Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Razer Blackwidow V3 Pro

Af Thomas Jensen | 02-03-2021 | 9152 visninger | 0 kommentarer

Kassens indhold, design og funktioner


Razer BlackWidow V3 Pro er pakket ind i en relativ stor æske, hvor farverne tilkendegiver med tydelighed, at det er et Razer produkt du har fået mellem hænderne. Det grønne logo, den grønne farve flere steder i indpakningen, herunder også Razers kendte kontakter, som selvsigende selvfølgelig også skulle være grønne. På trods af Razers kendte farvetema, så har Razer sidenhen også lanceret gule- og orange kontakter. BlackWidow V3 Pro er monteret med deres grønne serie kontakter. De grønne kontakter som BlackWidow V3 Pro har, har et aktiveringspunkt på 1,9 mm, hvor deres nyere gule kontakter har et aktiveringspunkt på 1,2 mm. BlackWidow V3 Pro kan købes både med grønne og gule kontakter, hvor der i Razers egen shop ingen prisforskel er. På æsken får vi også kort indblik i, at man har produceret Doubleshot ABS keycaps, som skulle give en større robusthed mod tastslitage.


Med nærmere indblik bag på æsken, markedsføre Razer sig med muligheden for multifunktionaliteten i henhold til forbindelsesmuligheder. Udover direkte kabeltilslutning med USB, så får du med Razer BlackWidow V3 Pro også trådløs 2.4 GHz HyperSpeed og Bluetooth. Nu da det er et Razer produkt jeg sidder med i dag, så er BlackWidow V3 Pro selvfølgelig også understøttet af Razers anerkendende software; Razer Synapse og Razer Chroma RGB.


Razer BlackWidow V3 Pro er i designet et ret standard mekanisk full-sized tastatur med numlock tasterne ude til højre, herunder også den medfølgende håndhviler i kunstlæder. Håndhvileren har ikke en mekanisme som fastspænder den til tastaturet, hvorfor den er afhængig af et skridsikkert materiale, så den ikke flytter sig under brug. Jeg havde personligt set, at Razer havde benyttet magnetisk tilslutning, som ses i andre high-end tastaturer på markedet. BlackWidow V3 Pro er et tastatur i en prisklasse, som nok frasorterer den almene bruger på baggrund af en relativ høj prissætning, hvorfor det er forventeligt at alt er i topkvalitet. Det må jeg dog tilstå at håndhvileren er, som jeg vil komme mere ind på i test-afsnittet. Der er ikke det store ekstratilbehør inkluderet, hvilket heller ikke er forventet med et tastaturprodukt. Udover BlackWidow V3 Pro og håndhvileren, medfølger der et USB-type A til C kabel, en lille standard hilsen fra Razer og en QuickStart Guide. Hvad jeg måtte kigge lidt efter, var placeringen af Wi-Fi donglen, som er placeret under et aftageligt dæksel under tastaturet. Billede af sidstnævnte kan ses længere nede i artiklen.


Razer har placeret sit logo centralt på håndhvilerens kunstlæder, hvor jeg personligt foretrækker den neutrale sort som er anvendt, fremfor Razers traditionelle grønne farve i dette tilfælde. Det er derfor positivt ud fra mine præferencer, at alt ikke behøver at være grønt, selvom du sidder med et Razer produkt.

Jeg er meget positiv overrasket over medie-tasterne på BlackWidow V3 Pro, som føles Premium i topklasse. Volumenhjulet har indbygget små klik, hvor der ikke opleves forsinkelse i registreringen af skift i volumen. Det er hvad jeg har oplevet med en stor mængde af andre medie-taster hos andre producenter, at der kan forekomme stor forsinkelse, således at der opleves et stor sving i skift i volumen med medie-tasterne. Det oplevede jeg ikke med BlackWidow V3 Pro. Tasterne har en tilfredsstillende kliklyd, som også gør tastaturet mere fuldendt og tilhørende til segmentet for high-end tastaturer. Over pil-tasterne har du fire LED-lamper i hvid, som blandt andet illustrere hvornår capslock- og numlock er aktiveret. Herudover er der to yderligere LED-lamper, hvor du ved brug af FN-tasten + F9 eller F10 kan foretage makroer på farten og aktivere spiltilstand, som blandt andet deaktivere Windows tasten. Jeg kommer nok ikke selv til at gøre brug af makro-on-the-fly funktionen, men spiltilstanden synes jeg er en fremragende ekstra lille feature, at du kan sætte det til med en indbygget makrofunktion.


Under BlackWidow V3 Pro og håndhvileren er der et godt lag skrid-beskyttende materiale, hvilket fungerer som formålet tilsiger. Tastaturet er næsten urokkeligt.

Fødderne på BlackWidow V3 Pro er fremragende, som ikke kollapser på trods af fremryk i tastaturet. Du har mulighed for to positioneringer med de to indbyggede fødder, som jeg synes er et godt tiltag. Med mængden af præferencer er det næsten umuligt for producenterne at ramme flertallet, hvor du med lidt ekstra justeringsmuligheder rammer et større forbrugerantal. Jeg foretrækker selv ikke at have tastaturet helt fladt på bordet, hvor jeg følte det mere behageligt under langvarigt brug, at gøre brug af de små fødder, hvor de store fødder på tastaturet havde en for stor hævning til mig.


Wi-Fi donglen var næsten ikke til at finde, som andre anmeldere også har nævnt, så var det lidt en ”hide and seek” oplevelse. Det er måske lidt selvsigende efter man har fundet placeringen, men et lille ikon/logo på låget kunne måske have gjort gemmelegen nemmere. Jeg synes nu det er positivt, at andre producenter herunder også Razer, er begyndt på at gøre plads i produktet til donglen, så det ikke er en løs enhed når den ikke bruges. Inden testen påbegyndes, så lad os tage et kig på specifikationerne af BlackWidow V3 Pro.

Specifikationsliste af BlackWidow V3 Pro:
  • Switch type: Razer Green Mechanical Switch.
  • Key Feel: Tactile and Clicky.
  • Size: Full Size.
  • Lightning: Razer Chroma Backlightning with 16.8 million color options.
  • Writst Rest: Yes.
  • OnBoard Memory: Hybrid onboard storage – up to 5 profiles.
  • Media Keys: Dedicated Media Controls.
  • Passthrough: None.
  • Connectivity: Wired, 2.4 GHz Wireless, Bluetooth.
  • Keycaps: Doubleshot ABS.
  • Weight: 1144,5 g.
  • Weight with Wrist Rest: 1244 g.