Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Sennheiser Momentum True Wireless 2

Af Thomas Jensen | 20-07-2021 | 5938 visninger | 1 kommentarer

Test

Jeg må starte med at sige, at jeg har i en testperiode på et par uger haft sammenlignet Sennheiser Momentum True Wireless med andre in-ear headsets, som på nuværende tidspunkt ikke vil nævnes af navne, da disse også vil blive publiceret her på Hardwareonline. I denne sammenligning er Momentum True Wireless 2 i en helt anden liga, og det er ikke vanskeligt at høre og mærke forskellen, hvor Momentum simpelthen overpræstere andre in-ear headsets jeg har haft til test. Det er selvfølgelig sagt med, at der findes mange andre in-ear headsets på markedet, som jeg ikke har haft i hænderne, hvorfor jeg af samme grund ikke kan foretage sådan en sammenligning. Ovenstående er sagt med et mén, da prisen vil få rigtig mange til at stoppe kraftigt op. Men prisen kan findes til en relativ fornuftig pris, hvis man holder øje på blandt andet PriceRunner, som der er et link til i konklusionsafsnittet. Jeg tager dog ikke kun lyden i betragtning når jeg tester, men ser også på materialet, robustheden, features, funktioner og også på mobilapplikationen. Derudover synes jeg også det er værd at nævne Sennheiser som brand, hvilket også har en givende værdi i sig selv, som vi blandt også kender fra Apple og Samsung for at nævne to. Især første nævnte ved vi har en noget større værdi, hvilket også er et stort kritikpunkt på produkter fra Apple. Det skal hertil huskes, at gensalgsværdien derfor samtidig holder sig bedre til sammenligning med produkter fra andre producenter. Sennheiser har i den tid jeg kan huske, altid haft en øget værdi i forhold til andre produkter på markedet i samme kategori, som også kan ses på prissætningen på Momentum True Wireless 2. Men efter at have haft dem i hænderne i et par uger, synes jeg godt prisen kan argumenteres for.



Æsken har indbyggede kraftige magneter således, at lige meget hvor meget du vælger at kaste rundt med etuiet, så falder Momentum True Wireless 2 ikke ud af etuiet. Ikke at jeg anbefaler det, men det viser alligevel hvor kraftig magneterne er, hvilket også sikre at du ikke pludselig taber dem ud af etuiet. Momentum True Wireless 2 har touch-control uden på, som jeg ikke synes virkede for følsomme. Jeg har før oplevet, at hvis jeg afmonterer andre in-ear headset fra ørerne, at jeg pludselig vil sætte en afspilning i gang eller lignende. Det oplevede jeg ikke på Momentum True Wireless 2. På trods af at touch-funktionen ikke oplevedes for følsom, så registrerede de tryk uden forsinkelse og uden nødvendighed for gentagende tryk.

Selvom Sennheiser har reduceret størrelsen med 2mm fra forrige generation, så er Momentum True Wireless 2 stadig relativ store til sammenligning med andre på markedet. Der er selvfølgelig også en begrænsning på, hvor meget Sennheiser kan reducere formfaktoren yderligere, eftersom de har Blænder på 7mm, mod blandt andet Sony WF-1000XM3 på 6mm.



Sennheiser reklamerer med en opladningstid på kun 1,5 time for fuld opladning og 10 minutters opladning for 1,5 times spilletid. Det var ikke helt ved siden af i min test, hvor jeg opnåede 1 time og 20 minutter efter 10 minutters opladning. Derudover har Sennheiser forbedret batteritiden på denne 2-generation af Momentum op til 7 timer fra 4 timer. Det havde været en kæmpe deal-breaker for mange, hvis Sennheiser ikke havde forbedret netop dette, hvor jeg også anser 7 timer for værende absolut minimum her i år 2021. Til sammenligning har Sony WF-1000XM3 eksempelvis en batteritid på 8 timer, hvilket for begge to er en batteritid uden ANC aktiveret. Forvent ikke i nærheden af dette med ANC aktiveret, som jeg oplevede næsten at halvere batteritiden på 4 timer og cirka 25 minutter. Det vil jeg sige er acceptabelt, og er stadig mere batteritid end forgængeren som ikke havde ANC.



Med en understøttelse til både Android og IOS er du godt dækket ind, hvor jeg testede Momentum True Wireless 2 på en Iphone. ANC på dette produkt hører nok til en af de bedste i kategorien, hvor du med transparency-mode samtidig får mulighed for at høre omgivelserne omkring dig. Det synes jeg var nyttigt, hvis du blandt andet løber i trafikken, og samtidig vil være opmærksom på bagvedkommende biler eller lignende. Hvis du ikke er vant til ANC, så kan det i starten føles som propper i ørerne, hvilket det på sin vis også er. Men det blev for mig bedre og mere behageligt over tid.

Jeg fik mulighed fra Sennheiser, at teste den sorte version af Momentum True Wireless 2, men må tilføje, at den hvide udgave virkelig er positiv for øjet, hvor detaljerne og designet er fremhævet yderligere efter min mening. Jeg ligger ikke skjul på at designet falder i min smag, hvor design er en subjektiv præference, men jeg synes virkelig Sennheiser har formået at producerer et mesterværk, hvilket måske er ret store ord. Mesterværket får dog spørgsmål når komforten testes, da de sidder rigtig behageligt i mine ører, men andre i netværket med lidt mindre ører oplevede ikke at kunne bruge dem over længere tid, da de er lidt større og fordeler vægten i mindre dimensioner end andre in-ear headsets. Jeg anbefaler derfor altid at prøve in-ear headsets forinden købet foretages hvis muligt.



Touch-panelet giver dig mulighed for at besvare og afvise opkald, justere din musik og tilkalde den indbyggede voice-assistent, hvor jeg i mit tilfælde på et Apple produkt kunne tilkalde Siri helt håndfri. Siri fungerede bedst i et mere stille miljø, hvor jeg oplevede vinden som største faktor på, at jeg skulle have flere forsøg for at aktivere stemmeassistenten på Momentum True Wireless 2. På trods af, at mikrofonen herpå er en af de bedre, så er det fortsat vanskeligt fra producenterne helt at modstå den danske vind. Det var dog muligt, at foretage opkald med en lettere vind, som jeg synes fungerede rigtig godt. Med IPX4-klassificering kan du være sikker på, at Momentum True Wireless kan modstå lidt sved og regn. Forvent dog ikke at gøre brug af dem i øsende regnvejr, da IPX4 ikke er fuld vandbeskyttet.

Jeg oplevede det næsten som en drøm at parre Momentum True Wireless 2 til både telefonen og til mobilapplikationen takket være Bluetooth 5.1, hvor jeg før har oplevet in-ear headset næsten være en kamp at danne par mellem enheder. De understøtter codecs som SBS, AAC og aptX, hvor sidstnævnte desværre ikke understøttes på Iphones, hvilket har været et spørgsmål forbrugerne har stillet over længere tid, af samme grund delte jeg derfor lydtesten op mellem IOS og i Windows. Flere beskriver AAC som en codecs der ikke skal prioriteres, hvis man værdsætter lydkvalitet. Der er derfor mere fokus på effektiviteten af lydkomprimeringen. Nu er jeg ikke audiophile og ikke ekspert i lydfiler og Bluetooth, hvorfor ovenstående er baseret på research.



Jeg har forud for denne test læst, at andre har oplevet mobilapplikationen som sløv og med fejl for noget tid siden, hvilket jeg i min test oplevede som ikkeeksisterende. Applikationen føltes flydende, minimalistisk og med det samme farvetema Sennheiser er kendt for. Applikationen er nem at anvende, hvor den eneste kritik jeg hertil har er, at firmwaren tog cirka 30 minutter, hvilket jeg synes er rigtig lang tid til sammenligning med andre in-ear headset. Du bliver i starten kort vejledt om det parrede produkt, hvor du i indstillingerne blandt andet har mulighed for, at indstille sidetone, smart pause, ANC og auto-accept af opkald. Hvad der tiltaler mig rigtig meget ved mobilapplikationen fra Sennheiser er dens EQ-justeringer, som kan foretages på to måder. En hvor du ved brug af en prik kan foretage hurtigere EQ-justeringer, hvilket der i standard position er sat til flad-lyd i centrum. Derudover kan du også i en tre-delt EQ-indstilling, justere både bass, mid og treble, for dig der ønsker lidt mere præcis justeringsmulighed.



Jeg oplevede virkelig enestående dyb bas, uden den mudderet følelse. Jeg oplevede vokalerne som tydelige og klare, hvor højfrekvensen måske er for høj og for skarp for nogle, hvilket hurtigt kan reguleres og kompenseres for i EQ-indstillingerne. Lyd er subjektivt, men for mig virkede lyden som V-formet, hvor lav- og højfrekvensen er i fokus. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, især ikke med EQ-muligheden i mobilapplikationen. For mig fik jeg en enestående og virkelig fremragende lyd med et lille løft i midt-frekvensen. Men bassen på Momentum True Wireless 2 er over alt forventning, og intensiteten du bemærker, hvilket langtfra er forventeligt på in-ear headset. Jeg er ikke bekendt med hvorfor, udover at bass ofte er vanskeligere at mixe på grund af lavfrekvensen, hvorfor bass ofte nævnes som noget af det første når lyd omtales ved headsets. Du kender med storsandsynligheden at ved høj volumen, at bassen ofte kan føles mudderet og føles nærmere som støj end det gør som lyd. Jeg oplevede på intet tidspunkt denne følelse på Momentum True Wireless 2, selv på 100% volumen og med løft i lavfrekvensen i EQ-indstillingerne. I et nummer som Still Got The Blues af Gary More, fik Momentum True Wireless 2 til at skinne yderligere, selvom sådan et nummer fortjener et par rigtige over-ear hovedtelefoner!