Razer Viper 8K Hz
Af Thomas Jensen | 14-02-2021 | 9352 visninger | 0 kommentarer
Razer har været en af de ’brands’ man har kendt i årtier, hvor de har været kendt for gamerudstyr for den yngre målgruppe. Med et stort konkurrencemarked indenfor gamerudstyr, så har Razer sidenhen måtte udvikle nye strategier. Jeg har i min tid ejet en god håndfuld Razer-produkter, hvor jeg på sin vis har haft lidt varierende oplevelser. Udover Razers anerkendende Razer Chromas Ecosystem, som har givet RGB-universet nye højder, så har Razer de seneste år flyttet sig i den positive retning i forhold til produktsortiment, kvalitet og pris.
Razer blev stiftet for over et årti siden tilbage i 2005 af Min-Liang Tan og Robert Krakoff, med et hovedkvarter i Californien og i Singapore, og har hertil yderligere kontorer verden over, i blandt andet; USA, Europa og i Kina. Razer lancerede sin første mus i stiftelsesåret; Diamonback gaming mus og året efter blev den efterfuldt af Reclusa gaming tastaturet i samarbejde med Microsoft. Razer har også haft følerne ude i esportens verden, hvor de i 2008 sponsorerede esport-holdet
Evil Geniuses, som blandt andet er kendt indenfor Dota, League of Legends og CS:GO. I 2009 lancerede Razer den førende mus Razer Mamba, hvor Razer igen har prioriteret deres innovative kræfter mod samme segment. Razer har i starten af 2021 nu lanceret deres nye
flagskib, som giver deres konkurrenter noget at tænke over.
Razer har med
Viper 8K Hz igen sat baren højt, som kommer med en rapporteringsfrekvens (polling rate) på hele 8000 Hz! Du spørger måske dig selv, lige så vel som jeg gjorde, er det en gimmick eller gør det en reel forskel i forhold til andre på markedet på 1000 Hz? Med en rapporteringsfrekvens der er 8 gange så meget i forhold til konkurrenterne, heraf en forsinkelsestid på kun 0.125ms og med en lav vægt på 71 gram, så kan man ikke være andet end nysgerrig.