Side
« forrige 1 2 3 4 næste »
Gå til:
Fractal Design Meshify 2 Compact
Af Thomas Jensen | 16-03-2021 | 10009 visninger | 0 kommentarer
Kassens indhold, design og specifikationer
Fractal Design her siden jeg kan huske, leveret kabinetter hvor funktionalitet og støjreducering til en budgetvenlig pris er i højsædet. Meshify 2 er på mange områder sammenlignelige med Define 7, hvor der dog har været nogle kompromisser på vejen, hvor der i stedet er fokus på luftkølingen, fremfor støjreducerende materiale. Meshify 2 Compact har det samme fysiske design i en mere kompakt udgave, hvorfor der også er mindre volumen og lagerpotentiale.
Artiklen er bygget op i to dele, hvor der først vil blive set på unboxing og herefter montering i næste afsnit.
På kassen får vi en hurtig ide om materiale og det æstetiske design af Meshify 2 Compact, hvor du blandt andet kan se det aftagelig filter i bunden, mesh-fronten og det mesh i kabinettets top. Herunder er det dejligt at se, at Fractal har inkluderet en 120 mm og to 140 mm blæsere. Det er ikke de bedste kvalitetsblæsere, men med prisen i betragtning, så er det dejligt at se de følger med. Blæsere i dag er en af de områder hvor der ses en besparelse hos producenter, og det er ikke unormalt at se, at der ofte kun følger en eller to blæsere med et kabinet.
Udpakningen er ikke ekstraordinært, hvilket heller ikke er som forventet. Der er kabinettet og en lille brugervejledning med. Meshify 2 Compact er ikke det tungeste i et mid-range kabinet jeg har haft i hænderne. Det er kompakt af en grund, hvor jeg alligevel vægtmæssigt kan få følelsen af, at det ikke er kvalitetsmateriale der er brugt på hele linjen. Det skal dog også tages i betragtning, at der er et stort areal af mesh i både front og top, hvilket også reducere vægten en smule.
I top får du både jackstik til headset og mikrofon, herudover USB-type C, hvilket jeg synes er et stort plus, som snart burde være normalen på alle kabinetter. Du får også to USB 3.0 herunder power og reset knappen. Power og reset-knappen er i plast, men har en god klik-feedback.
Mesh-fronten kan åbnes cirka 80 grader, hvor det er lidt ærgerligt de sidste 10 ikke er muligt. Det bliver derfor næsten en nødvendighed at tage fronten af, således at det er nemmere at komme til skruerne på blæserne. Mere om dette i næste afsnit. Der er hærdet glas på den ene side, hvilket ikke er det tungeste glas jeg har oplevet. På bagsiden er sidepanelet helt dækket til, hvor jeg næsten havde forventet noget lydisolering på indersiden, som Fractal er kendt for. Men ved eftertanke vil det nok ikke give særlig meget mening, eftersom Meshify 2 Compact’s design er ret åbent i forvejen på grund af mesh i front og top.
Du får ikke den store æske med tilbehør med, hvilket medfølger til Meshify 2 XL. Du får dog al det nødvendige med og lidt kabelstrips. Derudover får du fiberklud med til rengøring af glaspanelet.
Glaspanel og bagpanel er begge aftagelige ved et klik-system uden nødvendighed for brug af værktøj. Det samme system har Fractal benyttet sig af på andre modeller, heriblandt det forrige anmeldte kabinet her på Hardwareonline; Fractal Design Define 7. Det er en fornøjelse at af- og påmontere uden brug af værktøj, hvilket du næsten kan slippe for på Meshify 2 Compact, dog med få undtagelser.
Inkluderet med kabinettet får du to Dynamic X2 GP-14 i front og en enkel Dynamic X2 GP-12 i bagenden. Det er ikke de dyreste blæsere, hvor GP-12 har en cirka pris på 100,- kr., og GP-14 har en cirka pris på 120,- kr. Men hvis man tager en samlet blæserpris på 340,- kr. Så har Meshify 2 Compact en virkelig fremragende prissætning.
I lufthuller til PSU’en, er det også muligt at montere de inkluderet SSD-beslag, som du finder på bagsiden. Ligesom Fractals Define 7, så er det lidt ærgerligt at Compact-versionen kun understøtter 240 mm radiatorer i top. Fronten går dog ikke på kompromis, hvilket giver dig mulighed for radiatormontering på op til 360 mm. Du har yderligere mulighed for at installere en blæser i PSU-kammeret af 120 mm, for yderligere køling.
Derudover understøtter Meshify 2 Compact enten to 140 mm eller tre 120 mm i front, to 140 mm eller to 120 mm i top og en 120 mm i bagenden. Det er et råderum på i alt syv 120 mm eller fire 140 mm og to 120 mm blæsere, hvilket skulle være mere end rigelig for optimal køling.
Udover toppens mesh-panel har du et aftageligt filter, som er nemt at af- og påmontere. Toppen har samme system som sidepanelerne, som af- og påmonteres ved et kliksystem uden brug af værktøj. Udover det ydre stål, så er der brugt en god håndfuld hårdt plastmateriale, hvilket svare på mit tidligere spørgsmål omkring den lette vægt. Der er efter min mening ikke noget galt med plastmateriale, hvilket er med til at holde prisen nede. Det er vel også lidt skillelinjen mellem et high-end kabinet og et budgetvenligt.
Under toppens støvfilter har du mulighed for at afmontere radiator/blæser skinnen. Det er en fed ekstra lille feature, som andre producenter også er begyndt på, hvilket gør det lettere og mere behageligt at arbejde med. Det var dog det eneste sted, hvor jeg ikke kunne lade værktøjet ligge i skuffen. Du skulle her fjerne to skruer, hvilket også er som forventet. Der skal være en form for stabilitet, hvis man vælger at montere radiator i top, hvorfor det er forståeligt at værktøjet skulle i brug.
Min første bekymring i samme sekund jeg åbnede bagsidens panel var, at der ikke var særlig meget dybde til de tykkere kabler. Der var masser af kabelføringsmuligheder, herunder to SSD-skinner og yderligere plads til to 2.5” eller 3.5” harddiske. Det skal i den anledning tages i betragtning, at sidepanelerne ikke er monteret med skruer, hvorfor sidepanelerne kan blive skubbet ud, hvis der ikke er nok plads til kablernes størrelsesfaktor. Mere om det i næste afsnit.
En lille bekymring til volumen i kabelburet, hvor jeg målte cirka 22 cm fra ryg mod front til harddisk-bay. Jeg havde en 1000W RM1000x liggende, hvilket var planen skulle monteres heri. Men med en længde på 18 cm, herudover længden på kablerne, så kunne jeg godt se harddisk-bay var tvunget til en afmontering. Du kan dog kun afmontere den ad to veje, fra bagenden hvor PSU’en skubbes ind, eller i to aftagelige dæksler oven over harddisk-bay.
Specifikationsliste af Meshify 2 Compact:
- 2.5”/3,5” Universal drive mounts: 2 (included).
- Dedicated 2.5” drive mounts: 4 (2 included).
- Expansion slots: 7.
- Front interface: USB-Type C 3.1, 2x USB 3.0, Audio I/O, Power- Reset button.
- Total fan mounts: 7x 120 mm or 4 x 140 mm and 2 x 120 mm.
- Front fan: 3 x 120 mm or 2 x 140 mm (include: 2x Dynamic X2 GP-14).
- Top fan: 2 x 120/140 mm.
- Rear fan: 1 x 120 mm.
- Bottom fan: 1 x 120 mm (require removal of HDD cage).
- Dust filters: Top, front, and bottom.
- Fixed Velcro straps.
- Cable routing grommets: Yes.
- Captive thumbscrews: HDD, SSD and PSU-brackets.
- Left side panel: Tempered Glass.
- Right side panel: Steel.
Compatibility:
- ATX/mATX/Mini-ITX.
- Power Supply Type: ATX.
- PSU max length: 200 mm (165 mm with HDD cage and front fan).
- GPU max length: 341 mm (360 mm without front fan).
- Top radiator: Up to 240 mm.
- Rear radiator: 120 mm.
- Bottom Radiator: 120 mm (require removal of HDD cage).
- Front radiator: Up to 360/280 mm.
- CPU cooler max height: 169 mm.
- Cable routing space: 17-28 mm.
- Radiator support: Max radiator width: 145 mm.
Dimensions:
- Case Dimensions (LxWxH): 424 x 210 x 475 mm.
- Package Dimensions (LxWxH): 542x320x554 mm.
- Net weight: 7.7 kg.
- Gross weight: 9.3 kg.
- Volume: 39,4 liters.