Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Cooler Master Masterframe 700

Af Thomas Jensen | 23-06-2021 | 6568 visninger | 0 kommentarer

Unboxing: Kassens indhold, design og specifikationer

Kassen med MasterFrame 700 er ikke en man bare flytter på med en vægt på cirka de 15 kg, hvor testbænken i sig selv vejer 12 kg. Til sammenligning, så er det næsten ligeså meget som Corsairs 5000X kabinet på 13,8 kg og mere end deres egen kabinet Cooler Master MasterCase H500P på 11 kg. Der er derfor tale om et produkt hvor der ikke er sparet på kvaliteten, hvorfor der ingen plast er at finde på MasterFrame 700! Denne testbænk og showcase fra Cooler Master er i komplet stål, som er med til at give en komplet Premium-følelse, hvilket jeg også bemærkede i min førstehåndsoplevelse under unboxing. Artiklen er opdelt i tre afsnit; unboxing, monteringstest og konklusion af begge oplevelser.



Du mærker i første lag, at Cooler Master har lagt fokus på førstehåndsoplevelsen, med et robust lag skum i toppen, og en kort beskrivelse af muligheder på MasterFrame 700 på indersiden af låget. Du kan med denne testbænk have den i to positioner, som Cooler Master kalder for Open-Air-Mode og Test-Bench-Mode, hvilket betyder lidt som beskrivelserne tilsiger. Jeg har selvfølgelig prøvet begge positioner, som du kan læse mere om i monteringsafsnittet. På låget får vi hurtigt indblik i hvad kassen indeholder, som du også vil kunne se på nedenstående billeder. Indholdet i kassen er opdelt i 4 lag, hvor første lag er det hærdede glaspanel, som har en god vægt i sig selv med to beskyttelseselementer i midten for beskyttelse af glasset i Open-Air-Mode.



Bag glasset er der en stor brugervejledning til montering, men der findes ingen mindre transportabel quick-guide i kassen, hvilket jeg godt kunne have brugt. Dette er måske en mindre detalje, men med et produkt i denne Premium-kategori, så er man også mere kritisk over den mindste detalje. Kvaliteten har i den grad overrasket mig. Tykt og kvalitetsstål, som giver følelsen af at kunne holde i flere årtier. Under det første lag (glasset), har du bundkortrammen, herunder støtte-foden som monteres bag på denne ramme for Open-Air-Mode stabilisering. Dette beslag har dog ikke kun til formål, at gøre så MasterFrame 700 ikke vælter, men du har også mulighed for 3.5” harddiskmontering herpå. Derudover får du seks støttefødder i gummi med, som gør MasterFrame 700 mere skridsikker og hjælper på stabiliseringen, hvilket også skåner bordoverfladen. Hvad der ikke helt kan ses på billedet, som du kan se billeder af længere i denne sektion er, under stabiliseringsbeslaget, er der også to beslag til mulighed for montering af to strømforsyninger, som begge har en god støtte i bunden også, hvor jeg før har oplevet med andre testbænke som en mangelvare.



Det stopper ikke her, vingerne til MasterFrame 700 er med selvfølgelighed også i komplet stål, hvor der er udskæringer for optimeret køling. Vingerne understøtter helt op til 360mm/420mm radiatorer på begge to, så der ingen kompromis skal tages. Kvaliteten opleves herpå også i Premium-klassen, stabile og robuste beslag, som kan bære selv den største radiator du nok kan finde, som kan fastspændes ved brug af en unbrakonøgle. Med prikken over i’et, som man siger, så er der i midten ved nedenstående billede en magnet med udskæringer af Cooler Master-logoet.



Nedenstående billede er fødderne til MasterFrame 700, som også er i samme kvalitet som resten. Fødderne har kun minimal fleks i yderste led i armene, hvilket kun vil gøre det nemmere at montere på bundkortrammen. Jeg nævner fødder i flertal, eftersom de begge bruges som netop dette i Test-Bench tilstand, hvor du i Open-Air tilstand bruger den ene til frontstabilisator og holder til det hærdede glaspanel, hvor den anden monteres i toppen af rammen, således denne holder toppen af glaspanelet. En ting jeg synes er en kæmpe mangelvare til testbænke i dag, er et medfølgende I/O-panel, som ikke altid er nødvendigt, eftersom nogen bundkort kommer med en fysisk tænd og reset knap. Det er dog langtfra alle hvor dette er tilfældet, hvorfor det er et kæmpe plus, at Cooler Master giver denne med til MasterFrame 700. På I/O panelet har du adgang til 2 USB 3.1 Gen 2 Type-A port, en USB 3.2 Gen 2 Type-C port og et 3.5mm headset (audio+mic) Jack-stik indgang.




Der medfølger to PSU-beslag, herudover også et beslag til grafikkortmontering, som understøtter op til tre grafikkort. Derudover medfølger der en stor bunke skruer og tilbehør, hvorfor det i hvert fald ikke kommer til at være en mangelvare under montering af hardware. Inden vi går videre til test-montering, så lad os se på specifikationerne af MasterFrame 700.



Specifikationsliste af Cooler Master MasterFrame 700:
  • Series: MasterFrame Series.
  • Size: Full Tower.
  • Avaible Color(S): Black.
  • Materials: Steel, Tempered Glass.
  • Dimensions (L x W x H): 702 x 306 x 410 mm (incl. panels).
  • Motherboard support: SSI EEB, SSI CEB, XL-ATX, E-ATX, ATX, Micro ATX, Mini ITX.
  • Expansion Slots: 8.
  • 5.25” Drive Bays: N/A.
  • 2.5” / 3.5” Drive Bays (Combo): Up to 4 (PSU cover).
  • 2.5” Drive Bays: 7 (3 SSD brackets + 4 PSU cover).
  • I/O Panel: 2x USB 3.1 Gen 2 Type-A, 1x USB 3.2 Gen 2 Type-C, 1x 3.5mm Headset Jack.
  • Fan Support – Left Side: 3x120mm / 2x 140mm.
  • Fan Support – Right Side: 3x 120mm / 2x 140mm.
  • Radiator Support – Top: Up to 360/420mm.
  • Radiator Support – Right side: Up to 280/360mm.
  • Radiator Support – Left Side: Up to 280/360mm.
  • Clearance – CPU Cooler: 158mm.
  • Clearance – PSU: 158mm.
  • Clearance – GFX: Up to 450mm.
  • Cable Routing: 100mm.
  • Dust Filters: N/A.
  • Power Supply Support: 2x ATX.
  • Model Number: MCF-MF700-KGNN-S00.

 



ANNONCE