ViewSonic XG270 har som før nævnt samme æstetiske design som XG270QG, men non-QG har et hurtigere IPS-display med en lavere opløsning. Det æstetiske design er subjektivt, men jeg synes virkelig ViewSonic har kridtet skoene i dette design. XG270 har en fremragende Premium æstetik i lækkert matte materiale. Jeg foretrækker det minimalistiske og elegante, som ikke har et aggressivt design, som jeg ikke synes XG270 eller XG270QG har. Designmæssigt passer denne model perfekt til multi-skærm brug, som senere i artiklen vil blive belyst.
Skærmens overflade er behandlet med Anti-Glare, Hard Coasting (3H), hvilket reducerer forstyrrende refleksioner, herunder holder det også skærmen klar og tydelig. Det er minimalt på en sort baggrund og stort set ikkeeksisterende under brug. Du kender nok lige såvel som jeg, at man er til tider, er nødsaget til at rulle gardinerne for, således solen og lyset ikke laver genskær i skærmen. Det vil du kun opleve i meget reducerende grad på XG270, hvilket kan fjernes helt ved brug af de medfølgende side-wings.
Vingerne monteres ved to skruer på hver side, hvor jeg personligt havde foretrukket en nemmere montering og afmonteringsløsning. Hvis man havde valgt et klik-system eller et magnetisme-system, så havde vingerne været lettere at på- og afmontere, som også havde gjort at jeg havde brugt dem mere. Det er ydermere ikke muligt at skubbe vingerne 180 grader tilbage, hvilket også var lidt en deal-breaker for mig. Det gør at skærmen fylder lidt ekstra i hver side, hvor vingerne heller ikke er gemt helt væk når de ikke bruges. Uden et måleværktøj, vil jeg sige vingerne cirka kan tiltes 120 grader, som ses på nedenstående billeder.
XG270 har en højdejustering på 200-210 mm, og det er bemærkelsesværdigt kontra ViewSonics beskrivelse på 120 mm i forhold til højdejustering. Denne højdejustering er ret standard i et bredt spektrum af skærme i 2021, men det gjorde alligevel en stor forskel i mit hverdagsbrug. Hvis du lige såvel som jeg, har behov for at stå op ved kontorpladsen, så er det muligt med en højdejustering på 20-21 cm. Det kommer selvfølgelig an højden af dit eget kontor/bord.
Med et omdrejningspunkt på 90 grader både venstre og højde, så gøres XG270 til et fremragende valg, hvis du vil gøre brug af flere skærme. Du kan herudover vælge i Nvidia Kontrolpanel, hvilken vej skærmens omdrejningspunkt skal være og vises på skærmen. Jeg har kun testet skærmen som ene enhed, hvorfor det ikke var en feature jeg benyttede mig meget af. Hvis jeg havde 3 af disse skærme, så kunne jeg sagtens se mig selv have to lodrette skærme i hver side.
I skærmens OSD (On Screen Display) har du mulighed for at justere individuelle LED, eller vælge de pre-konfigurerede profiler såsom; Rainbow, pulse og static. Jeg har allerede været inde på RGB-Alliancen, som ViewSonic i samarbejde med andre producenter har gjort det muligt, at synkronisere skærmens RGB med andre producenters enheder. Dette er ikke noget jeg vil gå i dybden med, udover jeg synes det er en skam, at der ikke er begået flere alliancer mellem andre producenter, herunder ASUS og Corsair.
IPS-panelet har eksisteret i et godt stykke tid, hvor vi fortsat desværre oplever ulempen bag denne skærm-teknologi. Backlight bleed som det ofte omtales ses også i mild grad på XG270, men det er så lidt så det næsten ikke er værd at omtale. At købe en skærm er på niveau med køb af CPU. Du er ikke bekendt med, om du har vundet i silicon-lotteriet, hvilket er lidt samme princip med IPS-skærme. Ikke en skærm er ens trods det, at du sidder med den samme model. Jeg har i dette testeksemplar været heldig, at backlight bleed næsten ikke er eksisterende.
XG270 kommer med det populære PureXP, hvilket er defineret tidligere i artiklen. PureXP er en advanceret teknologi, som vil kræve en længere forklaring på, hvad teknologien i gør. I korte træk reducerer det Motion Blur, som du måske genkender ved hurtige bevægelser i blandt andet FPS-spil. Med nyere teknologi kræver det dermed ofte også at gå på kompromis, som også er tilfældet på XG270. PureXP i aktiv tilstand fjerner blandt andet muligheden for justering af skærmens opdateringshastighed (Hertz) og muligheden for Adaptive- og G-sync. Derudover kan du justere forskellige niveauer af PureXP fra light og op til ultra, hvilket reducere både kontrasten og lysstyrken på skærmen væsentligt. Jeg er nu glad for ViewSonic har givet flere niveauer at vælge i mellem end kun tænd og sluk, hvor du har valgmuligheden mellem; light, normal, extreme og ultra.
ViewSonic og Blur Busters har i denne teknologi benyttet sig af GtG (Gray to Gray) i stedet for MPRT (Moving Picture Response Time). Det kan du læse mere om på dette
link.
Spørgsmålet har lagt på hvorvidt PureXP-teknologien har en effekt i spiloplevelsen på XG270, som jeg både kan sige ja og nej til. Med PureXP på Ultra har det en virkelig stor effekt på Motion Blue i blandt andet CS GO og i Call Of Duty Cold War. For mig får jeg bare ikke den samme spiloplevelse på baggrund af reduceringen af kontrast og lysstyrken. Det kan selvfølgelig være svært at afgive en reduktion i procent, hvilket jeg ellers ville sige vil være på en reduktion på minimum 50% i lysstyrken med PureXP i Ultra-konfigurationen. Der var en mindre effekt på light-mode, som jeg vurderer, reducerede lysstyrken på cirka 20%. Man skal dog samtidig holde sig orienteret om skærmens målgruppe, som primært henvender sig til esport-udøveren, hvorfor jeg derfor godt kunne forestille mig PureXP blive benyttet. Spørgsmålet er i denne forlængelse, om PureXP måske ville passe bedre til enten TN eller VA-paneler fremfor et IPS-panel? Skriv gerne i kommentarfeltet hvad du tænker om ovenstående.
OSD (On Screen Display) var enkelt og brugervenligt, hvor jeg selv dog havde foretrukket en mørkere baggrund. Jeg oplevede at OSD var svært at læse i nogle sammenhænge, afhængig af hvad jeg foretog mig på skærmen. Jeg var derfor nødsaget til at minimere nogle vinduer for nemmere aflæsning. Mange køber G-sync kompatible skærme med forventning om, at det fungerer out-of-the-box, hvilket ikke altid er tilfældet. Kontroller altid Nvidias
kompatibel-liste først. På XG270 skal du i OSD aktivere adaptive sync, som herefter gør det muligt at aktivere G-sync i Nvidias kontrolpanel.
I OSD kan du finjustere Black-level, hvor du har mulighed for opnåelse af dyb-sort, hvor du dog må gå på kompromis med andre farver, hvilket yderligere kan finjusteres i OSD-farveindstillingerne.
XG270 giver dig muligheden for helt op til 240 Herz, hvilket ikke er en spøg med hvad det afgives af krav til dit grafikkort. Efter jeg havde selv-justeret skærmens kontrast og lidt fin-tuning, så var XG270 klar til spiltesten. Vi har hver vores præferencer, hvor jeg ikke var tilfreds med den automatiserede kalibrering out-of-the-box.
Jeg har testet i følgende spil; Battlefield 5, Shadow of the Tomb Raider, Call Of Duty Cold War og CS GO med et 3060 Ti 2x Ventus OC, som klarede opgaven fremragende i FullHD. HDR10 i Tomb Raider med en gennemsnitlig FPS på 100 var en ren fornøjelse og et fremragende billede på IPS-panel. TN og VA-paneler har forbedret sig meget de seneste år, men IPS-paner er fortsat overlegen i forhold til synsvinklen, som gør at du kan se på skærmen fra alle vinkler. XG270 blev testet i både 60, 100, 144 og 240 Hertz, hvor der er en betydelig forskel fra 144 til 240 Hertz. Hvis du foretrækker et farverigt billede som jeg, så får du et virkelig flot billede, hvilket på 240 Hertz agerer helt gnidningsfrit. Et kompromis du derfor må tage er, hvor meget PureXP-teknologien opvejer kontrast og lysstyrke-vigtigheden for lige netop dig.
Har du ingen højtalere eller høretelefoner? ViewSonic har monteret 2x 3 Watt højtalere I XG270, som selvfølgelig ikke giver en ekstern-højtaler-fornemmelsen, men hvis man tager i betragtning af indbyggede højtalere, så får du en god mængde volumen, hvor jeg vurderer lyden som middel. Bassen er mild, hvilket er som forventet i forhold til andre indbyggede højtalere jeg før har afprøvet. Jeg tager dog i betragtning af hvad du ellers får med i prisen, hvorfor et sæt indbyggede højtalere, tages gladelig imod. Jeg er selvfølgelig bevidst om, at XG270 ikke er egnet til musik og film. XG270 har et IPS-panel, hvorfor du sagtens kan få en god filmoplevelse. Jeg foretrækker dog musikken fra mit eget anlæg.