Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Razer Raptor 27 165Hz

Af Thomas Jensen | 07-09-2021 | 2983 visninger | 3 kommentarer

Kassens indhold, design og specifikationer

Det er ikke på Razers regning, men hvad er det lige der sker med postvæsenet i dag? Indholdet var endda synligt, men alligevel var den leverede kasse næsten maltrakteret på alle sider. Sidst men ikke mindst, så havde kassen været udsat for et stort tungt tryk på siden. Det er ikke sikkert det kan ses på nedenstående billede, men papkassen havde i hvert fald et tryk på minimum 5 cm, som heldigvis ikke havde skadet indholdet, som er takket været den robuste indpakning. Jeg er selvfølgelig klar over, at det er hundrede procent forventeligt, med et produkt i denne kategori og ikke mindst med et produkt i dette prisleje. 


Razer Raptor 27” 165Hz kommer med en god håndfuld features samt noget lidt mere utraditionelt, hvilket omhandler medfølgende kabler til næsten alle indgangene til både Type C, Display Port, HDMI-indgangen og et forlængerkabel. Det er der en god grund til, som jeg vil komme mere ind på senere. Derudover får du information om, at Raptor 27” 165Hz kommer med HDR400, 1ms responstid. 2560x1440P, IPS, THX-Certificering, og ’build-in’ kabelhåndtering på skærmens bagside. Raptor-foden er i aluminium og kommer med Razer Chroma, som jeg selv har været ret nysgerrig på at opleve det med egne øjne. Derudover får du naturligvis G-sync som forgængeren også havde og så en opgradering til FreeSync Premium. Det kan være en jungle med forskellige former for FreeSync, hvilket du kan læse mere om her; FreeSync Premium. Men kort fortalt, så tilføjer Premium en yderligere kompensation for lav FPS (LFC) – Low Frame rate Compensation, hvilket skulle sørge for din FPS forbliver indenfor din skærms understøttede opdateringshastighed, så du oplever et mere flydende spil. Desværre indeholder Razer Raptor 27” 165Hz ikke FreeSync Premium Pro, som integrerer en forbedring i HDR-oplevelsen samtidig med FreeSync features.




Vi kan hurtig blive enige om, at design er en individuel præferencesag, hvorfor min oplevelse ikke er den endegyldige sandhed, men udelukkende kun min subjektive vurdering og heraf oplevelse. Jeg foretrækker selv et minimalistisk og elegant design, hvor den materielle anvendelse på et produkt gerne må føles Premium. Der foreligger heri selvfølgelig bekymringen om, at der er nogle steder på et produkt øjnene ikke kan se, hvilket kan rejse spørgsmålet om hvorfor man har valgt dyrere materiale. Men hvis du er ligesom jeg, at det samlede produkt og dens helhed har stor betydning, så vil du med et materiel-perspektiv falde for Raptor 27” 165Hz, som er i en kategori og klasse for sig selv! Razer Raptor 27” kommer med en stor robust aluminiumfod, en tynd men robust ramme omkring panelet. Det er dog ikke det mest unikke på Raptor, men derimod bagsidens materielle anvendelse, som består af en slags velproduceret robust stof, og ikke plastik som du ofte oplever på størstedelen af skærmmarkedet. Spørgsmålet er om det har været en nødvendighed, og hvor store konsekvenser netop dette har været på den samlede pris. Ikke desto mindre, så er det med til at give en virkelig unik oplevelse, hvor du med det samme mærker at Razer Raptor er produceret med en innovativ duft af kærlighed. Det rejser lidt flere spørgsmål sammen med Razer Chroma skærmfoden. Hvorfor vil man montere Razer Raptor på væggen, med det unikke materielle bagpanel og en fod med RGB? Jo vidst består den samlede pris også af omkostninger med produktion af foden, men det ville komme bag på mig, hvis foden på Razer Raptor og det unikke design bag på skærmen ikke har en yderligere omkostning, hvorfor jeg synes det næsten vil være en skam at fjerne af syne ved vægmontering. Hvis Razer gav muligheden til forbrugerne, at købe Razer Raptor 27” uden foden med en prisreduktion, så ville det give mening for mig, hvor man efterfølgende kunne tilkøbe foden som ekstratilbehør. Razer Raptor 27” synes jeg nemlig har et fantastisk design til væg-montering, men synes samtidig at det ville være en skam at fjerne nogle af de unikke tiltag, som mange gerne giver ekstra penge for – Premium materiel kvalitet og RGB-belysning. Men nok om min subjektive ytringer om dette, eftersom Razer nu har gjort det muligt at vægmontere både Razer Raptor 27” 144Hz og 165Hz, som ikke desto mindre åbner dørene til forbrugerne der foretrækker vægmontering og mere plads på skrivebordet! Det kunne måske være det der gemmer sig i nedenstående kasse, men læs gerne lidt videre for at finde ud af det.



En af de lidt mere utraditionelle tiltag Razer har taget som før nævnt er, at der medfølger både Display kabel, HDMI-kabel, USB-C kabel og USA-A forlænger kabel, hvilket sandsynligvis henvender sig til kablernes unikke design. Det er på grund af skærmens kabelføringsdesign, som også har fået en del kritik med på sin vej fra den første generation Razer Raptor. Det er bemærkelsesværdigt, at Razer ikke har taget den kritik med sig, men i stedet vælger at fortsætte uden ændringer hertil, for at bevare de unikke features. Det er ikke kablernes unikke design der har retten til kritikken alene, men er grund til Razer har produceret disse og inkluderet dem i købet er på grund af, at det er en nødvendighed for kabelføringen bag på skærmfoden. Det inkluderer selvfølgelig også strømadapteren. Det kan du se mere til længere nede på siden.

En af de ting jeg virkelig roser Razer for er indpakningen. Det gør sig gældende på deres high-end tastaturer, men ikke mindst på Razer ISKUR, som jeg testede tilbage i april 2021. Jeg synes Razer formår at levere en fremragende præsentation af produktet, med unikt og robust materiale til at sikre sikker forsendelse. Det føles lidt som ”next-level” skum, til sammenligning med almindelig bobleplast eller lignende.



Razer Raptor 27” 165Hz har ultra tynde kanter på kun 2.3mm, som gør den til en ideel skærm for flere skærme side om side. Skærmen har et tilbagevendende tilt på hele 90 grader, hvilket også har til hensigt at hjælpe på kabeltilslutningen og kabelføringen. Et stort minus for mig er desværre, at Razer Raptor ingen tilt har udover allerede nævnt, hvilket afgrænser skærmen væsentlig og heraf placeringen. Razer forsøger dog at imødekomme det ved, at du kan justere skærmen næsten helt til skærmfoden med få centimeter afstand mellem. Jeg kunne personligt godt have tænkt mig, at der også var en smule tilt nedad, som jeg godt kan se kunne gøres muligt med dette design. Det er desværre ikke muligt. Men udover det, så prøv lige at se bagsidens design og materiale? Jeg er selvfølgelig godt klar over, at store dele af billedkvaliteten ved upload af billede til artikel reduceres væsentlig, men det burde være muligt at se den innovative kærlighed Razer har lagt i designet. Det er både godt og skidt på samme tid, eftersom jeg foretrækker det minimalistiske design i fronten på Razer Raptor, men samtidig så er det en skam bagsiden ikke rigtig er synlig, medmindre man sidder på et åbent skrivebord, hvor bagsiden er synlig for forbigående. Men fremragende design og materiel kvalitet efter min mening!



På skærmens højre bagside har du mulighed for, at styre og foretage indstillinger i on-screen-display (OSD), hvilket er et godt alternativ, men med den opgraderet Synapse, kan du nu også styre det på din PC i softwaren! Det er noget flere producenter er begyndt at implementere, blandt andet AORUS FI27Q-X m.fl. Jeg kan godt røbe, at det gjorde det til en ren fornøjelse at have denne mulighed, da skærmens OSD-joystik ikke altid falder til alles præferencer. Men mere om det i testafsnittet. Jeg havde forinden jeg gik i gang med udpakningen og herunder testen af Razer Raptor 27” læst om andres oplevelser af forgængeren, hvorfor jeg nok var lidt for hurtig til at dømme ret hårdt på kabelføringen, hvor jeg ironisk nok ikke valgte at kigge på det ’store’ hvide label bag på skærmens fod. Det går jeg mere i dybden i testafsnittet, men kort fortalt, så er det store hvide label der nok af en grund, som beskriver hvordan man ’rigtigt’ skal foretage kabelføringen med de unikke kabler i hullerne på skærmfoden. Udadtil ser det nemlig ret umuligt ud, da kablerne af flade. Men der er en ret simpel løsning på det.



Hvis du står i en situation hvor du enten vil have en skærm på bordet eller vil se skærmen oppe fra og ned, så kan du tilte skærmen 90 grader. Ovennævnte grunde er nok ikke grundlaget for denne mulighed, men nærmere for at gøre det nemmere at tilslutte kablerne og foretage korrekt kabelføring. En mindre detalje som jeg synes Razer skulle have ændret på er, at det kabel du kan se på nedenstående billede, som er tilslutningen fra RGB-belysningen (Razer Chroma) på skærmens fod. Det der undrer mig hertil er, at Razer har brugt stor energi på de unikke grønne kabler, men ikke fuldendt det til også at gælde dette kabel? Det er måske at gå i små sko, men når man bruger så meget energi på en unik kabelføring og samtidig unikdesignede kabler, så burde det gælde alle kabler. Det er med stor sandsynlighed nok heller ikke noget du kan se under brug, hvis du har skærmen sat op ad en væg, men synes alligevel det er værd at nævne.
Af tilslutningsmuligheder få du følgende;
  • HDMI 2.0b.
  • DisplayPort 1.4.
  • USB-C (Understøtter DP 1.4 i Alt-Mode).
  • 2x USB-A 3.2 Gen 1.
  • Strømtilslutning.



Afslutningsvis så skal der naturligvis ses på den ”hemmelige” kasse, som jeg allerede har røbet. Så helt hemmelig er den nok ikke. Men Razer har sendt mig deres nye VESA-Mount Adapter for Razer Raptor 27. Hvis du er ejer af 144Hz-versionen af Raptor, så skal du naturligvis heller ikke snydes, hvorfor dette VESA-beslag også er kompatibel med din Raptor-skærm! Jeg har før nævnt ulemperne med VESA-montering på Raptor 27 efter min mening, hvor mange af dens unikke features og design går lidt tabt. Men ikke desto mindre, så har Razer designet Razer Raptor 27 til, at kunne stå side om side med andre Raptor skærme, som primært henvender sig til det minimalistiske sorte design med tynde kanter på kun 2.3mm. Men hvis du overvejer et multi-skærm setup med Raptor, så vær forberedt på en dyb pung!

Razers ny-lancerede VESA Mount Adapter er enkel og simpel, lige efter min bog, som samtidig inkluderer en instruktion til monteringen, som er lidt anderledes end andre traditionelle skærme på grund af designet bag Raptor. Beslaget er lavet af hvad Razer beskriver som ADC-aluminium, som jeg kunne søge mig lidt frem til er fremstillet i Japan, og skulle være sammenlignelig med Kinas Alloy kode YL113. Jeg har ikke det største kendskab hertil, men hvis det er noget der siger dig noget, så kan du i hvert fald tage den viden med dig. Beslaget vejer 382g, hvilket faktisk er en hel del når man tænker på formfaktoren på 75x75x100x100mm. Der medfølger 1x unbrakonøgle, 1x sekskantskue og fire tommelfingerskruer (Razers beskrivelse), hvor beslaget skulle være nemt og hurtigt at montere på Razer Raptor 27. Jeg fik desværre ikke taget billede af monteringen af VESA-beslaget på Raptor 27, men det var hurtigt og ligetil. Fruen var ikke helt med på, at jeg skulle lave yderligere huller i væggen, hvorfor jeg af samme årsag måtte bukke under og undlade vægmonteringen af samme årsag. Men synes alligevel, at vise det frem viser, at Razer alligevel har erkendt at VESA-montering stadig gør sig gældende i stor stil af forbrugerne, hvorfor de nu erkender og giver denne mulighed på Razer Raptor 27.



Specifikationer af Razer Raptor 27”;
  • Display: 27” QHD (2560x1440px) resolution.
  • Refresh Rate: 165 Hz / 1ms with Ultra Low Motion Blur.
  • Graphics: HDR400, 8-bit + FRC dimming processor.
  • Graphics: Factory Calibrated 95% DCI-P3 Wide Color Gamut.
  • Contrast Ratio: 1000:1.
  • Bezels: 2.3 mm Ultra-Thin Bezels.
  • Sync: Nvidia G-Sync Compatible.
  • Sync: AMD FreeSync Premium Supported.
  • Rotation: 90 Backwards Tilt for Easy Port Access.
  • Cable Management: Built-in CNC Cable Management System.
  • Input & Output: HDMI 2.0b, DisplayPort 1.4, USB-C, 2x USB-A 3.2 Gen 1, Power Plug.
  • VESA Compatible: VESA Mount Adapter Sold Separately.
  • Brightness: 420 nits / 380 nits Typical.
  • Included Cables: 1x HDMI cable, 1x DisplayPort cable, 1x USB-C cable, 1x USB-A Extension cable.
Specifikationer af Razer VESA Mount adapter for Razer Raptor 27”;
  • Firkantet mønster: 75 mm x 75 mm x 100 mm x 100 mm.
  • Understøtter Razer Raptor 27 (144Hz), Razer Raptor 27 (165Hz).
  • Materiale af ADC-aluminium.
  • Inkluderet; 4 tommelfingerskruer, 1 unbrakonøgle, 1x ekstra sekskantskrue.
  • Vægten består af 382g.
  • Produktmål; 330 mm x 125 mm x 30 mm.