Side
« forrige 1 2 3 4
Gå til:
EPOS GTW 270 Hybrid
Af Thomas Jensen | 26-07-2021 | 6171 visninger | 0 kommentarer
Konklusion
GTW 270 Hybrid gør rigtig mange ting rigtigt, som rammer en bred målgruppe, som henvender sig mest til dig med en Playstation 4, Nintendo Switch, PC og Android-enheder. Hvis man ikke vil gøre brug af aptX på sin PC, så vil du nok være bedre tjent med non-hybrid-versionen af GTW 270. Low latency aptX fungerer rigtig godt på computeren med instant-tilkobling. Jeg havde desværre ingen android telefon eller PS4 jeg kunne teste GTW 270 med, men på computeren fungerede de efter hensigten. I spil gav de en tilfredsstillende balance i lyden, hvor skridt og skud sagtens kunne høres, men krævede lidt ekstra opmærksomhed for at høre placeringer. GTW 270 har selvfølgelig vanskeligheder ved at følge med de store gamer-headset, men det er heller ikke hensigten bag GTW 270 efter min mening. Ideen er multifunktionaliteten i fokus, hvor du altid kan opnå tilfredsstillende lyd på farten, hvor det ikke er mange der kan prale med, at de har et gamer-headset med i lommen.
Det er dog lidt en skam i betragtning af, at EPOS sætter stor fokus på gaming på GTW 270, at batterilevetiden ikke overstiger de 5 timer, hvor du kan få 20 timer ekstra med etuiet. Men 5 timers gaming, er nok hvad vi ofte sidder som minimum og hvad vi måske ville kalde for en dårlig gaming-weekend. Jeg håber EPOS i fremtiden vil se på at udvide batterilevetiden op til 8-10 timer som minimum. Det andet er at du på GTW 270 Hybrid ingen aktiv ANC får, men i stedet deres Passive ANC, som fungerer udmærket, men kan ikke sammenlignes med blandt andet Jaybird Vista 2’s ANC, som virkelig formår at udelukke en stor portion baggrundsstøj.
GTW 270 Hybrid skinner dog på lyden og den generelle Premium byggekvalitet. Design og byggekvaliteten er i top, hvor man selvfølgelig skal være opmærksom på at etuiet er i metal, hvorfor det nemt kan ridses, hvis de eksempelvis lægges sammen med dine nøgler. Men det er virkelig et mesterværk til sammenligning med andre på markedet. Lyden er der intet at sætte en finger på, kun lige med undtagelsesvis af lidt manglende volumen. Sidstnævnte er en individuel præference, men det er i hvert fald mine oplevelser af GSW 270.
Du har mulighed for at parre GSW 270 Hybrid med op til otte enheder, som måske er mere end hvad mange vil ende ud med at bruge. Men er i hvert fald en mulighed der er værdsat, når jeg nok har 6 enheder jeg jævnligt skifter i mellem.
Prisen på EPOS’ egen side er 1499,- kr., hvilket er i den høje ende, men det er muligt at kunne få dem helt ned til 1200,- kr. på anmeldelsestidspunktet, hvis man holder lidt øje på PriceRunner. Det synes jeg til gengæld er en ret fornuftig pris.
Se priserne hos PriceRunner.
Plusser
- Kompatibel med Nintendo switch, PS4, android og PC.
- Low latency-mode med aptX-dongle.
- Fremragende lyd med lidt ekstra bass.
- Kan parres med op til otte enheder.
- Fremragende letvægt low-profil headset til gaming.
- Fremragende byggekvalitet, både etui og GTW 270.
- Fornuftig pris.
Minusser
- Batterilevetiden kunne godt være højere.
- Mikrofonen modtager en god portion baggrundsstøj.
- Ingen aktiv ANC.
- AptX low latency kan ikke bruges på Apple produkter.