Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Razer Viper 8K Hz

Af Thomas Jensen | 14-02-2021 | 9354 visninger | 0 kommentarer

Test

Viper er ikke et ukendt mærke fra Razer, hvor Razer med Viper 8K Hz har opgraderet hardwaren i forhold til forgængeren. Det fysiske design er derfor ikke helt ukendt, som er ret identiske. Med en højere vægt på 2 gram, har Viper 8K Hz fået opgraderet DPI fra 16000 til 20000, en IPS fra 450 til 650 og en rapporteringsfrekvens (polling rate) på 8000 Hz, hvilket jeg har været ret nysgerrig på hvorvidt det gjorde en forskel.



Logoet på Viper 8K Hz er til ingen overraskelse iført RGB, som du i softwaren Razer Chroma har mulighed for at ændre til den ønskede statiske farve eller en af de pre-konfigurere profiler. Jeg er ret positiv overrasket over musens generelle kvalitet når man tager prisen i sin betragtning. Musen føles robust og giver ikke den billige følelse i musens kliklyde, som nogle mus har tendenser til af muse i midt- eller lavsegmentet i forhold til prisen. Jeg oplevede ikke slør eller forsinkelse i tasterne. Jeg har før oplevet en mus, hvor man kunne trykke tasten relativ meget ind før registreringen af tasten, fandt sted. Det var ikke tilfældet med Viper 8K Hz. Musehjulet føles rigtig robust, som giver et robustklik mellem hvert rul. Jeg oplevede dog musehjulet ret følsomt i forhold til den indbyggede knap heri, hvor musen jævnligt registrerede klik under rul i musehjulet. Det kunne lige så vel være, at det bare er mig der skulle vænne mig til denne følsomhed, men det er alligevel værd at nævne. Med Razers perspektiv på dette, kunne det være man har fokuseret på en hurtig registreringstid, hvorfor rejsetiden på tasterne er ret minimale.



Det er lidt en skam, at Razer ikke har valgt at markedsføre sig til både højre- og venstrehåndsforbrugere på æsken, hvilket jeg synes ville have været til deres fordel. Nu er jeg selv højrehåndsbruger, men det er jævnligt der er efterspørgsel på en god venstrehåndsmus. Razer har derfor placeret frem/tilbage knapper på begge sider af musen, som giver i alt 8 programbare taster. Jeg har i tidligere afsnit sat spørgsmål til dette, når man har markedsført sig med 8 programbare taster, hvor du under spil sandsynligvis kun kommer til, at gøre brug af 5 taster. Jeg oplevede det i hvert fald upraktisk at skulle gøre brug af tasterne frem/tilbage på højre side af musen som højrehåndsbruger, derudover så er DPI-tasten heller ikke en tast du har til rådighed under spil. Razer har markedsført sig med 7+1 under deres specifikationsliste, hvor jeg synes det burde hedde 5+3. Nu er musen primært henvendt til FPS-spilleren og esport udøveren, som måske nok kan gøre brug af tasterne til andre formål.

Andre anmeldere har været inde på, at det kræver en højere hertz skærm, hvis man skal kunne mærke forskellen på musens polling-rate på 8000 Hz, hvilket jeg godt kan relatere til. Jeg har både testet musen på 60 Hz, 100 Hz, 120 Hz, 144 Hz og 240 Hz. Der er en betydelig forskel i den viste svartid på skærmen fra 60 og 100 Hz til 120 Hz, hvor det kan være vanskeligere at vurdere fra 120 til 240 Hz. Min daglige mus er den trådløse fra Logitech G305 og G502, hvor der er en betydelig mærkbar forskel i den viste bevægelsesregistrering på skærmen. Både G305 og G502 har en rapporteringsfrekvens på 1000 Hz, som er blevet mere standarden på en mus i dag. Hvis du ikke er bekendt med hvilken funktion rapporteringsfrekvensen har, så er det antallet af registreringer der sendes afsted til dit system per sekund. Det kan derfor betyde, at resten af dit system kan begrænse dig, hvorvidt der er en mærkbar forskel med musens 8000 rapporteringsfrekvens. Det er derfor et krav, at du har en skærm på over 120 Hz, hvor det anbefales at din skærms hertz er over 144. Men det var overraskende, at der er en betydelig forskel i præciseringen og hvor glat musen føles med den rette skærm.



Med den lette vægt på 71 gram, PTFE-fødder og Razers SpeedFlex kabel, så er Viper 8K Hz en mus der er let at flytte rundt på, som næsten føles trådløs.



Lige efter Viper 8K Hz blev tilsluttet, registrerede systemet Razer Viper 8K Hz, som med det samme kom op med softwareinstallering; Razer Synapse og Chroma RGB herunder firmware drivers. Jeg blev dog mødt med ”Server Access Unavailable” ved første tilslutning, hvor jeg tog stikket ud og ind igen, hvorefter den fik kontakt til serveren.



Jeg oplevede den installeringsproces ret glat og problemfrit, hvis man lige ser bort fra serverproblematikken, som var hurtig løst. Razer er førende indenfor muligheder og understøttelse i forhold til RGB og mulighed for synkronisering på tværs af dine Razer produkter. Du får derfor mulighed for at tilvælge eller fravælge, om du vil installere Chroma Connect- Studio, visualizer og Razer Cortex. Razer Synapse er Razers software, hvori Chroma er Razers RGB-system. Jeg må indrømme at jeg synes det var en ren fornøjelse, at jeg ikke selv skulle ind og finde software, som andre producenter også er begyndt at gøre med deres produkter. Jeg havde derfor den oplevelse, at jeg hurtigere kunne komme i gang med Viper 8K Hz.



Razer Chroma giver dig de traditionelle muligheder for RGB-styring, hvor du i Chroma studio kan foretage lidt mere avancerede indstillinger, såsom at indstille hvert enkel RGB-steder til de pre-konfigurerede profiler. Derudover har du mulighed for at indstille dine enheder til forskellige makro- og RGB-profiler afhængig af det spillede spil. Viper 8K Hz, kommer også med 5 indbyggede hukommelsesprofiler. Hvorvidt softwaren er noget for dig afhænger selvfølgelig af personlige præferencer, men jeg synes softwarens design er elegant og nem at tilgå. Der er dog meget mere end det fysiske ydre, hvor der også er noget til den mere avancerede bruger.

Synapse-softwaren giver dig også mulighed for selv at ændre musetasterne, undtagelsesvis af venstre musetast. Dette er ikke så utraditionelt i forhold andre producenters software, og er ligetil at ændre tastefunktionerne og eventuelt selv lave makroer.



DPI-tasten har jeg et skiftende forhold til i forhold til dens placering. DPI-profilerne er opdelt i farver, som vises på musens underflade, hvis du er i tvivl om hvilken profil du har aktiv. Du har bemærkelsesværdigt også mulighed for at ændre i rapporteringsfrekvensen, som jeg tænker man ville sætte på hurtigste rapportering, som er de markedsførte 8000 Hz. Hvorvidt du vil vælge en lavere frekvens, vil jeg nok synes ikke ville hænge sammen med købet af denne mus, eftersom det burde være den primære årsag til købet.



For at give forbrugeren ekstra muligheder, har du også mulighed for at redigere i lys-niveauet. Hvis du ikke er til RGB, har du selvfølgelig også denne mulighed at slukke helt for lyset på Viper 8K Hz. På understående billede illustrerer de pre-konfigurerede RGB-profiler. Der var ikke mange af vælge ud fra, så hvis du ville have lidt mere spændende lysshow på bordet, så skal du ind i de avancerede indstillinger og rode med Chroma studio. Jeg synes Synapse og Razer Chroma har sin enkelthed, hvilket er værdsat ud fra mine personlige præferencer.



Du har i Synapsesoftwaren mulighed for, at kalibrerer Viper 8K Hz med musens musemåtte/underflade. Jeg forsøgte dette med forskellige underlag, og kunne ikke rigtig mærke en forskel. I softwaren har du også mulighed for at vælge et underlag, som desværre kun viser egne produkter fra Razer. Du kan heldigvis vælge ”Ad a Surface” kalibrering, hvis det ikke er en Razer musemåtte du måtte have. Andre anmeldere har beskrevet problematikker omkring andre producenters musemåtter i kalibreringen, hvilket jeg ikke oplevede. Jeg har testet kalibreringen både med en musemåtte fra Dutzo, Steelseries og Corsair.



En test uden beskrivelse af en spiloplevelse ville ikke være en test, hvor jeg har testet musen i CS:GO og Call Of Duty Cold War. Det blev testet i allerede nævnte forskellige Skærm Hertz opsætninger. Jeg er ikke den præcise skytte i FPS-universet, men til min overraskelse så oplevede jeg en betydelig og mærkbar forskel i nævnte spil med 120 Hertz og derover. Det var vanskeligere at vurdere rapporteringsforskellen fra 120-144 Hertz til 240 Hz. Men der er en betydelig mærkbar forskel fra 60-100 hertz til 120-144 hertz.