Side
1 2 3 næste »
Gå til:
Nzxt Build Unboxing
Af Heini Nielsen | 08-06-2021 | 6120 visninger | 0 kommentarer
Introduktion
Nzxt har over en længere periode forsøgt at få kontakt til mig, hvortil jeg må undskylde, da mails jo kan forsvinde eller blive overset, men nu lykkedes kontakten altså at blive etableret, sådan at et godt samarbejde kan blive opbygget. Nzxt er kendt for deres kabinetter men især deres Kraken vandkølings produkter, som er blevet rost rigtig meget gemmen tiden. De seneste år er Nzxt udkommet med bundkort til Intel og for ganske nyligt udkommet med deres allerførste AMD bundkort, hvilket gør, at de nu har så mange produkter, at det kan udgøre næsten en komplet pc. Nzxt har derfor spurgt, om jeg ikke ville have lyst til, at bygge en komplet pc op med nogle af deres produkter og derefter udarbejde en anmeldes af den, hvilket minder lidt om den anmeldelse, jeg skrev for Asus for et stykke tid siden. Det lyder da meget spændende ikke? Ihvertfald for mig, da jeg ikke har haft nogle Nzxt produkter mellem hænderne før, så tænkte det kunne være en rigtig god mulighed for selv at se på kvaliteten af deres produkter og se, hvilken ydelse jeg kan opnå når det hele er samlet til en komplet pc.
Jeg har valgt, at starte med en Unboxing med en lille gennemgang af alle delene, som Nzxt har valgt at sende til mig. Jeg vil derefter skrive en fuld anmeldelse, hvilken kan give et helhedsindtryk af; hvordan det har været at bygge pc’en med nærmest kun Nzxt produkter samt tilføje testresultater af pc’ens ydelse, hvis nu der skulle være nogle af jer, som fik lyst til at bygge en tilsvarende.
Men inden jeg starter med Unboxing, så får i lige en smule baggrundshistorie om Nzxt, som jeg efterhånden har gjort til lidt en fast tradition når der startes et samarbejde op med et nyt firma, hvilket jeg selv synes er ret interessant.
Historie
Nzxt blev grundlagt i 2004 af Johnny Hou, hvilken producerede produkter specielt til DIY PC-bygningssamfundet. Virksomhedens første produkt var NZXT Guardian, som var en sag med en plastikramme, der lignede Transformers legetøj og lyseffekter. De har over tid udviklet sig gradvist til andre kategorier indenfor computer-hardware.
Produkter
Nzxt er mest kendt for sine kabinetter til pc, men sælger ligeledes bundkort, strømforsyninger, vandkøling, led-belysning samt meget andet tilbehør, hvilket markedsføres indenfor Gamer verdenen. Virksomheden designer og udvikler deres produkter i Los Angeles, men fremstilles i Shenzhen.
Tidslinje for Nzxt
Kabinetter
2003 - Produceret kabinetter til pc.
2013 - Lancering af Phantom 630,530 og 410.
2016 - Lancering af S340 og et samarbejde blev indgået med Razer.
- I 2016 blev S340 opdateret med S340 Elite, som fremhævede et sidepanel af hærdet glas i stedet for akryl, hvilken den tidligere model havde.
- Lancering af en begrænset udgave af Hyperbeast til S340 Elite
- Lancering af Manta – et mini ITX chassis, som havde et anderledes design.
2017 - Lancering af en ny serie bestående af H700, H400 og H200
- Modellerne har et mere minimalistisk design og udarbejdet af stål med sidepaneler i hærdet glas og leveres med dekorativ led-belysning og Fan-controller.
2018 - Modellen H500 blev tilføjet opstillingen.
2019 - Kabinetterne i H-serien opdateres med en USB-C port på frontpanelet.
- H510 Elite fik tilføjet et andet glaspanel på forsiden.
Køling
Nzxt har flere all-in-one vandkølerprodukter under deres
Kraken- sortiment, hvoraf den første blev lanceret i 2013, som både 140 mm og 280 mm størrelser. De har siden lanceret adskillige opdateringer til denne serie, heriblandt nye kølere i 120 mm og 360 mm størrelser, samt forbedringer af pumperne og radiatorerne. Senest lancerede de en ny køler, Z73, som inkluderer et LED-display, der kan tilpasses, og opdateringer til resten af ??deres AIO-serie.
Bundkort
I 2018 blev deres egen serie af bundkort til Intel Z370-chipsættet, hvilken blev rost for dens minimalistiske design, da kredsløbet ikke blev udsat, dog blev men blev den høje pris kritiseret. Senere blev det opdateret for at understøtte Z390-chipsættet. Z390-bundkortene fra Nzxt blev produceret af Elitegroup, og Z490 er produceret af Asrock.
Strømforsyning
I 2010 begyndte de at sælge Strømforsyninger, men ophørte med at sælge dem i 2016. De kom på markedet i juli 2018 med en række modulært digitalt styrede strømforsyninger i partnerskab med Seasonic.
Belysning
De begyndte, at producere deres egen serie af belysningsprodukter, herunder RGB & fan-controllere, LED-strips, RGB-kabelkamme og hue 2 ambient v2 desktop belysningssystem.
Audio
I 2019 lancerede de deres sortiment af lydprodukter, hvor de frigav deres headset, lydmixer og headsetstativ.
Her slutter vi historien om Nzxt, som gerne skulle illustrere en virksomhed med flere års erfaring indenfor markedet samt har en del produkter at byde på. Hvis jeg skulle nævne noget de mangler, tænker jeg grafikkort og ram, men mon ikke de vælger at gå den vej på et tidspunkt, nu de har fået bundkort, hvem ved?
Men lad mig få startet op med de produkter Nzxt har valgt at sende til mig.