Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

HyperX Cloud Mix

Af Thomas Jensen | 04-08-2021 | 2378 visninger | 0 kommentarer

Konklusion


HyperX Cloud Mix er et headset der har været på markedet i nogle år efterhånden, hvilket kun har gjort Cloud Mix endnu mere relevant på baggrund af en reducering i prisen siden lanceringen. Cloud Mix var HyperXs første Bluetooth headset, som måske ikke har det traditionelle aggressive gamer-design, men et design der kan bruges i alle kontekster, og ikke kun foran computerskærmen. HyperX har ikke navngivet dette headset helt tilfældigt, hvor ’Mix’ tilkendegiver de multifunktionelle muligheder. Du kan nemlig både bruge Cloud Mix til PC, PS4, PS4 og Nintendo Switch, hvor HyperX samtidig har haft dig i tankerne der er på udkig efter et par høretelefoner til den daglige tur. Cloud Mix er i sin mindre formfaktor til sammenligning med mange andre gamer headset på markedet, ideel til turen til enten skolen eller arbejdet. Cloud Mix går dog ikke efter konkurrenterne Bose 700 og Sony 1000XM3, men giver dig muligheden for at bruge Cloud Mix til samme formål. Høretelefonerne fra Bose og Sony er dog overlegen med ANC og en bedre indbygget mikrofon.

HyperX Cloud Mix har en god klemmestyrke ud af æsken, hvilket godt kan føles lidt i overkanten som start, men jeg oplevede at det aftog sig en smule over tid. Desværre er det ikke muligt at bruge Cloud Mix under opladning, som HyperX også har gjort ret umuligt med det inkluderede ladekabel på kun 0.5 meter i længden.

Cloud Mix er et Plug-And-Play headset. Der er derfor ingen softwarestyring eller EQ-justering på headsettet. Hvis du derimod har et lydkort som jeg; AE-5 Plus, så får du lidt ekstra justeringsmuligheder. Spørgsmålet er om software er en nødvendighed? Det er nok nærmere en præferencesag, hvor jeg synes det var befriende, bare at kunne plug-and-play uden at skulle tænke på softwaren. Det er dog kun sagt på grund af, at Cloud Mix havde en udmærket lyd direkte ud af æsken. Så hvis du er på udkig efter et All-Around headset, som både kan bruges til spil på din PC, til din konsol og samtidig trådløst i eksempelvis offentlig transport, så er Cloud Mix i den grad værd at se nærmere på. Derudover er prisen faldet en smule siden lanceringen, hvor jeg gentagende gange har set det på tilbud med en besparelse på op til 350,- kr!
 

Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • Meget komfortabelt, letvægtigt og velbygget headset.
  • Minimalistisk og elegant design.
  • Udmærket lyd direkte ud af æsken.
  • God batteritid.
  • Popfilteret på mikrofonen fungerer rigtig godt.
  • Multifunktionel forbindelse med kabel og Bluetooth.
  • Kompatibel med PS, MAC, PS4, Xbox One og Nintendo Switch.
  • Hi-Res Audio.
 
Minusser
  • Lidt stram klemmestyrke, hvilket løser sig lidt over tid.
  • Kan ikke oplade og bruges trådløst på samme tid.
  • Lade kabel er kun 0.5m.
  • Ingen software.

Side « forrige 1 2 3 4