Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Razer Ring Light

Af Thomas Jensen | 17-06-2021 | 6160 visninger | 0 kommentarer

Kassens indhold, design og specifikationer

Razers grønne farve er ikke så meget at se på æsken, hvilket er standard med produkter i denne kategori, ligeledes med Razer ISKUR-stolen, som jeg kiggede på for nogle måneder siden. Hvad du ser på æsken er dog i store træk det du får. En konfigurerbar 12” ring med lys, som kommer med en tripod stand. Æsken kommer med det populære Streamer certified, som betyder at andre streamere har været tilfredse og godkendt produktet. Det er ikke første gang vi ser produkter med en form for certificeringslabel på æsken. Det samme bruger man om lydenheder om blandt andet Discord certificering. Det er dog ikke vanskeligt at se, hvem målgruppen til Razer Ring Light er, hvor Razer med en lille twist forsøger at tilstræbe en lidt bredere målgruppe. Men lad os få pakket Ring Light ud.



Under udpakningen får du allerede en hurtig ide om, hvilke enheder du har mulighed for at montere på Razer Ring Light. Dette indebærer Razer Kiyo Pro og mobilenheder, men eftersom Tripod-stativet er universelt, så kan du sagtens montere et almindeligt kamera på stativet også. Tripod-stativet er i fremragende kvalitet, virker robust med minimalt brug af plastik. Stativet skal nok kunne holde til en god vægt, hvori der er tre indbyggede låse i hver fod, således du kan få lige den længde du har behov for. Ligeledes medfølger der telefonbeslag og et beslag så du kan montere Kiyo Pro eller et andet kamera. Justeringsmuligheder er der masser af, som både er i tripod-stativet og i de medfølgende beslag, hvor du kan justere i alle retninger efter behov.



Der medfølger en lille kontroller, som er i forlængelse på USB-kablet, hvor du kan justere lys-niveauet fra 10-100%. Derudover kan du skifte mellem kold og varm belysning samt en mellem ting af begge. Men skal du montere Razer Ring Light til computeren? Dette kan besvares med et positivt nej! Med en anden strømkilde som en Power-Bank, kan du justere Razer Ring Light i præcis samme omfang, som hvis du var derhjemme! Det giver en yderligere fleksibilitet, at du ikke skal være inden for 1,8 meter fra din computer, for at kunne gøre brug af Ring Light.



Mit førstehåndsindtryk er generelt positivt, hvor jeg er lidt bekymret over materialevalget på lys-ringen, og måden den er produceret på. Mere om det i testafsnittet. Tripod-stativet har jeg ingen indvendinger mod, det føles virkelig robust og i fremragende materiale. Det giver næsten oplevelsen af, at det er et stativ du også kan bruge til professionelt brug. Nu er jeg ikke en professionel fotograf eller lignende, hvorfor der måske nok er et par stykker derude som har indvendinger mod netop dette. Men det er denne førstehåndsoplevelse der er værd at dele, som for mig især er rigtig vigtig.



Med prikken over i’et, så er der også et håndtag for bedre korrigering af lyset, hvilket også gør det meget lettere at justere med. Tripod-stativet kan, med alle fire ben slået ud, opnå en maksimal højde på 135 cm, hvorfor Razer Ring Light sagtens også kan bruges til portrætfotografering. Med Ring Light monteret, vil den have en cirka højde på 165 cm. Kan det erstatte andet professionelt udstyr? Nok ikke, men er da et alternativ for andet brug end kun til Razer Kiyo Pro.



Inden der ses nærmere på Razer Ring Light, så får du et hurtigt blik på specifikationerne.

Specifikationsliste af Razer Ring Light:

Brightness and Color:
  • Ring Light Diameter: 12”.
  • Light Source: LED SMD.
  • Bulbs: 192pcs.
  • Brightness: 500 lumens.
  • Dimmable: 10-100% (0% press power off).
  • Colors: 3000K, 4500K, 6500K (warm white, balanced white, cool white).
  • CRI: >80%.
Power & Controls:
  • Controls: Physical buttons on in-cable controller for brightness and color control.
  • Power Source: USB Powered via PC or Power Bank.
  • Total Power: 10W.
Built:
  • Mounting Options: Tripod ball mount with ¼ inch-screw Mobile phone holder.
Material:
  • Ring Light.
  • Plastic/Metal.
  • Tripod.
  • Aluminum Alloy.
Dimensions:
  • Ring Light Outer Diameter: 30.0 cm / 11.8”.
  • Ring Light Inner Diameter: 24.1cm / 9.5”.
Weight:
  • Ring Light: 260g.
  • Tripod Stand: 550g.
Tripod Height:
  • Min. 40 cm / 15.8”, Max 135 cm / 53,2”.
Mobile Holder:
  • 7.25 cm x 4.73 cm x 18.75 cm, Padded & expandable from 4,95 cm to 8.0 cm.
Contents:
  • 1 x Ring Light with attached cable and controller.
  • 1 x Tripod Stand.
  • 1 x Mobile Phone Holder.
  • 1 x Ball Header.

 



ANNONCE