringen 2.1 er et godt eksempel på.
RØDECaster Pro er næsten en Plug and Play-enhed, hvor det anbefales at justere gain og eventuelt phantom Power (afhængig af mikrofon), så er du stort set kørende! Nemmere bliver det ikke.
Men er RØDECaster Pro et overkill? For mig ville RØDECaster Pro være det. Men det ville ikke forhindre mig i selv at købe en alligevel!
RØDECaster Pro: Se priserne hos PriceRunner.
RØDE PodMic: Se priserne hos PriceRunner.
RØDE PSA1: Kan ej findes på PriceRunner.
CloudLifter CL-1: Se priserne hos PriceRunner.
Plusser
- Fremragende for begyndere såvel som øvede.
- Fremragende portabel enhed, som også kan virke som stand-alone enhed.
- Premium kvalitet over hele linjen.
- Hurtig reagerende software og godt touch-display.
- Fire XLR-inputs og fire høretelefon-inputs.
- Opdatering 2.1 gør en kæmpe forskel og giver større frihed.
- TRRS Forbindelse til telefon.
- Bluetooth til ekstern enhed.
Minusser
- USB-Minus virkede ikke helt efter hensigten.
- Kun 512 mb intern hukommelse for opbevaring af lydfiler til lydeffekter.