Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Razer Kiyo Pro

Af Thomas Jensen | 27-05-2021 | 1433 visninger | 0 kommentarer

Konklusion

Kiyo Pro tilbyder en positiv udvikling i billedkvaliteten i forhold til Kiyo non-pro. Der skulle efter min oplevelse lidt fintuning til, før jeg selv var tilfreds, hvilket ikke nødvendigvis er negativt. Vi har hver vores præference til billedet, hvor vi også sidder i forskellige lokaler. Jeg synes dog det er lidt en skam, at Razer har valgt lysringen fra, som var en af de eftertragtede funktioner på webkameraet. Razer har i stedet forsøgt at imødekomme dette lysbehov med en STARVIS CMOS-sensor fra Sony, hvilket gør rigtig mange ting rigtig, men det er ikke helt nok. Der vil fortsat foreligge et behov for ekstra lys rettet mod dig efter mine oplevelser med Kiyo Pro, som lysringen fra non-pro Kiyo måske kunne have hjulpet med.

I året 2021 kan man spekulere om behovet for et webkamera i 1080p, hvorfor det er lidt eftertænksomt, at man ikke havde valgt at gå hele vejen, og producerer Kiyo Pro i en 4K version. 4K er næsten begyndt at blive normalen, men kræver dog også flere ressourcer fra dit system og din internetforbindelse. Men prissætningen er sat til det dobbelte fra Kiyo non-pro, og er sammenlignelig med det anerkendte 4K webkamera BRIO fra Logitech.

Men muligheden for 1080p i 60 FPS og med lidt fintuning i softwaren, så får du et Premium webkamera som nok er en af de førende i FullHD-opløsning på markedet i dag. Det medfølgende beskyttelsescover er også en fremragende tilføjelse, som jeg håber andre producenter også vil tage med i overvejelserne at tilføje til deres webkameraer fremadrettet!
 
 
Se priserne hos PriceRunner.

 
Plusser
  • God billedkvalitet med fintuning.
  • Materiel kvalitet.
  • Op til 103 graders Field of View (FOV) med 3 presets.
  • HDR.
  • Mulighed for [email protected]
  • Inkluderet et privat beskyttelsescover.
 
Minusser
  • Høj prissætning.
  • Brug for forbedringer til autofokus.
  • Kunne godt bruge lys-ringen fra forrige Kiyo.

Side « forrige 1 2 3 4