Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Qnap QSW-M2108-2C og Qhora-301W

Af Thomas Jensen | 08-03-2021 | 10811 visninger | 0 kommentarer

Kassens indhold og specifikationer

QNAP sendte mig en af mange kombinationsmuligheder på markedet, hvor QSW-M2108-2C og QHora-301W er et rigtig godt alternativ og en god opgradering på et allerede eksisterende netværk til privat eller virksomhedsbrug. Der findes billigere alternativer, hvorfor der skal være gode argumenter på bordet, hvis du skal spendere denne sum penge. Denne switch og router fra QNAP har meget mere under hjelmen end hvad det uskyldige ydre viser, hvorfor jeg tænker argumenter bag prissætningen kan retfærdiggøres. Spørgsmålet er om det er ’overkill’ til dit forbrug, eller om du bare vil have det bedste til prisen?

Kasserne til begge enheder er ret identiske, med en lille forskel i størrelsesfaktoren. Hvad QNAP erkender i min optik er, at det vigtigste er hvad der er i kassen fremfor det ydre, hvorfor unboxing-oplevelsen ikke var den store positive oplevelse. Hvad jeg må erkende er, at designet på begge enheder tiltaler mig, og viser at alt behøver ikke at have 8 fysiske antenner og et aggressivt gamerdesign for at kunne levere, som blandt andet kan ses på konkurrenterne GT-AX11000 fra ASUS og Nighthawk RAX80 fra Netgear.

Hvis du ligesom mig er kommet i alderen, hvor man godt vil have det bedste, men samtidig være gode venner med fruen, så kamuflere både QSW-M2108-2C og QHora-301W sig rigtig godt til et moderne hjem med hvide vægge.
 
QHora-301W:
QHora-301W koster måske mere end hvad gennemsnittet vil give for en router. Men hvad du får med, er værd at tage i betragtning før du foretager dit næste router-køb. Hvis du er på udkig efter en router, hvor dit primære formål ville være SD-WAN services, så får du med QHora et gratis SD-WAN-abonnement oven i dit køb. Hvis dette ikke er noget du overvejer at gøre brug af, så får du mange andre funktioner og features.



QHora kommer med en 2.2GHz processor, hvilket udkonkurrerer mange andre på markedet, herunder med 1GB ram, som også ses på AX11000 fra ASUS og Nighthawk RAX80 fra Netgear. Der er dog alligevel stor forskel til sammenligning, som jeg vil se nærmere på senere i artiklen. Med QHora får du også en lydløs enhed, som har et blæserløst-design, og vil derfor ikke kunne høres på kontoret eller i dit private hjem.

Dette var blot få oplysninger ud af mange, som frontemballagen afgiver af informationer. Hvad jeg synes er værd at nævne er, at selvom æsken ikke ser ud af meget, så er transport-forberedelse af et hardwareprodukt undervurderet, hvilket QNAP har sørget for i denne indpakning med ingen bevægelige dele, som udskæringerne i papmaterialet har stor indflydelse på.



I æsken finder du routeren i sig selv; QHora-301W, Cat 6 Ethernet-kabel, 24W strømforsyning, installationsvejledning og garantioplysninger. Bag den måske lidt kedelige udpakningsoplevelse, så er QHora-routeren et virkelig elegant og velfremstillet stykke hardware. Et stykke lydløst hardware, som med i sine udskæringer i siden og i bunden, har sørget for kølingen. Under brug bliver enheden varm som forventet uden en blæser, men aldrig så varm den ikke er rør-bar med dine hænder.

I sin enkelthed så har QNAP sat logoet på QHora’s top, som har bibeholdt den hvide farve, hvilket jeg synes har været et godt valg designmæssigt.



Lade os se lidt på nogle af de forbindelsesmuligheder og funktioner QHora kommer med. Fra venstre til højre har vi DC-IN, som tilslutningen fra strømforsyningen, tænd/sluk-power knappen og WPS-kontakten. Ikke alle routers har WPS funktionaliteten, hvilket automatiserer og randomisere SSID-navnet og WPA-adgangsnøglen, som kort kan forklares ved, at det ikke er nødvendigt at kende til disse for oprettelse til enheden. Der er både fordele og ulemper ved WPS, som jeg ikke vil gennemgå i denne artikel. Dernæst er der den sædvanlige reset knap, to USB 3.0, to 10GbE porte og afslutningsvis fire 1GbE porte. Derudover får du mulighed for, at konfigurerer op til tre porte med WAN i den ene 10 GbE port og to 1GbE porte.



I bunden er der lagt stor fokus på kølingen, hvor du i bunden også har Wi-Fi nøglen og SSID-navnet.



På fronten af QHora kan du se system-status af blandt andet;
  • Enhedsforbindelses status.
  • Enheds sundhed.
  • WAN-status.
  • Wi-Fi-status.
Specifikationer på QHora;
  • Porte: 6.
  • 10GbE Base-T (RJ45): 2 x 10GBASE-T (10G/5G/2.5G/1G/100M).
  • 1GbE (/RJ45): 4.
  • CPU: Qualcomm IPQ8072A Hawkeye 2 Quad-core 2.2 GHz 64-bit CPU.
  • Ram: 1 GB.
  • Flash: 4GB eMMC.
  • Antenner: 8 indbyggede.
  • Wireless Standard: 802.11a/b/g/n/ac/ax.
  • Wireless hastighed rating: AX3600.
  • Wireless hastighed 2.4 GHz: 2.4G (1182Mbps): 4x4 (40MHz).
  • Wireless hastighed 5 GHz: 5G (2475Mbps): 4x4 (80MHz), 2x2 (160MHz).
  • Frekvensbånd 2.4 GHz: Dual.
  • Frekvensbånd: 5 GHz: Dual.
  • Wireless båndbredde: 20/40/80/160 MHz.
  • Transmit output PW: Kommer an på landkode.
  • Antenne type: 8 indbyggede 5dBi Antenner.
  • Antenne gevinst 2.4 GHz: 4.5dBi.
  • Antenne gevinst 5 GHz: 5.2dBi.
  • Wi-Fi 5 (802.11ac): Ja.
  • USB 3.2 Gen 1 port: 2.
  • Knapper: Power, WPS og reset.
  • Power forbrug: 24W.
  • Form faktor: 250x180x48 mm.
  • Vægt: 1.9 Kg.
  • Operationstemperatur: +0-40C.
  • Certificering: JATE/ CE / FCC / BSMI / NCC / IC / SRRC / CCC / VCCI / RCM.
  • Fugtighed ved drift: 5% til 95% non-kondensering.
  • QNAP SD-WAN QuWAN løsninger: Ja.
  • Garanti: 2 år.
 
QSW-M2102-2C:
Så er det blevet tid til at se på hvad du får i æsken fra QSW-M2108-2C, som kommer med følgende;
  • QSW-M2108-2C.
  • Strøm kabel.
  • Strøm adaptor.
  • Hurtig installations guide.


Der medfølger ingen Ethernet-kabel, som der gør med QHora-routeren, hvilket ikke er unormalt. I forhold til prissætningen, så havde jeg personligt foretrukket der ville være inkluderet et til to CAT6-kabler, som ville give forbrugeren en hurtigere start på produktet, uden nødvendighed for tilkøb af kabler. Æskens udvendige og indvendige design er sammenligneligt med QHora, som giver en større sikkerhed under transport. QNAP har valgt en lidt anderledes strøm-løsning end hvad jeg hidtil har set. Strømtilslutningen er ikke bag på enheden, men i stedet placeret på bagsidens top med indbygget drejefunktion. Designmæssigt er dette selvfølgelig en præferencesag, hvor jeg personligt foretrækker det traditionelle fremfor dette. Det er dog værd at nævne, at det giver lidt fleksibilitet i forhold til placering. Derudover er den grøn, hvor jeg havde foretrukket en bibeholdelse af den hvide farve, således kombinationen mellem QHora og QSW-M2108-2C æstetisk ville være sammenlignelige i den hvide farve. Switches er ret kompakt i forhold til hvad du får, dog alligevel lidt større end gennemsnitlige switches på markedet, som der også er en god forklaring på.



Du har 10 porte + 2 kombinations SFP+ porte, hvilket blandt andet bruges til tele- og datakommunikationsapplikationer. SFP+ står for ”enhanced small form-factor pluggable”, som er en specifikation der først blev introduceret tilbage i 2006. Forskellen mellem SFP og SFP+ er, at SFP+ understøtter op til 10gbps, og er derfor en opdateret og nyere udgave af det allerede eksisterende SFP. Derudover får du hele 8x 2.5GbE porte!



Til sammenligning, så er QSW-M2108-2C ikke uden blæser som QHora er. Den har en PWM dobbelt kuglet bærende blæser. Blæseren kan høres hvis du har den stående tæt på din egen placering, men chancerne for at andre enheder overdøver den er relativ stor, hvorfor jeg ikke anser støjniveauet som problematisk. QNAP har valgt en ekstern strømforsyning, der reducerer støjniveauet væsentligt.



Lige som QHora er der designmæssigt sat højde for udluftningen i bund, siderne og i toppen. Bunden er i stål, og resten er i hård plast, som på sin vis godt kan virke budgetorienteret. Jeg kan personligt godt lide designet, som har en form for højglans overflade.



Når man stiller både QHora og QSW-M2108-2C side om side, så er det dog alligevel bemærkelsesværdigt, hvorfor man ikke har fuldt det samme design materialemæssigt. QHora har en børstet mat overflade, hvor QSW-M2108-2C har en højglans-lignende overflade. Højglans-materialet ligner for mig lidt mere budgetorienteret end det matte fra QHora. Når alt kommer til alt, så kommer design- og materialevalg altid an på dine egne personlige præferencer.

Før vi kommer til næste afsnit og kigger på softwaren, så lade os kigge på specifikationerne af QSW-2108-2C:
  • Håndteringstype: Web-styret.
  • Porte: 10.
  • 10GbE SFP+/RJ45 kombinationsporte: 2.
  • 2.5 GbE (RJ45) porte: 8.
  • Strømforsyningsbeskrivelse: Adapter.
  • Maksimal strøm-output: 12.17W.
  • Input-type: DC.
  • Input Volt længde: 12V.
  • MAC Adresse Table: 16K.
  • Total non-blokering kapacitet: 40 Gbps.
  • Switching kapacitet: 80Gbps.
  • Konsol: RJ45.
  • Energi besparende Ethernet (IEEE 802.3az): Ja.
  • Blæser: PWM Double Ball Bearing Fan x 1.
  • Form Faktor: 42,5 x 290 x 127 mm.
  • LED-indikatorer: Per port: Speed/Link/Aktivitet. Per system: Power/Status.
  • Knap: Reset knap.
  • Vægt: 1.12 Kg.
  • Operationstemperatur: 0-40C.
  • Fugtighed ved drift: 5% - 95% non-kondensering.
  • Certificering: CE, FCC, VCCI, BSMI.
  • Jumbo Frames: 9K.
  • Garanti: 2 år.

 



ANNONCE